Netværksmøde: Forankring af bygningsarven

Marcus Vesterager, arkitekt, politiker og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, var første oplægsholder.

Afsæt for indlægget var, hvordan de senere års sager om nedrivningen af blandt andet Slagtergårdene på Vesterbro i København fik stor offentlig opmærksomhed. Ikke bare fra det lokale kvarter, men fra den brede offentlighed. Dette har skabt en politisk observans omkring nuancerne i byudviklingen af København, der har blik for byens mange historiske lag og en større forståelse for, at den detaljerigdom, der findes i de bevaringsværdige bygninger, ikke i samme grad kan findes findes i nyt byggeri.

Læs artikel fra Berlingske om Slagtegårdene på Vesterbro

Marcus Vesterager fortalte om to konkrete sagsforløb i Københavns Kommune med mindre byhuse på Nørrebro,hhv. Bjelkes Alle (SAVE-værdi 7) i 2019 og i Wesselsgade (SAVE-værdi 4) i 2020. På både Bjelkes Alle og Wesselsgade var det i forbindelse med nabohøringer af en nedrivningsansøgning og et efterfølgende nybyggeri af en etageejendom på 7 etager, at de lokale beboere blev bekendte med de nye byggeplaner i deres kvarter. Byggeplanerne førte til stor frustration og ærgrelse hos de lokale borgere. I begge sager tog naboerne kontakt til Nørrebro Lokaludvalg og lokalmediet Mit Nørrebro og fik på den vis kontakt til det politiske niveau via Marcus Vesterager.

Læs artiklen i lokalmediet "Mit Nørrebro"

Marcus Vesterager har i begge tilfælde taget initiativ og indsendt medlemsforslag til kommunens Teknik- og Miljøudvalg om at lave en bevarende lokalplan for både ejendommene og det omkringliggende kulturmiljø på henholdsvis Bjelkes Allé og Wesselsgade.

Marcus Vesterager kom med sine overvejelser om nye metoder i sagsbehandlingen af denne type sager, så man i højere grad løfter arkitekturpolitiken op i det planmæssige hierarki. Vesterager fortalte, at der i arkitekturpolitiken for København netop lægges vægt på udvikling af en by med egenart og kant, hvorfor man som ejendomsudvikler, efter en indledende dialog med forvaltningen, må forvente, at der kan gives et afslag på nedrivningsansøgningen til en historisk ejendom - også selvom der ikke foreligger en bevarende lokalplan ved opkøb af en ejendom.

Overvejelserne skabte en god og livlig dialog i chattråden med flere gode input fra netværket og spørgsmål ift. kommunens overtagelsespligt og § 14 forbud, gode erfaringer med temalokalplaner, bekymring omkring politisk konsensus om arkitekturpolitiken ved skiftende politiske flertal og ros til Marcus Vesterager for hans engagement. Vigtigheden af de bevarende lokalplaner som fundament for byggesagsbehandlerne, når de skal finde lovhjemmel til beslutningerne og som generel kommunikation og oplysning til borgere omkring bygningskulturarv og bevaringsværdi i deres kvarter, blev flere gange understreget.

Læs mere om de omtalte temalokalplaner fra Randers Kommune

Marcus Vesterager svarede afslutningsvis, at man selvfølgelig bestræber sig på en givende og rettidig dialog, men han har oplevet, at det politiske niveau desværre ofte involveres for sent i processen, og at det har skabt store udfordringer. Han understreger: ”Vi er ikke interesserede i, at bygherre får falske forhåbninger, men når det er nødvendigt, er vi ikke bange for at gå ind i sagen og tage den helt til planklagenævnet.”

