Undersøgelse - De mesolitiske lokaliteter Pårup 5 og 7
Af Claudio Casati
Museum Nordsjælland har forud for etableringen af en omfartsvej mellem Græsted og Gilleleje udgravet to mesolitiske lokaliteter på bredden af Søborg Sø i perioden 2021-2022. Udgravningsmetoderne vil i det følgende blive beskrevet.
Lokaliteterne lå begge i den nordvestlige del af Søborg Sø: Pårup 5 på en mindre tange eller holm og Pårup 7 på en markant skråning ned mod mosen.
Udgravningsmetoderne
Pårup 7: Mulden på det udpegede felt blev afgravet med maskine i tynde lag, og fund indmåltes forud for videre afgravning. Dette fortsatte, indtil vi nærmede os det eller de egentlige kulturlag. Selve kulturlaget blev udgravet ved 1x1 meter felter, lagvist, med vådsoldning af fyldet igennem et sold med en maskestørrelse på maksimalt 4x4 mm. Eventuelle fyldskifter og større sten blev dokumenteret for at kunne udskille eventuelle konstruktioner, ligesom det var planlagt at forfine udgravningsmetoden ved lokalisering af egentlige aktivitetsområder, såsom flinthugningspladser mm. Her var det planen at ændre udgravningsenheden til ¼ m2. Udgravningen i selve vådområdet blev grebet an efter en anden strategi.
Vådområdet udgravedes lagvist i 5x5 meter arealer med indmåling af fund i tre dimensioner ved GPS. Tørvelag blev afgravet ved en kombination af graveske ogskovl. Laget blev ikke soldet, da det blev skønnet ikke at være tidsmæssigt forsvarligt. Alle knoglefund udgravedes detaljeret for at iagttage kontekst. Fundkomplekser, som skilte sig ud, dokumenteredes ved 3d-foto og indmåling. Træ blev fritlagt lagvist og dokumentet ved lodfoto med drone og indmåling ved GPS. Dette blev gjort for at adskille tilfældigt sammenskyllet træ fra egentlige konstruktioner, som kan være endog meget vanskelige at udskille fra det naturlige træ, som skyller sammen på en søbred.
I særlige tilfælde blev fund optaget i præparat, således at det kan studeres nærmere under kontrollerede forhold. Ved sandede lag blev en repræsentativ del af laget prøvesoldet til at starte med for at vurdere, om laget fremadrettet skulle soldes eller afgraves manuelt med ske/skovl som tørvelagene, eller endda med maskine, før evt. underliggende fundførende lag udgravedes på samme måde som de fundførende lag ovenover. Ved at grave i 5x5 meter felter fik man, ud over en større flade at iagttage, fire profiler, som kunne være med til at dokumentere den lokale stratigrafi (Fig. 3). Ved behov blev disse felter udvidet, og nye felter blev etableret efter samme model med en til to meters mellemrum langs den fossile søbred. Derefter blev balkene udgravet. I udgravningsfasen blev der hele tiden prioriteret hvilken udgravningsmetode, der var den rigtige for objektet, ligesom vi nøje overvejede, hvor vi placerede vores profiler. Man skal ikke være bange for at ændre strategi og prioriteringer undervejs, da vådområder ikke er statiske miljøer men dynamiske, hvorfor forholdene det ene sted ikke nødvendigvis er de samme 5 meter væk. Metoden og dokumentationen skal altid tilpasse objektet undervejs.
Pårup 5: Samme udgravningsstrategi blev anvendt ved Pårup 5. Her var fokus især på udgravning af søbredden, da det viste sig, at der her var bevaret egentlige konstruktioner af træ ligesom der fandtes benredskaber og knogledeponeringer. Således blev der dokumenteret mindst to platforme/gangbroer fra bredden og ud i søen. For enden af en af disse fandtes en mindre knogledeponering af elgknogler (Figur 4 & 5).
Ved Pårup 7 blev der ligeledes fundet et forløb af parvist placerede stager, som strakte sig fra bredden og ud i søen. Der er sandsynligvis tale om en del af et fiskesystem (Figur 6), ligesom der er indikationer på, at dyrekranier fundet i bredzonen, har været placeret på stager. Derudover er det registreret flere konstruktioner af enkeltstående stager og gruppevist arrangerede træstammer, som virker bevidst placerede, uden at deres funktion er umiddelbar erkendelig. I det hele taget er der tale om et rigt organisk fundmateriale, heraf en del redskaber som elgtakøkser, lystertænder, harpuner og en enkelt fiskekrog (Figur 7).
Ved udgravning af brednære zoner på ældre stenalder-lokaliteter er det især vigtigt at iagttage og dokumentere fundkontekster for at kunne tolke disse. Når vi traditionelt taler udsmidslag, forestiller de fleste sig tykke lag af knogler mm., men i realiteten er det mere almindeligt, at udsmidslagene er mere diffuse og spredte, og således sværere at erkende. Videnskabeligt set er disse fund vigtigere, da deres tolkninger kan være med til at sige noget om, hvad der er almindeligt, og hvad der er specielt. Ved tykke fundlag er billedet mere sløret. Derudover skal udsmidslag ikke bare forstås som meningsløst udsmid. Disse lag har vist sig at indeholde vigtige informationer om bl.a. subsistensøkonomi og deponeringsskikke, der bringer os et skridt videre i forståelsen af f.eks. trosverdenen; et aspekt af jægerstenalderens hverdag, som indtil videre har været meget diffust at påvise. Det er derfor vigtigt at dokumentere hver enkelt koncentration af knogler for at iagttage ligheder og forskelle.
Ligeledes er løbende stratigrafiske iagttagelser vigtige for at tolke forholdene på deponeringstidspunktet. Det samme gør sig gældende for træ på kanten af og ude i vådbundsområderne. Det er relevant at udgrave arealer med, hvad der fremstår som naturligt sammenskyllet træ, da der ellers kan være risiko for, at man ikke udskiller mere diffuse konstruktioner, som umiddelbart ellers ikke vil adskille sig fra det generelle billede.
Naturvidenskabelige analyser er ligeledes vigtige, fra forundersøgelsesfasen, under udgravningsfasen og herefter. Det er centralt at have en landskabsmodel at kunne hænge sine fund og konstruktioner op på, og dette gøres bedst ved samarbejde med specialister i feltfasen. Dette var tilfældet ved Pårup, hvor vi løbende samarbejdede med Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning.
