Netværksmøde: Transformation og genanvendelse af industri- og havneområder
Temaet for webinaret var transformation og genanvendelse af industri- og havneområder, hvor vi havde fokus på, hvordan kulturarven bidrager aktivt til udvikling af de mange industri- og havneområder samt hvilke forudsætninger, der skal til, for at lykkes med udviklingsprocessen og det endelige projekt.
”Der er altid liv på en havn”, sagde man tidligere. Det gælder ikke nødvendigvis i dag. I de seneste år har de traditionelle havne mistet deres funktion, og fabrikker, skibsværfter og andre industrielle monumenter er blevet utidssvarende og står funktionstømte. Langs havnefronter verden over er der derfor gennemført omdannelser af tidligere industri- og pakhusområder, hvorved der frigives attraktive og centralt beliggende byområder til nye formål. I omdannelsen af disse områder spiller kystsikring ofte en afgørende rolle. Hvordan balancerer man hensynet til kystsikring i forhold til bevaringen af kulturarven? Hvordan kan kulturarven bidrage aktivt til udvikling af de mange havne?
Ida Christoffersen, BARK Rådgivning, introducerede mødet med en præsentation af Mikala Kloppenborg, projektleder for netværket hos Slots- og Kulturstyrelsen, og Eske Møller fra Realdania, som sidder i netværkets styregruppe. I netværket sidder lige nu 49 tilmeldte kommuner og museer, hvoraf 20-50 medlemmer deltager i hvert af de kvartalsvise netværksmøder. De fire møder afholdes både digitalt og fysisk.
Netværket er et forum, hvor blandt andet kommunale planlæggere, sagsbehandlere og museumsfolk kan mødes og dele udfordringer og erfaringer i forbindelse med planlægningsarbejdet for bygningskulturen. Med COVID-19 har netværksmøderne været afholdt i et digitalt format, som fortsat justeres på baggrund af medlemmernes input. Mødet den 8. april var det fjerde digitale møde, og dermed årets sidste, med 30 deltagere fra 15 forskellige kommuner og et par enkelte museer, som kort hilste på hinanden med vink fra hjemmekontorene på skift.
Stålsat By – Tydeliggørelse af Frederiksværks industrilandskab med et fortidsminde som makker
Charlotte Scheel, specialkonsulent og projektleder for Stålsat By, Halsnæs Kommune, var første oplægsholder.
Frederiksværks Stålsatte Kulturarv var allerede fra kommunesammenlægningen et strategisk spor for byrådet. Charlotte Scheel fortalte i sit oplæg om udviklingsprocessen, og hvordan politisk vilje, et 15-årigt samarbejde mellem kommunens planlæggere og Industrimuseet og et robust afsæt i vinderprojektet fra byrumskonkurrencen ”Stålsatte Byrum” i 2013-14 resulterede i fysiske omdannelser i Frederiksværk for op imod 50. mio. kr.
Følg udviklingen og den snarlige indvielse af projekterne i Stålsat By i Frederiksværk
Vinderforslaget ’Stålsatte Byrum’ (SLETH og Erik Brandt Dam) præsenterede et tydeligt landskabeligt greb for udviklingen af industrilandskabet og en stærk fortælling, som alle udviklingsprojekter kobles op på. Formidling blev således et greb til at skabe byudvikling på en måde, så byens historie og kulturarv i dag kan aflæses direkte i byrum og forbindelser. Som eksempel på dette præsenterede Charlotte Scheel Frederiksværks tre nuværende anlægsprojekter: Overgang på tværs af omfartsvejen v. Krudtværksvej/Nordtoft, vandkraft og byliv ved Mølledammen og formidlingslegepladsen Værket.
Læs den stærke vision bag projekterne ’Stålsatte Byrum - Landskab – Værk – By’
Charlotte Scheel kom med konkrete og gode råd til planlæggere i netværket, som arbejder med udvikling af industriel kulturarv og opsummerede afslutningsvist sin egen læring efter 15 år som projektleder for ’Stålsatte Byrum’.
’Spritten’ – transformation af et hovedværk i dansk fabriksarkitektur.
Thomas Birket-Smith, Arkitekt fra Aalborg Kommune, fortalte i sit indlæg, hvordan Aalborg har udviklet sig fra købstad, til industriby, storby og nu rekreativ vidensby. Over de seneste 25 år er Aalborgs lange havnefront til Limfjorden etapevis blevet transformeret og inkluderet i den rekreative by, med ’Spritten’ som et af de seneste skud på stammen i dén fortælling.
Dyk ned i Aalborg Kommunes lokalplan for området
I 1931 byggede De Danske Spritfabrikker et stort fabriksanlæg i den vestlige del af Aalborg ned til Limfjorden. Fabrikken anses i dag af Slots- og Kulturstyrelsen for at være et hovedværk i dansk fabriksarkitektur, og anlæggets bygninger blev derfor fredet i 2015, samme år som produktionen stoppede. Det ikoniske industrianlæg står overfor at skulle transformeres, og efter lokale investorer med en passion for kunst er trådt ind i ejerkredsen, udvikles ’Spritten’ til et nyt bykvarter med fokus på kunst og industriel kulturarv. I sit oplæg fortalte Thomas Birket-Smidt om udviklingsprocessen og de tre forskellige kulturarvsanalyser, der er udført for projektejerne på ’Spritten’ undervejs.
Afslutningsvist hørte vi om vinderne af arkitektkonkurrencen for Artcenter Spritten fra 2019, hvor Praksis, Kristine Jensen og VMB restaureringsarkitekter har tegnet et artcenter, der kan indgå i samspil med monumentalværket Cloud City af den argentinske kunstner Tomás Saraceno. Vinderprojektet rummer desuden en helhedsplan for området, der omfatter udvikling af byrummet, omdannelse af den eksisterende havnefront og klimatilpasning mod Limfjorden.