Hent Marcus Vesteragers oplæg om nye metoder til ny politisk virkelighed (pdf)

Thomas Waras Brogren, Programchef i Realdania, fortalte i sit indlæg om indsatsen ’Vores Kvarter’, hvor Realdania hjælper lokalmiljøer i hele Danmark med at udvikle de boligkvarterer, der har en særlig karakter – kulturelt, historisk eller arkitektonisk. ’Vores Kvarter’ startede op i 2020 med tre pilotprojekter i byerne Assens, Nexø og Vejle.
I Nexø har man i samarbejde med Regionskommune Bornholm igangsat en undersøgelse af Svenskerhusene, og hvad der vil ske med kulturmiljøernes værdier, når man begynder at udvikle Nexø. Og i Vejle analyserer man sammen med Vejle Kommune og en tilknyttet ErhvervsPHD fra Arkitektskolen i Århus, hvilket pres der er på værdierne i det bevaringsværdige miljø ifbm. udvikling af Spinnerihallerne i Vestbyen.

I sit oplæg fortalte Thomas Waras Brogren om de indledende resultater fra pilotprojektet i Assens, hvor Realdania samarbejder med Assens Kommune om et borgernært samarbejde vedr. udviklingen af de bevaringsværdige lokalplaner.

Bygningerne i projektområdet er ikke beskyttet af en detaljeret bevarende lokalplan, og pilotprojektet vil undersøge, hvordan man kan øge lokalområdets viden om kvarterets historie og bygningernes kvaliteter med henblik på at skabe fællesskab og engagement i at passe på bygningerne.

Assens Kommune, Museum Vestfyn og Realdania har udført en omfattende kortlægning af kvarteret sammen med dets beboere med baggrund i undersøgelserne ”Danskerne i det Byggede Miljø” og ”Kulturarvsundersøgelse.”

Kortlægningen omfatter både faglige undersøgelser af kvarterets og bygningens historie og de arkitektoniske kvaliteter i den bymæssige sammenhæng, den nære kontekst og kulturmiljøet med observationsstudier af bygningernes tilstand holdt op imod ejerforhold.

Den fysiske kortlægning suppleres af etnografiske interviews med beboere og bygningsejere, participatorisk mapping, beboernes egen fotoetnografi eller selvdokumentation, dialogbaserede byvandringer og fokusgruppe interviews.

Læs mere om beboernes fortællinger og oplevelse af Nygade og Baronvej i Assens i publikationen ’En Pæn Gade’

Thomas Waras Brogren fortæller, at en af de foreløbige hovedindsigter er, at bare det at spørge ind til emnet påvirker interessen for det at bo i et kulturmiljø. Han uddyber, at det er et interesseområde hos Realdania og fortæller, at erfaringer fra de tre pilotprojekter skal danne et fundament for udvikling af en større indsats, hvor lokalmiljøer med en særlig karakter - fra hele Danmark - kan byde ind med idéer til at løfte hverdagslivet, fællesskabet og kvarterets kulturarv.

Hent Thomas Waras Brogrens præsentation (pdf)

Du kan holde dig orienteret om indsatsen, de anvendte metoder og resultater på Realdanias projektside ’Vores Kvarter’

Følg projektet ’Vores Kvarter’ hos Realdania

Sarah Jarsbo, Forkvinde for Foreningen Sydhavnen, fortalte i sit oplæg om, hvordan foreningen igennem de sidste 6 år har arbejdet målrettet med at bevare og udvikle Slagteriet, Kulbroen og Gasværket på Sydhavnen i Aarhus som et dynamisk udviklingsområde med lave huslejer og stor frihed til selv at forme lokalernes indretning og udformning, så Sydhavnskvarteret fortsat bliver en bydel med plads til alle.

