Stenbrudsgården

Stenbrudsvej 55, Nexø, Bornholm Kommune

Stenbrudsgården fra 1759 blev bygget som tjenestebolig i forbindelse med det nærliggende Frederiks Stenbrud nord for Nexø. Bruddet, der var det første af sin art i Danmark, blev åbnet af Frederik 5. i 1754 for at skaffe sandsten til de store byggerier i København. Sandsten var et efterspurgt byggemateriale i 1700-tallet, og de store forekomster af den rødlige Nexø-sandsten udgjorde grundlaget for den tidlige industri på Bornholm.

Stenbruddet var – med skiftende ejere og periodevis stilstand – i drift indtil 1957. Siden da har bruddet været fyldt med vand. Stenbrudsgården blev fredet i 1988 og er efter en omfattende restaurering nu indrettet til kontor-, møde- og udstillingslokaler. Det er Kulturarvsstyrelsen, der ejer Stenbrudsgården.

Bygninger og anlæg

Gården består af en lang hvidkalket hovedbygning med et sidehus indad mod den stenlagte gårdsplads. Hovedhuset udgjorde oprindelig tre selvstændige boliger til stenbruddets inspektør, stenhuggermester og smedemester. I hovedhusets stuer og kamre er der lagt trægulv, mens gulvbelægningen i forstuer og køkkener består af store, groft tilhuggede sandstensfliser.

Gården omkranses på to sider af sammenbyggede udlænger, der ligesom boliglængen er opført af de broksten, der blev tilovers ved stenbrydningen. Udlængerne indeholder stald og lade og har massive hvidkalkede mure. Til gården hører desuden et stort haveanlæg.

Arkiv

Bornholms Museum råder over arkivmateriale og fotosamling. Stenbrudsvirksomheden er endvidere beskrevet i litteraturen.

Vurdering

Stenbrudsgården anses for at være det betydeligste bygningskompleks fra 1700-tallets Bornholm. Bygningerne er fredede og fuldt restaurerede, og hovedhuset indeholder et sjældent og velbevaret interiør, bl.a. med barokke døre.

Gården repræsenterer den bornholmske stenbrydning, der udgjorde et vigtigt element i øens tidlige råstofbaserede industri.

Udpegning og vurdering: Bornholms Museum.

Stenbrudsgården indgår tillige i det nationale industriminde "Bornholms råstofindustri", udpeget af Kulturarvsstyrelsen. Læs mere om de 25 nationale industriminder.

Opdateret 09. august 2019