Kødbyen

Halmtorvet 9-29, Københavns Kommune

Kødbyen består af en ældre del, Den Brune Kødby, og en yngre del, Den Hvide Kødby.

Den Brune Kødby blev opført i 1878 til afløsning for byens gamle udendørs kvægmarked "Trommesalen". I 1883 tilføjedes tre mindre slagtehaller, og fra 1888 blev kødbyen det eneste sted i København, hvor der måtte slagtes. I 1901 opførte man yderligere den store Øksnehal, et overdækket marked for levende kvæg.

Den Hvide Kødby fra 1931-34 blev opført til afløsning for Den Brune Kødby, som ikke længere levede op til tidens hygiejnekrav. Den Hvide Kødby er bygget på en gammel gasværksgrund umiddelbart ved siden af forgængeren, som afvikledes over en årrække.

Begge anlæg ligger tæt på jernbanen, som har haft stor betydning for transporten af både levende dyr til slagtning og færdige kødvarer.

Ved sin åbning fremstod Den Hvide Kødby som et moderne og effektivt centrum for fødevareforarbejdning. Den var i drift i ca. 60 år, indtil nye, skærpede krav til hygiejnen betød ophør af de oprindelige funktioner.

Den Hvide Kødby huser i dag en række firmaer med tilknytning til fødevarebranchen, primært engroshandel og catering. Størstedelen af Den Brune Kødby, herunder Øksnehallen, er istandsat og bruges nu til kulturelle og rekreative formål. Både den Brune og Hvide Kødby er fredet.

Bygninger og anlæg

Den Brune Kødby
Den Brune Kødby fremstår som et aksefast og til dels symmetrisk anlæg domineret af den store Øksnehal. Alle bygninger er opført i gule sten, og generelt er hele bygningskomplekset holdt i samme stil. Den mest markante bygning er Øksnehallen, en stor fladebygning med småsprossede jernvinduer og parallelstillede skiferbeklædte heltage, der bæres af piller. Den forhøjede tværgående midterbygning giver lys og ventilation til bygningens indre.

Hovedindgangen ved Halmtorvet er flankeret af to pavillon-lignende bygninger med skifertag. På hver side af indgangen ligger der desuden en enetages længe, ligeledes med skifertag. Arealet indenfor er belagt med brosten.

Ud mod Kvægtorvsgade ligger flere enetages længer med højtsiddende dannebrogsvinduer, og på den vestlige del af grunden ligger seks gavlstillede halbygninger.

Den Hvide Kødby
Den Hvide Kødby anses for et hovedværk inden for funktionalistisk arkitektur. Den formelt ansvarlige for byggeriet var Københavns daværende stadsarkitekt, Poul Holsøe.

Bygningskomplekset er symmetrisk opbygget omkring den store kød- og flæskehal med shedtage og en gennemgående overbygning med lysindtag. Bygningerne er på to-fire etager og alle opført i jernbeton med store tætsiddende vinduer i metalrammer. Hele kødbyen står med glatte, hvide flader, blåmalede vinduer og tydelige firmanavne på facaderne. Langs Ingerslevsgade ligger et tidligere talgsmelteri og kødbyens maskinhus, der sørgede for køling.

Der er ikke bevaret noget af det oprindelige inventar, men til gengæld er bygningernes konstruktion stort set uændret.

Arkiv

Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek og Københavns Kommunes byggesagsarkiv har materiale om Kødbyen.

Vurdering

Den Brune og Den Hvide Kødby udgør et velbevaret industrimiljø, hvor den oprindelige funktion let kan aflæses i selve bygningskomplekserne. Den Brune Kødbys genanvendelse til bl.a. udstillingsformål har udbredt kendskabet til området og dets tidligere funktion. Den Hvide Kødby bevares bedst, hvis den kan fortsætte som et levende og aktivt handelsområde.

Udpegning og vurdering: en arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd

Kødbyen er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.