22. Lindøværftet og Munkebo

Lindøværftet og Munkebo er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af national betydning.

Lindøværftet er en del af A.P. Møller – Mærsk A/S. Værftet blev indviet i 1959. Lindø, en af efterkrigstidens store arbejdspladser, repræsenterer dels skibsværfternes omstilling fra beddings- til sektionsbyggeri, dels etableringen af en mønster-industriby i et tidligere landområde.

Lindøeventyrets begyndelse

I årene 1916-1919 blev der anlagt mange nye store stålskibsværfter i Danmark. I 1956 tog A.P. Møller en rask beslutning og fremlagde planer for et nyt værft på en bar mark ved Lindø på fyn. Værftet blev indviet i 1959 som en ny moderniseret udgave af Odense Staalskibsværft, der lå inde i Odense.

Større og større

Efter Suez-krisen i 1956, hvor man i en periode blev nødt til at sejle udenom Afrika, blev der behov for større skibe - især tankskibe. Samtidig var man på en række værfter, heriblandt Arendalværftet ved Göteborg, i gang med at udvikle nye produktionsmetoder.

Lindøværftet blev baseret på et nyt produktionsprincip med serieproduktion, hvor skibene blev bygget i sektioner og svejset sammen i tørdok. Tidligere havde man bygget skibe på en bedding på samme måde som et traditionelt hus.

På Odense Staalskibsværft, der var etableret i 1918 ved Odense Kanal, var kapaciteten begrænset til skibe på cirka 45.000 tons. På det nye værft på Lindø var der plads til to byggedokker, der kunne rumme skibe op til 200.000 tons, samt et udrustningsbassin og en stor svejsehal.

En meget positiv tid

Efter svigtende ordre tilgang besluttede Mærsk i august 2009, at stoppe nybygningerne på Lindø i 2012.

”Det var det rene luksus at flytte ind i det nye hus. Birger var 13 år og han kunne ikke lide at blive vasket. I lejligheden i Assens havde vi ikke badeværelse. Vi måtte klare os med etagevask, og der var lokum i gården. Men Birger skiftede mening om vask, da vi kom til Munkebo. Mor, jeg vil i bad, sagde han og stod meget inde under bruseren. Han synes, det var så dejligt, når vandet løb ned over kroppen, så han var svær at få ud igen.

Vi havde heller ikke haft køleskab i Assens. Hvordan vi klarede os uden, ved jeg ikke, men i Munkebo købte vi et køleskab i Brugsen. Birger var ikke meget for at spise ost og drikke mælk, men det ville han, efter vi fik køleskab, for så var det frisk og koldt…

Det var en stor og flot bolig, vi fik i Rosendalen, i modsætning til den lille lejlighed under loftet i Assens. Vi var lykkelige. Toilet og Badeværelse. Det var en kæmpe omvæltning, og det var en meget positiv tid. Men jeg var vant til at arbejde langt mere, end man gjorde på Lindø. Det var ved at få mig til at rejse. På Lindø sagde de, slap lidt af, hvis man arbejdede for hurtigt.”

Børge Sørensen citeret efter Ellen Reichstein Rasmussen m.fl.: Munkebos forvandling fra landsby til værftsby. Foreningen Munkebo Bøger 2000, side 56-57.

Verdens største kran?

I 1969 blev anlægget udvidet endnu engang med en større tørdok, hvor der kunne samles skibe på op til 650.000 tons. Samtidig blev der opført en portalkran, der spændte over dokkens fulde bredde. Værftet var nu verdens største, og i halvfjerdserne gik diskussionen om Lindøs kollosale portalkran måske var verdens største.

På Lindø blev verdens første dobbeltskrogede supertankere bygget og en serie af verdens største containerskibe. I 2006 løb containerskibet Emma Mærsk af stablen som verdens største. Det er 397 meter langt og 53 meter bredt.

Først industri så by

Samtidig med anlæggelsen af værftet opførtes en hel ny by nord for landsbyen Munkebo, som bare var en lille landsby inden Lindøværftet kom til. Byen skulle huse alle de nye værftarbejdere og deres familier. Det betød at befolkningen i den lille landkommune blev femdoblet på 10 år fra omkring 1.000 beboere i 1955 til omkring 5.000 i 1965. Husene bestod af gule, toetagers rækkehuse med lejligheder i forskellige størrelser. Der blev endda bygget et amerikansk inspireret shoppingcenter i byen. På værftet blev Ejendomsselskabet Lindø A/S etableret, som stod for hovedparten af boligbyggeriet i den nye by og for kommunen udarbejdede byplanprofessor Peter Bredsdorff planen for området. Indtil 1970erne var boligerne forbeholdt ansatte på værftet.

Lindø stopper som skibsværft

Med værftets lukning slutter en epoke i landets skibsbygningsindustri. Lindøværftet repræsenterer den betydelige danske skibsværftsindustri og ved fremstillingen af meget store enheder som tank- og containerskibe.

Lindø var en af efterkrigstidens store arbejdspladser. Værftet har i flere perioder været teknologisk førende og er det eneste store, danske værft, som overlevede konkurrencen fra de Sydøstasiatiske værfter, men altså kun frem til august 2009.

Opdateret 23. november 2020

Nationalt industriminde

Lindøværftet og Munkebo er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er den eneste tilbageværende repræsentant for den tidligere så blomstrende danske skibsværftsindustri
  • er karakteriseret af masseproduktion og fremstilling af meget store enheder
  • er et skoleeksempel på en planlagt fabriksby fra den tredjeindustialiseringsbølge mellem 1950 og 1970

Guide til Lindøværftet og Munkebo

Tag guiden med på tur til Lindøværftet og Munkebo og se det store skibsværft og fabriksbyen med de gule mursten.

Hent guide til Lindøværftet og Munkebo (pdf)