Lydbøger og andre digitale platforme

På denne side kan du blandt andet læse om modelkommunernes erfaring med læsning på digitale platforme under Danmark Læser.

Litteratur på digitale platforme

Flere modelkommuner under Danmark Læser har prøvet kræfter med at sidestille den digitale platform med den fysiske bog. Bibliotekerne har stor erfaring med at stille digital litteratur til rådighed i en mere stationær form, hvor litteraturen er fremstillet af andre udbydere på forhånd.

Nogle af de banebrydende nye måder at tænke på i Danmark Læser har været at skabe ny litteratur produceret med en konkret målgruppe for øje. Undervejs i projektperioden er forskellige digitale platforme blevet afprøvet. Dette gælder både som distributionsform og som det medie, litteraturen opleves igennem.

I Greve Kommune er lokalt forankret litteratur forsøgt distribueret over SMS, mens Aabenraa Kommune har sendt daglige læsebidder af en novelle ud som en form for SMS-julekalender. I Frederikshavn har man afsøgt mulighederne for at nå unge ishockeyspillere med en app. Og i Hillerød, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Rebild og Sønderborg Kommuner har man introduceret lydbogsformatet for medarbejdere i forskellige virksomheder. 

Erfaringerne er forskellige i modelkommunerne, men helt overordnet er der tale om en ny type af formidling, som forsøger at tilgodese den hverdag, som målgrupperne hver især har. Her er der tale om dagligdags innovation, som har udfordret bibliotekerne. 

Lokalt forankrede e-fortællinger via SMS 

Greve Kommune benyttede sig af en ny distributionsform, der ikke blot er en digitalisering af bogen, men nyskrevne fortællinger med lokalt forankret indhold skræddersyet til målgruppens alder. Litteraturen sendes direkte til målgruppen via SMS og læses på tablets på en nationalt tilgængelig hjemmeside uden brug af koder, apps eller lånerkort. 

I de kvalitative interviews, som Greve har gennemført, giver forældre udtryk for, at de er glade for den måde, e-fortællingerne leveres på, hvor der løbende kommer nye fortællinger, som adviseres via SMS. Flertallet af forældrene er klar til digital formidling af børnelitteratur, og hele 87 % af respondenterne i undersøgelsen ønsker, at biblioteket fortsætter med at levere e-fortællinger. Grunden er uden tvivl, at distributionsformen integrerer litteraturen i familiernes hverdag og øvrige kulturforbrugsmønster. 

Greve Kommunes koordinerende læsevejleder fortæller: ”Når man flytter teksten ud af bogen og ind i det digitale univers, bryder det den sociale arv. Det kan ændre læsning, så det ikke kun er dem, der har fysiske bøger derhjemme, der får læst. Det kan motivere andre, og motivationsfaktoren er rigtig interessant for børns læsning. Så det, at det er e-historier, gør, at vi kan ramme målgrupper, vi ikke normalt rammer … Man kan skabe en kontekst, hvor alle er lige.”

Forældrene fremhæver især, at de kan få adgang til fortællingerne, når og hvor de vil, og kvalitative interviews viser, at tilgængeligheden kan åbne for højtlæsning i nye kontekster. Tilgængeligheden har også betydning på ferie og i weekends, hvor familien ikke er hjemme, og hvor de højtlæsningsbøger, der læses i hjemmet, normalt ikke er til rådighed. Set i perspektivet af børnefamiliernes hverdagsliv kan e-fortællingerne således noget, den fysiske bog ikke kan, og den digitale distributionsform passer til børnefamiliernes livssituation. 

De kvalitative interview viste desuden, at det er uhyre nemt at erstatte højtlæsning med anden mediebrug. En af grundene til dette er, at både børn og voksne har en forventning om, at materialet er tilgængeligt øjeblikkeligt, når behovet opstår. Distribution af kulturprodukter og underholdning via nettet i form af spil, app’s, film, tv, bøger osv. har ændret forbrugsmønstrene. Hvis det, man søger, ikke er online, finder man noget andet, der er. Som en far kontant udtrykte det i et interview: ”At gå på biblioteket er jo ligesom at skulle ned i en videoforretning. Det er alt for besværligt og tidskrævende.” 

SMS-julekalender

Aabenraa Kommune ville undersøge, om man kunne få flere kursister fra det kommunale tilbud Unge i Centrum til at læse ved at placere litteraturen på et medie, de i forvejen ofte anvendte. Det gav ideen om en sms-julekalender med historier af forfatteren Steen Langstrup. Det ville give alle kursister mulighed for at følge med i samme novelle og ville give mulighed for fælles snak om, hvad der ville ske næste gang.

