Silkeborg Papirfabrik
Papirfabrikken, Silkeborg Kommune
I 1844 fik familien Drewsen, som ejede papirfabrikken Strandmøllen nord for København, tilladelse til at opføre en stor, ny fabrik i det tyndtbefolkede område ved Silkeborg.
Fabrikken blev opført ved Gudenåens udløb i Langsø. Den vandrige å skulle dels drive maskinerne og sikre vand til produktionen, dels fungere som transportvej for råvarer og færdige produkter. Ud over fabriksbygningerne blev der også opført fire nye længer med arbejderboliger. I 1845 gik produktionen i gang under Michael Drewsens ledelse.
Silkeborg Papirfabrik var efter datidens målestok en stor og moderne virksomhed, og den blev en vigtig forudsætning for Silkeborg bys opståen. Frem til begyndelsen af 1850'erne var ca. halvdelen af byens indbyggere tilknyttet fabrikken, hvorefter andelen faldt.
Papirfabrikken voksede igennem de første årtier og var dominerende på det danske marked. Efter en brand i 1864 blev fabrikken hurtigt genopført med ny papirmaskine, og i 1870 havde den ca. 200 ansatte.
Samme år solgte Michael Drewsen fabrikken til N.C. Strøyberg. Den nye ejer kom til at mærke 1870'ernes og -80'ernes krise i den danske papirindustri. Konsekvensen blev, at stort set hele den danske papirindustri i 1889 samledes i aktieselskabet De forende Papirfabrikker. Sammenslutningen lagde ud med at lukke Silkeborg Papirfabrik et hårdt slag for byen.
Fabrikken genåbnede i 1904 og skulle nu koncentrere sig om de finere papirkvaliteter. I 1910 fik fabrikken af Nationalbanken den opgave at fremstille papiret til de danske pengesedler. En opgave, virksomheden varetog frem til omkring 1960. Det håndgjorte papir blev fremstillet i en særlig bygning, Seddelfabrikken.
I 1925 og 1934-36 blev Silkeborg Papirfabrik udvidet med to nye papirmaskiner, som begge krævede nye bygninger.
Silkeborg Papirfabrik fortsatte igennem resten af sin levetid med at fremstille kvalitetspapir, bl.a. særligt sikkerhedspapir med vandmærker o.l. Fra 1990 var fabrikken først svensk- og derefter tyskejet, indtil den lukkede i år 2000.
Det store fabriksområde er nu genanvendt til boliger, erhverv og kulturelle formål.
Bygninger og anlæg
Silkeborg Papirfabrik dækkede et område på over 100.000 m². Anlægget var blevet løbende udvidet og bestod ved lukningen i år 2000 af flere end 100 bygninger. I forbindelse med genanvendelsesprojektet er en del af de tidligere produktionsbygninger blevet fjernet, og anlægget fremstår nu i en mere "renset" form. En række af de mest markante bygninger er bevaret og indrettet til nye formål:
Den gamle hovedbygning, som er opført i 1844 og genopbygget i 1865 efter branden, er en langstrakt toetages bygning i røde mursten med skifertag. Facaden er dekoreret med bl.a. pudsede gesimser og pilastre.
Overfor ligger Seddelfabrikken fra 1910 som et fornemt palæ med gråpudsede facader, rødt tegltag og relieffer under den øverste række vinduer.
Også de to bygninger, som blev opført til de nye papirmaskiner i hhv. 1925 og 1935 (kaldet PM2 og PM3), er bevaret. PM2 er i nyklassicistisk stil, opført i røde mursten med pudsede gesimser og pilastre. Det store PM3-anlæg langs Gudenåen er klart inspireret af 1930'ernes funktionalisme.
Endvidere er de fire længer med arbejderboliger på Smedebakken samt tre tidligere funktionærvillaer bevaret, mens Drewsens fabrikantvilla er revet ned for år tilbage.
Arkiv
Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg og Silkeborg Museum har materiale om papirfabrikken.
Vurdering
Silkeborg Papirfabrik er et velbevaret eksempel på en tidlig dansk industrivirksomhed og et tilhørende patriarkalsk fabrikssamfund. De genanvendte fabriksbygninger og de bevarede arbejder- og funktionærboliger vidner om udviklingen i den danske papirindustri fra midten af 1800-tallet og frem til nyeste tid.
Lokalt har papirfabrikken haft afgørende betydning for Silkeborgs opståen og udvikling. Arkitektonisk har fabriksanlægget store kvaliteter trods udrensningen i bygningsmassen.
Udpegning og vurdering: Kulturhistorisk Museum Randers.