Hellebæk
Bøssemagergade, Hellebæk, Helsingør Kommune
Hammermøllen nord for Helsingør blev grundlagt af Christian 4. kort før år 1600. Møllen udnyttede et system af søer, damme, sluser og kanaler, som Frederik 2. havde etableret i 1500-tallet. For at kunne brødføde arbejdsstyrken, som byggede Kronborg, havde Frederik 2. i 1576 anlagt en vanddreven kornmølle ved Hellebæk.
Christian 4.'s hammermølle producerede bl.a. jerngitre, søm, nagler og våben. Til anlægget hørte også en kobbermølle og et kanonstøberi, som var i drift indtil 1630.
Igennem 1600- og 1700-tallet var værket i perioder statsejet, i andre perioder drevet af forskellige private. I 1688 besluttedes det at anlægge en geværfabrik, og våben blev derefter hovedproduktionen.
Efter regimentskvartermester Stephan Hansen overtagelse i 1743 fik fabrikken sin storhedstid. I 1765 opførtes den nuværende hammermølle. Tre år efter overtog grev H.C. Schimmelmann fabrikken. Kronborg Geværfabrik, som anlægget hed fra 1778, var i drift frem til 1870.
Til fabrikken hørte en række bolig- og værkstedsbygninger samt en fornem hovedbygning, Hellebækgård.
Bygninger og anlæg
Området omkring Bøssemagergade består af adskillige bygninger, hvoraf en del er fredet. Dertil kommer vandsystemet. Nedenfor nævnes nogle eksempler.
Hammermøllen (Bøssemagergade 21) fra 1765 er en grundmuret, hvidpudset bygning med stråtag, opført på et fundament af kampesten. Den ene del af bygningen var indrettet til smedje med vanddrevne hamre.
I Hammermøllen smedede man løb til geværer, espingoler (et særligt våben med flere ladninger) og pistoler. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere.
Hammermøllen blev gennemgribende restaureret i årene 1960-82 og fremstår i dag som ved opførelsen i 1765. Hammerværket og møllehjulet er rekonstruktioner, der bygger på opmålinger af bevarede fundamentrester. Hammermøllen fungerer i dag som arbejdende museum.
Proberhuset (Bøssemagergade 19) blev opført i 1856 til trykprøvning af de færdige geværløb. Bygningen består af to dele. I den ene del, som er grundmuret og har tegltag, blev løbene ladt. Husets anden del er bygget af kampesten, og bygningens trætag er løftet, således at der er en åbning mellem murværk og tag. Vinduerne er lukket med træskodder. Med disse foranstaltninger kunne bygningen modstå trykket, når ca. 50 geværløb blev affyret samtidig.
Hele Proberhuset er hvidpudset. Den kraftige skorsten har udvendig fyring af hensyn til eksplosionsfaren.
"De Edsvornes Hus" (Caroline Mathildesvej 4) er delvis grundmuret, delvis opført i bindingsværk. Hele huset har rødt tegltag. Her blev de såkaldte espingoler (et særligt våben med flere ladninger) fremstillet. Bygningen har fået sit navn, fordi arbejdsprocesserne var hemmelige, og de ansatte havde aflagt tavshedsed.
Langs Bøssemagergade ligger flere længer med kombinerede boliger og værksteder. Mesterboligerne lå for sig selv.
Hovedbygningen Hellebækgård (Nordre Strandvej 129) var bolig for geværfabrikkens ejer. Det trefløjede anlæg er opført i 1748 formentlig efter tegninger af arkitekt Philip de Lange.
Arkiv
Rigsarkivet har et stort materiale om Kronborg Geværfabrik. Desuden findes materiale på Hellebæk-Aalsgaarde Egnshistoriske Forening. Tøjhusmuseet råder over en samling våben, hvoraf en del er udstillet i Hammermøllen.
Vurdering
Kronborg Geværfabrik har spillet en væsentlig rolle i den danske rustningsindustri. Fabrikken har således leveret våben til alle de krige mellem 1600 og 1864, som Danmark har været involveret i.
Industrimiljøet med produktionsbygninger, boliger og vandsystem er yderst velbevaret. Hellebæk er med sin nærmest bymæssige karakter formet af industrien. Vandsystemet er et vidnesbyrd om udnyttelse af vandkraften fra 1500-tallet og frem.
Proberhuset er det eneste bevarede af sin art i Europa og i sig selv et markant industriminde.
Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Frederiksborg Amt.