Midt i forløbet fik kursisterne besøg af forfatteren, hvor han kom med et oplæg om sit forfatterskab og om at skrive via elektroniske medier. Steen Langstrup skriver fortrinsvis i genren "Gys og gru", en genre mange af de unge godt kan lide at se på film.

Forløbet startede med et arrangement, hvor alle fik en intro til SMS-julekalendernovellen og forfatteren, og alle kursisterne kunne tilmelde sig. Den 1.-24. december modtog kursisterne ca. 4 SMS’er pr. dag.

Erfaringerne var, at en del kursister faldt fra SMS-novellen, simpelt hen fordi de ikke brød sig om den form for litteratur. De fleste mente dog, at forfatteren var god og inspirerende, og at emnet var spændende, og flere efterspurgte efterfølgende lister med Gys og gru-film og -bøger. Der var desuden stor tilfredshed med forfatterarrangementet. Steen Langstrup sendte efterfølgende en liste med titler på bøger og film, der blev lagt ud på Unge i Centrums Facebook-gruppe.

Læseapp med konkurrenceelement

Frederikshavn havde som ambition at udvikle en app, der skulle stimulere drengene i den lokale ishockeyklub til at læse, mens de brugte tid på transport i bussen og i ventetiden mellem kampene.  Frederikshavn ville bruge app-mediet til at arbejde direkte med forskellige motivationsfaktorer. App’en skulle have fokus på interaktion og gamification (konkurrenceelementet). Samtidig er en app et velkendt middel, da drengene er vant til at bruge apps frem for browsere og allerede er rutinerede ”gamere”.

Det skulle være muligt at logge ind via Facebook, da mange allerede er aktive her, og drengene er vant til, at andre apps er koblet op på Facebook. Således skulle bedrifter hurtigt og nemt kunne postes på Facebook, som man kender det fra sports-apps som Endomondo. Dog skulle det også være muligt at logge ind med mail, da man skal være 13 år for at have en profil på Facebook. 

Gamification skulle være den primære motivationsfaktor. Ligesom drengene er vant til fra deres onlinespil på bl.a. Playstation og Xbox, skulle det være muligt for brugerne at udfordre hinanden i læsning og optjene point. Man skulle kunne se, hvilke af ens venner der læste hvilken bog, og hvordan det gik. Således skulle det sociale aspekt øges, og der blev mulighed for, at læsningen kunne overskride den digitale grænse, ved at vennerne kunne tale om bedrifter mv. ”in real time”.  

Det er dog ikke problemfrit at udvikle en app. Således havde app’en ved sin præsentation en række systemfejl og mangler på indholdssiden. Frederikshavns forventninger til app’en ved sin præsentation var højere, end hvad udviklingsvirksomheden kunne levere.

De uindfriede forventninger havde drengene adopteret, hvilket resulterede i, at app’en ikke fremstod så interessant som lovet. Udvikling af apps er en tidskrævende og omkostningstung proces, hvilket er vigtigt at have for øje. Løbende kommunikation og forventningsafstemning med udviklerne er essentielt for at holde de værste misforståelser af vejen.

Selvom app’en ikke nåede helt i mål, er der – ud over erfaringerne med det rent tekniske – mange gode erfaringer at hente fra Frederikshavns projekt i arbejdet med unge idrætsudøvere. Se mere under målgruppen Unge.

Lydbøger på arbejdspladsen 

Odsherred Kommune - Lydbøger på en produktionsvirksomhed

Odsherred Bibliotek og Kulturhuse indledte et samarbejde med DPA Microphones’ produktionsafdeling i Asnæs. Her er arbejdsdagen for medarbejderne nøje tilrettelagt med 55 minutter ved mikroskoper, 5 minutters pause, 55 minutters arbejde osv. 

Biblioteket tilbød adgang til streaming af fem bøger om måneden via netlydbog.dk samt forfattermøder på virksomheden. Det viste sig dog, at virksomheden ikke var interesseret i at åbne for netadgang, så man måtte opgive netlydbog.dk.

I stedet blev der indkøbt 6 discmen og 14 mp3-afspillere. Man udlånte 50 lydbøger på CD fra biblioteket og lavede en folder med titler og indholdsnote. Til mp3-afspillerne blev der købt 39 titler, som blev lagt ind på afspillerne. Også her blev der lavet en folder med titler og indholdsnote. På hver mp3-afspiller var der 3-4 titler. Virksomheden kunne afsætte 10 minutter på deres fællessamling, hvor projektet blev introduceret. En efterfølgende mail viste, at alle units var udlånt kl. 12.00. 

