Silkeborg Maskinfabrik

Jernbanevej 51, Silkeborg Kommune

Silkeborg Maskinfabrik blev grundlagt som jernstøberi i 1854 af familien Stallknecht. Svigersønnen Hans Chr. Zeltner var ansat som bestyrer og blev i 1858 eneejer af virksomheden.

Jernstøberiet havde i de første årtier en alsidig produktion af støbegods og landbrugsmaskiner. Men efter et ejerskifte i 1892 begyndte man at specialisere sig i mejeriudstyr. Den ene af de to nye ejere, H.A. Schneekloth, var tidligere mejeribestyrer og kendte til mejeriernes behov. Allerede året efter leverede Silkeborg Jernstøberi og Maskinfabrik et komplet udstyr til andelsmejeriet Korsvej i Låsby.

I løbet af 1890'erne steg antallet af ansatte fra ca. 15 til ca. 60, og i 1915 besskæftigede fabrikken 150 mand. Væksten skyldtes især de mange nye andelsmejerier, der blev grundlagt i disse år. Virksomheden forsynede hele det danske marked og eksporterede også sine maskiner.

Fabrikken lå oprindelig i Vestergade midt i byen. Men pladsen her blev for trang, og i 1919 flyttede Silkeborg Maskinfabrik til Jernbanevej syd for banegården. Her lå den, indtil den i 1968-73 flyttede ud i et nyt industrikvarter ved Vestre Ringvej.

Silkeborg Maskinfabrik har været banebrydende inden for mælkebehandlingsanlæg. Bl.a. har udviklingen af en skånsom varmebehandlingsmetode (Stassano-metoden) dannet grundlag for en omfattende eksport af mejerimaskiner til store dele af verden. Senere har virksomheden haft succes med anlæg til produktion af fetaost.

I 1960'erne fusionerede fabrikken med konkurrenten Paasch i Horsens. Sammenslutningen blev i 1975 købt af De Danske Sukkerfabrikker og omdannet til koncernen Pasilac A/S. I 1987 blev Pasliac solgt til den engelske koncern APV Baker og skiftede navn til APV Pasilac.

Bygninger og anlæg

Silkeborg Maskinfabriks anlæg på Jernbanevej er opført i 1919 og senere udvidet med nye bygninger. Placeringen tæt på jernbanen gav let adgang til transport af de tunge maskindele.

De ældste bygninger er bygget af mursten med kamtakkede gavle og sadeltag. Den nyeste fabrikshal er opført i jernbeton udfyldt med røde teglstensmure. Den står som en firkantet kasse i to etager med en markant inddeling i fag.

Arkiv

Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg har materiale om virksomheden.

Vurdering

Silkeborg Maskinfabrik er et eksempel på jernindustriens udvikling og samspil med landbruget.

Maskinfabrikken har som en af Silkeborgs største virksomheder haft stor betydning lokalt. Samtidig repræsenterer den de danske virksomheder, der er slået igennem internationalt.

Selv om bygningerne på det tidligere fabriksområde er noget forfaldne, vil en del af arkitekturen kunne bevares som et industrihistorisk vidnesbyrd fra perioden 1919-68.

Udpegning og vurdering: Kulturhistorisk Museum Randers.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)