Grejsdalen

Grejsdalen, Vejle Kommune

I Grejsdalen nord for Vejle opstod der i 1800-tallet et industrimiljø med en række fabrikker, der alle udnyttede den vandrige Grejs Å som kraftkilde. Tre af de vigtigste anlæg er udvalgt som eksempel på denne tidlige industri. Fælles for dem er, at de alle har haft forskellige funktioner i tidens løb, og at ingen af dem er i drift længere.

Udpegningen af Grejsdalen som industriminde omfatter følgende anlæg:

  • Grejs Mølle Klædefabrik, Grejs Bakke 13
  • Grejsdal Hammerværk, Grejsdalsvej 326
  • Wittrup Uldvare- og Tæppefabrik, Grejsdalsvej 224

Grejs Mølle Klædefabrik

Det ældste af anlæggene er Grejs Mølle, som var kornmølle i middelalderen. Allerede fra 1700-tallet begyndte man en klædeproduktion her. I begyndelsen af 1800-tallet overtog fabrikant H.A. Koch fabrikken, og i 1830 var den Danmarks største private klædefabrik. Den gik dog fallit i 1888, og i 1896 blev bygningerne indrettet til møbelfabrik. Møbelproduktionen fortsatte til 1980’erne, og i dag er fabrikken ombygget til boliger.

Bygninger og anlæg
Den nuværende fabriksbygning er opført af fabrikant Koch i 1847. Bygningen er på fire etager, grundmuret, med tegltag og jernvinduer. Dampmaskinen stod oprindelig i et selvstændigt kedelhus, hvorfra kraften blev ledt gennem fabrikkens etager til maskinerne. Til fabrikken hørte der endvidere en række arbejderboliger. Fabriksbygningen, kedelhuset og den tilhørende skorsten blev fredet i 1988.

Grejsdal Hammerværk

Hammerværkets historie begyndte i 1866, da Fritz og Carl Brincker købte en gammel smedje i Grejsdalen. De opførte hurtigt en ny fabrik, som skulle producere redskaber (leer, spader, økser og hamre). I slutningen af 1800-tallet var hammerværket den største industrivirksomhed i Grejsdalen. Værket var – under skiftende ejerforhold – i drift indtil 1988. Siden har der været antikvitetshandel i bygningerne, og i dag er de omdannet til lejligheder.

Bygninger og anlæg
De oprindelige fabriksbygninger i røde mursten er bevaret forholdsvis intakt. Til anlægget hører også en pompøs direktørvilla i nyrenæssancestil, opført i 1897, og fra samme år en portnerbolig, som senere blev indrettet til kontorer.

Wittrup Uldvare og Tæppefabrik

Tæppefabrikken flyttede i 1914 fra Horsens til Grejsdalen, hvor den indrettede sig i en tidligere havregrynsfabrik. Virksomheden udvidede flere gange med nye bygninger og blev Grejsdalens største fabriksanlæg, men har også været ramt både af brande og af schalburgtage under 2. verdenskrig.

I 1972 blev fabrikken overtaget af Ege-tæpper, og omkring år 2000 lukkede den helt. De to tilbageværende bygninger er i dag omdannet til boliger.

Arkiv og litteratur

Dele af Grejsdalens industrihistorie er behandlet i litteraturen.

Vurdering

Grejsdalen udgør et sammenhængende industrimiljø, hvor vandet har været drivkraften for noget af den tidligste industri i Vejle-området. Samtidig kan Grejsdalen betragtes som første kapitel i fortællingen om vandets betydning for Vejles industrielle udvikling – både som kraftkilde og som en del af produktionen i bl.a. tekstil- og fødevareindustrien.

Selv om hovedparten af de tidligere industrianlæg er ombygget, er det lykkedes at bevare facaderne forholdsvis intakt.

Udpegning og vurdering: Vejle Museum.

Opdateret 09. august 2019