Hjedding Andelsmejeri
Hjeddingvej 2, Ølgod, Varde Kommune
Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 som Danmarks første andelsmejeri. Det var et interessentskab, som var oprettet, ejet og ledet af en gruppe lokale gårdmænd. Som andelshavere forpligtede gårdejerne sig til at levere al deres mælk til mejeriet i en årrække, og de bar i fællesskab det økonomiske ansvar. Overskuddet blev fordelt efter mængden af leveret mælk, men på generalforsamlingen havde hver andelshaver én stemme.
I løbet af 1870'erne var landbruget blevet omlagt fra vegetabilsk til animalsk produktion, og de vestjyske jorde egnede sig godt til kvægavl. I 1881 indførte Tyskland et forbud mod import af levende kvæg. Det gav anledning til overvejelser om større udnyttelse af mælken og en forbedret smørkvalitet. Smørproduktionen foregik endnu på de enkelte gårde, og kvaliteten var dårlig.
Andelsformen var en organisatorisk nyskabelse. Mejeridrift havde tidligere været knyttet til de største gårde i kraft af deres betydelige mælkemængde og kapitalressourcer. Med andelsformen kunne de mindre gårdejere slutte sig sammen i økonomisk rentable enheder, der samtidig understøttede bøndernes igangværende politiske og kulturelle frigørelsesbestræbelser.
Det teknologiske gennembrud i mejeriproduktionen kom i 1878 med lanceringen af den såkaldte Maglekilde-centrifuge. Den kunne skille fløden fra vallen kontinuerligt, gav mere smør pr. kg mælk og reducerede skummetiden. Samtidig løste centrifugen problemet med sammenblanding af mælk fra flere besætninger.
Hjedding Andelsmejeri flyttede til Ølgod i 1905. Siden 1948 har det oprindelige mejeri fungeret som museum. Her vises bl.a., hvordan Maglekilde-centrifugen og smørkærnen, begge drevet af dampmaskinen, revolutionerede dansk mejeridrift.
Bygninger og anlæg
Andelsmejeriet fremstår, som da det blev taget i brug i 1882. Kun den oprindelige mejeribygning, en rød murstensbygning på ca. 90 m², er tilbage. Den er indrettet med tre rum: et værelse til mejeristen, køle- og ælterum og selve mejerisalen med plads til indvejning, skumning, smørkærning og ostefremstilling. I mejerisalen findes dampmaskine og varmtvandskar samt vandpumpe.
Andelsmejeriet blev udvidet flere gange i løbet af 1880'erne og -90'erne. Den eksisterende bygning blev suppleret med en tværfløj, og desuden opførtes bl.a. ishus, ostelager og lokaler til en dampmaskine og en dampkedel. Udvidelsen betød bl.a., at dampmaskinen kom ud af selve produktionsrummet. Også mejeristens bolig blev større, således at der var plads til en mejeribestyrer med familie.
Alle til- og nybygninger blev placeret sydvest for mejeriet, men er i dag revet ned.
Arkiv
Mejerimuseet Hjedding Andelsmejeri råder over både genstande og arkivalier fra mejeriets historie.
Vurdering
Hjedding Andelsmejeri er som Danmarks første andelsmejeri et enestående vidnesbyrd om andelsbevægelsen, der siden 1880'erne har været en central del af dansk landbrug. Mejeriets vedtægter dannede grundlag for de ca. 1400 andelsmejerier, der blev etableret indtil midten af 1930'erne. Hjedding Andelsmejeri er således repræsentativt både for de mange andelsmejerier og for den epoke, hvor andelsbevægelsen for alvor slog rod i Danmark.
Vurdering og udpegning: Esbjerg Museum.
Hjedding Andelsmejeri er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.