Frederiksværk
Frederiksværk by, Frederiksværk-Hundested Kommune
Frederiksværk (opkaldt efter Frederik 5.) er danmarkshistoriens første egentlige industriby. Den opstod i midten af 1700-tallet i forbindelse med en afvandingskanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Kanalen blev gravet i 1717-19 for at forhindre oversvømmelser, men kunne også udnyttes til at drive vandmøller.
I årene 1728-46 drev kongemagten således en agatslibemølle nær det nuværende Arresødal, og fra 1751 forsøgte staten sig med kanonfremstilling – dog uden det store held. I 1756 overdrog Frederik 5. denne virksomhed til etatsråd Just Fabritius og kancelliråd J.F. Classen mod, at de opførte et krudtværk. Industrikomplekset blev udvidet med et kanonstøberi og fik efter et par år navnet Frederiks Værk. Omkring værket opstod efterhånden en by med arbejderboliger, håndværkere og et rigt handelsliv.
Efter Classens død i 1792 overtog kongen værket. Mens kanonstøberiet blev privatiseret i 1856, forblev krudtværket statsejet frem til lukningen i 1965.
I 1856 blev kanonstøberiet solgt til fabrikant Anker Heegaard, der omstillede det til civil produktion af bl.a. kakkelovne og køkkengrej. Støberiet blev i 1927 en del af De Forenede Jernstøberier.
Krudtværket og kanonstøberiet var hovedindustrierne i Frederiksværk, men komplekset blev efterhånden udvidet med bl.a. kobbervalseværk, teglværk, kunstsmedje, sølvraffinaderi, naglesmedje, reberbane samt sabel- og knivfabrik. I 1866 fik byen sin egen havn.
Frederiksværks nyeste industri er Det Danske Stålvalseværk, som blev grundlagt i 1940. Virksomheden skulle forsyne byggebranchen med profiljern og værftsindustrien med stålplader fremstillet af stålskrot. Anlæggelsen af Stålvalseværket betød en kraftig vækst i byen. Fra slutningen af 1970'erne blev værket ramt af nedgang. Efter en konkurs er det nu rekonstrueret under navnet DanSteel A/S.
I 1990'erne lukkede De Forenede Jernstøberier som den sidste virksomhed med rødder tilbage til Frederiksværks grundlæggelse i 1756.
Bygninger og anlæg
Stort set alle bygninger fra før 1940 har forbindelse til Frederiksværks industrihistorie. Enkelte bygninger i byen er fredet.
Gjethuset (Hermansgade 11) husede kanonstøberiet. Den trefløjede bygning er opført 1761-67 i pudsede kampesten med rødt tegltag. Bygningen er delvis rekonstrueret og fungerer nu som kulturhus.
Krudtværket blev anlagt 1758-60 og er løbende udvidet. Værket består af et stort antal små bygninger, der blev benyttet til boliger, værksteder, lager og produktion. De ældste bygninger er sandsynligvis Kulbrænderiet (Krudtværksalléen 8) og Saltpeterladen (Krudtværksalléen 10), der begge er opført 1761-63. Produktionsbygningerne er hovedsagelig opført i træ, krudtlagrene i kampesten, og boligerne i tegl. Værket er i dag indrettet til museum.
Sabel- og Knivfabrikken (Strandgade 1) blev opført til andet formål omkring år 1800. Bygningen er i gult bindingsværk med kampestensfundament og rødt tegltag.
Stålvalseværket fra 1940 er et stort og komplekst industrimiljø med produktionsfaciliteter til forarbejdning af genbrugsjern og produktion af stål. Værket blev opført tæt ved kanalen, som forsyner virksomheden med kølevand til produktionen. Stålvalseværket er siden udbygget med to store anlæg: Kontiværket, der producerer stangstål, og Elektrostålværket fra 1974-76. Virksomheden har egen havn.
Arkiv
Rigsarkivet råder over store mængder arkivalier om byens historie. Frederiksværks byarkiv har også en del materiale, og Industrimuseet Frederiks Værk en større genstandssamling.
Vurdering
Frederiksværk by har en 250-årig historie som levende industrimiljø. De mange bevarede produktionsbygninger er sammen med kanalen vidnesbyrd om byens betydning som nationalt centrum for den tidlige danske industri.
Krudtværksmuseet er det ældste af verdens to eneste arbejdende krudtværksmuseer. Og Stålvalseværket er som "genbrugsindustri" enestående i Danmark.
Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Frederiksborg Amt.
Frederiksværk er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.