Havne og maritim kulturarv som katalysator for turisme, bosætning, by- og erhvervsudvikling ved det sydfynske Øhav (Svendborg Kommune).
I sit oplæg tog Bo Hansen, Borgmester i Svendborg Kommune, afsæt i Svendborgs stærke maritime kulturarv og identitet som driftig havneby.
Siden slutningen af 1800-tallet har en del af landets maritime uddannelser hørt hjemme i Svendborg, hvor det maritime erhvervsliv udgjorde en betydelig del af byens levegrundlag med værftet, flere rederier og senere shipping, træskibshavn, færgehavn og lystbådhavn.
Industrisamfundets udvikling afspejles tydeligt i havnens velbevarede bygninger, og sammen med fire andre kommuner ved Det Sydfynske Øhav blev Svendborg Kommune i 2008 udpeget som Kulturarvskommune. Den fysiske, maritime kulturarv blev igennem ’Kulturhavneprojektet’ kortlagt og analyseret i publikationen "Den Maritime Kulturarv i Det Sydfynske Øhav”.
Se publikationen "Den Maritime Kulturarv i Det Sydfynske Øhav”
Bo Hansen fortalte, hvordan Svendborg Kommune målrettet arbejder med at fastholde havnens maritime funktioner i den by- og erhvervsudvikling, som er i gang på Svendborg Havn. Med udviklingsplanen ’Fremtidens Havn’, som blev vedtaget i 2014, har Byrådet sat retningen for havnen som en ny bydel i samspil med Svendborg Bymidte.
Udviklingsplanens arkitektoniske hovedgreb rummer fire forskellige indsatser, som knytter sig til hvert sit område på havnen. Bo Hansen gennemgik de forskellige indsatser og gav et kort indblik i de nuværende projekter i de fire områder.
- Frederiksø – kulturarv og kulturelle partnerskaber med midlertidig brug af de store uopvarmede værftshaller til kreative og kulturelle formål af blandt andet Svendborg Teater og spillestedet Kammerateriet.
- Det Maritime Kraftcenter – nybyggeri ovenpå den maritime kulturarv, blandt andet med opførslen af SIMAC – en maritim, videregående uddannelsesinstitution og Den Maritime Erhvervspart, som begge indvies medio 2022.
- Den Blå Kant – klimatilpasning, kulturarv og fede byrum. Et fremskudt dige– og slusesystem udformes, så det skaber rekreative byrum på havnen.
- By og boligudvikling – Potentialer og benspænd i byudvikling i de bynære havnearealer.
Læs mere om projekternes status og udviklingsplanen for Svendborg Havn
Afslutningsvist præsenterede Bo Hansen en række nye spændende projekter på havnen, og han beskrev de benspænd og udfordringer, der kan opstå, når den identitetsskabende maritime bygningskulturarv skal omdannes til nye formål. Borgmesteren understregede, at det er en gave med engagerede byboere, som kærer sig om udviklingen af deres by, men påpegede samtidig, at bygningskulturen på havnen kun kan holdes i live, hvis det fortsat er attraktivt for ejendomsudviklere at investere i relativt dyre omdannelsesprojekter af havnens bygningskulturarv. I kommentartråden kvitterede netværket for Borgmesterens åbenhed og dét, at udfordringerne også blev belyst.
Netværk i mindre grupper
I en kort session opdeltes netværksmødet i mindre grupper med 5-6 deltagere, som fik mulighed for at udveksle viden og erfaringer med dagens tema.
Dragør: Nænsom håndtering i en robust kommune
Hanna Rehling, chefkonsulent og projektleder for ’Den robuste kystkommune’, fortalte i sit oplæg, hvordan man, som noget nyt i Dragør Kommune, sammentænker klimatilpasning i en kystkommune med den lokale bevaringsindsats. I arbejdet med en fysisk-strategisk udviklingsplan for "Den robuste kystkommune" er målet at kunne tilpasse kystbeskyttelsen af Dragør til fremtidens klima.
Dragør er med sine 13 km kyststrækning — hvoraf en del ligger lavt og ud til åbent hav — udsat i forhold til havvandsstigninger og stormflod. Hvis en 100 års-hændelse rammer Dragør, vil 40 % af alle matrikler blive berørt. Byen har havvand mod tre verdenshjørner og et sårbart kulturmiljø, der skal beskyttes. Med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet under indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’ har Dragør Kommune igangsat arbejdet med en udviklingsplan, der viser, hvordan Dragør skal møde havet i fremtiden. En parallelkonkurrence og en efterfølgende viderebearbejdning af forslag og idéer fra parallelkonkurrencen skal udmøntes i en strategisk udviklingsplan for Dragør som klimarobust kystkommune.
Læs mere om Den robuste kystkommune, konkurrenceprogram og se vinderforslaget
Hanna Rehling gennemgik de forekellige greb, som de tre rådgiverhold i den netop afgjorte parallelkonkurrence har peget på. Dragør Kommunes 13 km kystlinje er inddelt i 6 kyststrækninger, som trin for trin skal udvikles med forskellige tiltag til en samlet kystsikring.
Der arbejdes både med en blød landskabelig bearbejdning og et nyt forland som kystsikring, som vi kender det fra Amager Strandpark, diger inde i landet, som er et velkendt motiv fra landskabet omkring Dragør, og bearbejdning af havnens kant og slæbesteder. Vinderforslagets koncept for kystsikring af den historiske havn tager afsæt i C. W. Eckersbergs maleri fra Dragør Havn (ca. 1826), så de historiske bolværker i træ bruges som motiv for kystsikring i en øst-vestgående retning.