Grejsdalen

Grejsdalen, Vejle Kommune

I Grejsdalen nord for Vejle opstod der i 1800-tallet et industrimiljø med en række fabrikker, der alle udnyttede den vandrige Grejs Å som kraftkilde. Tre af de vigtigste anlæg er udvalgt som eksempel på denne tidlige industri. Fælles for dem er, at de alle har haft forskellige funktioner i tidens løb, og at ingen af dem er i drift længere.

Udpegningen af Grejsdalen som industriminde omfatter følgende anlæg:

  • Grejs Mølle Klædefabrik, Grejs Bakke 13
  • Grejsdal Hammerværk, Grejsdalsvej 326
  • Wittrup Uldvare- og Tæppefabrik, Grejsdalsvej 224

Grejs Mølle Klædefabrik

Det ældste af anlæggene er Grejs Mølle, som var kornmølle i middelalderen. Allerede fra 1700-tallet begyndte man en klædeproduktion her. I begyndelsen af 1800-tallet overtog fabrikant H.A. Koch fabrikken, og i 1830 var den Danmarks største private klædefabrik. Den gik dog fallit i 1888, og i 1896 blev bygningerne indrettet til møbelfabrik. Møbelproduktionen fortsatte til 1980’erne, og i dag er fabrikken ombygget til boliger.

Bygninger og anlæg
Den nuværende fabriksbygning er opført af fabrikant Koch i 1847. Bygningen er på fire etager, grundmuret, med tegltag og jernvinduer. Dampmaskinen stod oprindelig i et selvstændigt kedelhus, hvorfra kraften blev ledt gennem fabrikkens etager til maskinerne. Til fabrikken hørte der endvidere en række arbejderboliger. Fabriksbygningen, kedelhuset og den tilhørende skorsten blev fredet i 1988.

Grejsdal Hammerværk

Hammerværkets historie begyndte i 1866, da Fritz og Carl Brincker købte en gammel smedje i Grejsdalen. De opførte hurtigt en ny fabrik, som skulle producere redskaber (leer, spader, økser og hamre). I slutningen af 1800-tallet var hammerværket den største industrivirksomhed i Grejsdalen. Værket var – under skiftende ejerforhold – i drift indtil 1988. Siden har der været antikvitetshandel i bygningerne, og i dag er de omdannet til lejligheder.

Bygninger og anlæg
De oprindelige fabriksbygninger i røde mursten er bevaret forholdsvis intakt. Til anlægget hører også en pompøs direktørvilla i nyrenæssancestil, opført i 1897, og fra samme år en portnerbolig, som senere blev indrettet til kontorer.

Wittrup Uldvare og Tæppefabrik

Tæppefabrikken flyttede i 1914 fra Horsens til Grejsdalen, hvor den indrettede sig i en tidligere havregrynsfabrik. Virksomheden udvidede flere gange med nye bygninger og blev Grejsdalens største fabriksanlæg, men har også været ramt både af brande og af schalburgtage under 2. verdenskrig.

I 1972 blev fabrikken overtaget af Ege-tæpper, og omkring år 2000 lukkede den helt. De to tilbageværende bygninger er i dag omdannet til boliger.

Arkiv og litteratur

Dele af Grejsdalens industrihistorie er behandlet i litteraturen.

Vurdering

Grejsdalen udgør et sammenhængende industrimiljø, hvor vandet har været drivkraften for noget af den tidligste industri i Vejle-området. Samtidig kan Grejsdalen betragtes som første kapitel i fortællingen om vandets betydning for Vejles industrielle udvikling – både som kraftkilde og som en del af produktionen i bl.a. tekstil- og fødevareindustrien.

Selv om hovedparten af de tidligere industrianlæg er ombygget, er det lykkedes at bevare facaderne forholdsvis intakt.

Udpegning og vurdering: Vejle Museum.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)