2. Hvad er kulturarv?

Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskets virksomhed i byerne og ude i det åbne land fra den ældste tid og til i dag.

Begrebet kulturarv deles ofte i tre kategorier:

  • den flytbare kulturarv (fx genstande, der kan indsamles og flyttes),
  • den faste kulturarv (fx bygninger og kulturmiljøer),
  • den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, fx traditioner, udtryk, vaner).

Det er primært den faste kulturarv, der er emnet i den fysiske planlægning, fx fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser. Men også den immaterielle kulturarv kan være væsentlig for et områdes identitet og karakteristik. Den faste kulturarv består af følgende:

Fortidsminder

De findes mange steder synligt i landskabet, fx gravhøje og middelalderborgruiner, men endnu flere er ikke synlige, fordi de befinder sig nede i jorden. Omkring 30.000 af de mest markante fortidsminder er fredede, men langt de fleste er beskyttet af museumslovens restriktive bestemmelser.

Alle fredede fortidsminder og arkæologiske findesteder er samlet i Kulturstyrelsens database ”Fund og Fortidsminder”.

Sten- og jorddiger

Det er tidligere tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Sten- og jorddiger er beskyttede og deres tilstand må ikke ændres ifølge museumslovens § 29 a. <link file:10527>Se vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger.

Kulturarvsarealer

Det er arealer af særlig interesse, fordi der med en vis sandsynlighed kan findes arkæologiske fund af national eller international videnskabelig betydning i områderne. Arkæologiske undersøgelser forud for anlægs- og jordarbejder er omkostningskrævende for bygherren og kan desuden fjerne et uerstatteligt kulturminde. Derfor har Kulturstyrelsen sammen med de arkæologiske museer udpeget en række interesseområder, der skal skabe større hensyntagen til kulturarven i den fysiske planlægning. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der kan ikke opnås tilskud fra Kulturstyrelsen til en arkæologisk undersøgelse inden for et kulturarvsareal. Kulturarvsarealerne kan ses på ”Fund og Fortidsminder”.

Bevaringsværdige bygninger

Bygningskulturen er en meget synlig del af vores kulturarv. Af de omkring 4 mio. bygninger i landet er ca. 9.000 bygninger fredede og ca. 350.000 vurderes at have bevaringsværdi.

Det er staten (Kulturstyrelsen), der har ansvaret for de fredede bygninger, og det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.

Bygninger, der enten er fredede eller vurderet som bevaringsværdige (og er optaget i kommune- eller lokalplan som bevaringsværdige), er omfattet af Lov om fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere i lovens kapitel 5 om de bevaringsværdige bygninger.

I Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) findes oplysninger om de ca. 9000 fredede og de ca. 350.000 bygninger, der har fået vurderet deres bevaringsværdi.

I ”Rapport fra udvalget om bygningsbevaring”  findes i bilagsdelens afsnit 9.5 (Relateret lovgivning) en gennemgang af den lovgivning, som grænser op til bygningsfredningsloven, og som det kan være nyttigt at have overblik over.

Kulturmiljøer

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
 
Et kulturmiljø består således af en helhed i form af dels et sted (fx et byrum eller et landskab), dels noget fysisk (fx bygninger, arkitektur, anlæg, infrastruktur, fysiske rester eller spor), dels noget kulturhistorisk (fx en hændelse, en epoke, større generelle tendenser, erhvervsformer eller en samfundsmæssig udvikling, der har væsentlig betydning i lokalområdet).

Naturstyrelsens 'Apropos serie om planlægningen i det åbne land' indeholder en udgivelse om kulturmiljø: ”Kulturmiljøet i kommuneplanen for det åbne land”. Heri findes gode råd og informationer til planlægningen for kulturarven og med fokus på kulturmiljøet i landzonen.

Kirkerne og deres omgivelser

Kirker er normalt ikke fredede, men omfattet af andre beskyttelsesbestemmelser, som sikrer deres bygningsbevaringsværdier. Deres omgivelser – især landkirkernes - afspejler imidlertid ofte vigtige kulturhistoriske helheder, der viser kirkernes betydning som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. 

Kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler om, at der inden for 300 meter ikke må opføres bygninger med en højde på over 8,5 meter. Desuden er mange steder de såkaldte provst Exner-fredninger, som er forskellige fra sted til sted, men indeholder ofte bestemmelser om forbud mod at bygge, plante eller grave grus. Disse fredninger er oftest tinglyst.

 

”Bygningskultur 2015”

For at understøtte og kvalificere kommunernes, men også ejernes, øvrige myndigheders og eksperters arbejde med bygningsarven samarbejder Kulturstyrelsen og Realdania i perioden 2010-2015 om projekt ”Bygningskultur 2015”.

Bygningskultur 2015 består af to hovedindsatsområder. En indsats er målrettet mod Danmarks cirka 9000 fredede bygninger, den såkaldte fredningsgennemgang.

En anden indsats er rettet mod de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og på land. KL deltager også i forhold til at koordinere i forhold til kommunernes bevaringsindsats.

Se Bygningskultur 2015's hjemmeside, hvor du kan læse om projektet og finde relevant viden og informationer om bygningskulturarven.

>> Læs næste kapitel

Opdateret 27. marts 2023

Museumsloven

Langt de fleste fortidsminder er beskyttet af museumsloven.

Museumsloven

Bevaringsværdige bygninger

Find reglerne om de bevaringsværdige bygninger i bygningsfredningslovens kapitel 5.

Se regler