Messerschmidts Garveri

Gammel Kongevej 25, Københavns Kommune

Messerschmidts Garveri er et eksempel på den tidlige industri i København. Garveriet er opført på det gamle militære demarkationsterræn, der omkransede byen. Området blev frigivet til bebyggelse efter 1852, og på arealet mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade opstod et af Vesterbros første industriområder.

Den kunstige Rosenå, oprindelig en fæstningsgrav fra 1600-tallet, løb gennem området og tiltrak mange virksomheder, der var afhængige af rigelig vandtilførsel. Langs åen lå der således vandmøller, en sejldugsfabrik, en farvefabrik og flere garverier. Rosenåen blev lagt i kloakrør i 1800-tallet, men bl.a. en niveausænkning i gården til Gammel Kongevej 25 røber dens tidligere løb.

Garveriet blev efter grundlæggeren Emil Messerschmidts død i 1878 videreført af hans sønner, indtil det i 1908 blev opkøbt af garveriet M.J. Ballings Sønner A/S. Efter 1920 blev bygningerne anvendt til møbellager og af forskellige virksomheder, der bl.a. fremstillede markiser, glas og porcelæn.

Bygninger og anlæg

Garveriet består af tre bygninger i gården bag forhuset, alle opført 1867. Vinkelret på gaden ligger to sidebygninger, der er bygget sammen med en lille tværbygning i bunden af gården.

Den østlige sidebygning er grundmuret – i modsætning til de to andre bygninger, som er i bindingsværk. Bygningen rummede oprindelig garveriets dampkedel og tilhørende mekaniske installationer. Efter en brand i 1907 blev den bageste del af bygningen forhøjet til to etager, og det oprindelige sadeltag ændret til et næsten fladt tag. Denne forandring har formentlig gjort det muligt at knibe en ekstra etage ind inden for de tilladte bygningshøjder.

På hver etage findes en portåbning, og over porten er en del af det gamle hejseværk bevaret. Ved siden af porten er der installeret en nyere vareelevator. Garveriets 35 meter høje skorsten er i dag revet ned.

Den ombyggede del af sidehuset fremstår rå og fabriksagtig med store vinduer, mens den oprindelige del minder om et murermesterhus fra provinsen. Bygningen anvendes nu til showroom og lager.

Sidebygningen mod vest er i udmuret bindingsværk. Stuetagen, der tidligere fungerede som stald, har flere portåbninger. På første etage, hvor der også er et par portåbninger, blev der opbevaret huder og diverse kemikalier til garvningen. Der findes ingen spor af hejseværk bevaret. Bygningen anvendes i dag til snedkerværksted.

Gårdspladsen var oprindelig brolagt, men er i dag asfalteret.

Arkiv og litteratur

Industrialiseringen omkring Rosenåen er behandlet i litteraturen. Desuden er der materiale i Københavns Kommunes byggesagsarkiv.

Vurdering

Messerschmidts Garveri står som en af de sidste reminiscenser efter den tidlige industri på Vesterbro og er desuden blandt de få bevarede industribygninger i de københavnske baggårde.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Opdateret 24. oktober 2019