Den udvidede model, som skulle indeholde arrangementer og læsefællesskaber, mødte nogen modstand. Tilbuddene landede mellem den private virksomheds fokus på ressourcer og medarbejdernes skelnen mellem arbejdstid og egen tid. Der var derfor ikke interesse i arrangementer eller andre tiltag. Virksomhedens tilgang var, at det skulle være så nemt som muligt, så det ikke tog tid fra arbejdet. Derfor valgte tovholderne at ændre konceptet.

Der blev lavet en lille spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne. Her viste det sig, at medarbejderne også var glade for tiltaget og gerne så, at det fortsatte, dog med nogle enkelte ændringer. De ville gerne selv være med til at vælge bøgerne, MP3 afspillerne skulle afspille ved en højere volumen, og der skulle flere biografier med i udvalget. 

Medarbejderne kunne bedre lide at bruge MP3 afspillerne end CD afspillerne. Det viste sig også, at de bl.a. brugte deres 5 min. pauser til at tale med deres kollegaer om det, de havde læst. Ganske få har svaret, at de havde svært ved at koncentrere sig om deres arbejde, imens de lyttede. De fleste ville fortsætte med at lytte til lydbøger efter projektafslutning.

Ringkøbing-Skjern Kommune - Lydbøger på en produktionsvirksomhed

Også Ringkøbing-Skjern har arbejdet med at introducere læsning på en produktionsvirksomhed. Formålet med projektet "Læs igen - lyst til oplevelser" var at gøre læsning til en nem og integreret del af medarbejdernes dagligdag og dermed permanent at øge antallet af læsere i to udvalgte produktionsenheder. 

Primærmålgruppen var medarbejdere på de to produktionsvirksomheder, og den sekundære målgruppe var medarbejderenes familier. Målgruppen var valgt ud fra tal fra Danmarks Statistik for Arbejdsstyrken fordelt efter fuldførte uddannelser, som viser, at uddannelsesniveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune er lavt i forhold til landsgennemsnittet. 

Biblioteket pakkede poser med mp3-afspiller, oplader, hovedtelefoner og tre lydbøger med en lille beskrivelse af hver bog. Medarbejderne kunne tage en pose og skrive sit navn på en liste. I begyndelsen var der nogle tekniske udfordringer, bl.a. med brugen af Android. Som download-middel valgte biblioteket at bruge Netlydbogen.dk. JBS plast fik tildelt lånernummer og pinkoder, som medarbejderne kunne bruge, og de havde mulighed for at bestille bestemte bøger eller serier.

Første aktivitet på virksomheden JBS Plast var ti minutters introduktion til projektet ved eftermiddagskaffen i frokoststuen. Alle medarbejderne fik lov til at kigge i eller låne alle mulige former for læsning hjem. Ved sommerfesten stod biblioteket for en event, hvor direktøren fortalte om sit forhold til bøger. Før sommerferien blev medarbejderne tilbudt, at de kunne få en feriepose med læsestof med hjem. Det drejede sig ikke kun om lyttelæsning. Der viste sig at være en kommunikationsudfordring i, at fabrikken havde treholdsskift, idet det gjorde det vanskeligt at nå alle med en besked på en gang.

Rebild Kommune - Lydbøger til alene-arbejdere 

Rebild Kommune ønskede at tilbyde lydbøger til landmænd, folk på maskinstationer, arbejdere i skove og gartnerier samt de ansatte i kommunens grønne afdeling, mens de var på arbejde. Udgangspunktet var, at det kunne være en god idé at høre historier, når man i timevis skal pløje eller slå græs på fodboldbaner. 

Det lykkedes ikke projektet at finde landmænd eller andre i de grønne erhverv, som havde lyst til at prøve lydbøgerne. Det skyldtes blandt andet problematikker relateret til sikkerhed og udfordringer med det rigtige tekniske afspilningsudstyr. Rebild Kommune har dog nået nogle få, som er blevet nye læsere og har fundet stor glæde ved lydbøgerne.

Hillerød Kommune - Lydbøger på kirkegården

I Hillerød Kommune afprøvede man lyttelæsning i en gruppe bestående af kirkegårdsgravere, men havde ikke stor succes med projektet. Graverne er en undergruppe på otte personer, der arbejder for kommunens Drift og Service, hvor der i forvejen er opstillet et arbejdspladsbibliotek. Men graverne kommer i deres arbejdsdag ikke dagligt på arbejdsstedet. Biblioteket manglede dermed den nære kontakt med gruppen. For at skabe og stimulere en samtalekultur om litteratur ville det have krævet, at man fra biblioteket var gået nærmere ind i, hvem gruppen var, og hvad de kunne tænke sig at lytte til. Der manglede altså en nøjere målgruppeanalyse og en tættere kontakt til gruppen.

Kontakt

Har du spørgsmål om biblioteksområdet? Så kan du henvende dig til os her.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)