Sarah Jarsbo skitserede, hvordan foreningen på forskellig vis laver lobbyarbejde for at fremme deres formål og fortalte:

• At foreningen er bindeled for eksterne interessenter ved målrettet at kigge ind i gråzonerne og finde guldet i det lokale initiativ. Foreningen Sydhavnen har skabt kontakt mellem Sydhavnspedellerne, en socialindsats målrettet misbrugere i området, og nogle af områdets nye investorer som blandt andet Rune Kilden, der efterfølgende har knyttet Sydhavnspedellerne til udvikling af deres andre områder i byen.
• At foreningen synliggør områdets styrker og produktioner ved ugentligt at holde Åbent Bylivskontor og guide bylivsvandringer med fremvisning af og vidensdeling om Sydhavnen.
• At foreningen styrker sammenhængskraften blandt områdets lejere, som både tæller kunstnere, iværksættere og væresteder for blandt andet stofbrugere.
• At foreningen arbejder for, at området i højere grad kan arrangere og facilitere offentlige arrangementer. Et initiativ, de har fået midler til fra Byrådet.
  

Status på byudviklingen af Sydhavnen er, at der er udarbejdet en ny registrering med værdisætning af bevaringsværdierne af bygningerne i den sydlige del af Sydhavnskvarteret, som tæller Slagtehuset, Kohalen mv. I denne del har mange af lejerne fået forlænget deres lejekontrakter frem til udgangen af 2024. Den nordlige del af sydhavnskvarteret er netop blevet solgt til ejendomsudviklere med den endelige godkendelse af lokalplanen på trapperne. Sarah Jarsbo opfordrede afslutningsvis netværkets medlemmer til at gå på opdagelse i Sydhavnen og komme og hilse på i Foreningens åbne Bylivskontor ved lejlighed.

Hent Sarah Jarsbos præsentation (pdf)

Du kan følge med i Foreningen Sydhavnens fortsatte arbejde på facebook

Arne Høi, Institutleder for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi, talte om tendenser i arbejdet med bevaring og udvikling af den arkitektoniske kulturarv med fortællinger fra forskellige forsknings- og studieprojekter fra Akademiet.

Afsæt for indlægget var, hvordan vores opfattelse af bygningskulturarv er i stadig bevægelse og hvordan synet på, hvad der er bevaringsværdigt og hvorfor, udvikles med tidens gang.

Arne Høi fortalte om, hvordan studerende, forskere og undervisere på Instituttet for Bygningskunst og Kultur arbejder historisk og politisk med bygningskultur. På Akademiet styrkes de studerendes kompetencer og evne til at vurdere, registrere og værdisætte verden med flere metoder end dem, der tager afsæt i Bygningsfredningsloven. Studerende skal identificere udfordringerne, forstå steder, formulere visionen og være med til at åbne blikket op. Værdier er ikke statiske – de afspejler det samfund, vi er en del af og de udfordringer, vi møder. Er der andre ting, vi tillægger værdi? Og hvad ser de studerendes blik, når de arbejder med løsninger på verdens udfordringer i dag?

Arne Høi viste blandt andet følgende uddannelsesprojekter som eksempel på forskellige arbejdsmetoder:

• Fælles registrering af stemningen på Mariebjerg Kirkegaard med tegning på stofstykker ved den enkelte studerende, som sammensættes til et stort fælles værk afslutningsvis.
• Analyse og opmålinger af Vestindisk Pakhus i Frederiksstaden med en tilføjelse, som rummer et museum for Danmarks historie og involvering i slavehandel, som dermed tilføjer et nyt lag til Frederiksstadens bygningskultur.
• ’Denkmal’-monumenter i byrummene, kunstobjekter som man kan gå ind- og ned, formidler historien om byens skjulte skybrudstuneller, som er et af de største anlægsprojekter i Københavns Historie.

Afslutningsvist fortalte Arne Høi om Instituttetets forskningsenhed, som varetager forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for fagområdet kulturarv, transformation og restaurering med særligt fokus på bæredygtig bygningskultur i projektet ’FORAN - Forandring og Forankring’. Et nyt online magasin lanceres i dette regi i løbet af foråret.

Læs mere om FORAN hos Akademiet

Der er også mere information i publikationen Hands On, som kan købes hos arkitektforeningen.

Se mere om publikationen Hands On

Hent Arne Høis præsentation om bevaringsværdier i bevægelse (pdf)