De Danske Spritfabrikker
Strandvejen 16-18, Aalborg Kommune
I 1846 grundlagde brændevinsbrænder Isidor Henius en sirups- og spritfabrik i Urbansgade i det centrale Aalborg. Fabrikken flyttede i 1871 produktionen til et nyt anlæg i Jomfru Ane Gade.
Fra omkring 1840 koncentreredes spritfremstillingen i Aalborg på stadigt færre og større brænderier. Her blev to brænderier, Henius' Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik og P. Wibroes Brænderi, hurtigt landets største målt både i produktionskapacitet og antal ansatte.
I 1872 blev spritfabrikkerne samlet i aktieselskabet Aalborg Privilegerede Spritfabrik, der i kraft af en række tekniske fremskridt kom til at indtage en førende position i Danmark. I 1881 blev virksomheden optaget i aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, der var stiftet samme år. Efter sammenlægningerne faldt antallet af brænderier i landet støt, og i 1923 ejede De Danske Spritfabrikker samtlige tilbageværende brænderier i Danmark. Samtidig fik De Danske Spritfabrikker eneret på fremstilling af gær og sprit – et monopol, som varede frem til 1. januar 1973, da Danmark trådte ind i EF.
I 1931 samlede De Danske Spritfabrikker produktionen i et nyopført fabriksanlæg i det vestlige Aalborg som led i selskabets satsning på byen som produktionssted. Fabrikken er stadig i drift, men ejes i dag af det svenske Vin- og Spritbolag.
Bygninger og anlæg
Spritfabrikken er tegnet af arkitekt Alf. Cock-Clausen og opført 1929-31. Fabrikkens udseende er præget af, at De Danske Spritfabrikker fra starten af 1900-tallet bestræbte sig på at give deres bygninger et ensartet udtryk over hele landet.
Bygningerne er opført omkring en central gårdsplads. Denne er delt i to af en tværgående produktionsbygning, hvor selve spritfremstillingen foregår. Fabrikkens randbebyggelse består af op til fire etager høje bygninger med jernbetonskelet, røde murstensfyldninger og detaljer i gul tegl. Murværket er udsmykket på forskellig vis, bl.a. med gesimser, vinduesindramninger og cirkelformede figurer omkring rækker af runde vinduer.
Forrest på området ligger bl.a. en administrationsbygning. På gårdspladsen tæt ved indgangsporten findes tanke til produktionsresterne, bærmen, som afhentes af omegnens landmænd og anvendes til foder.
På den bageste del af området mod fjorden er bebyggelsesstrukturen mere åben. Her findes fabrikkens kedelhus og vandrenseri samt en række siloanlæg internt forbundet med rørsystemer, hvilket giver området karakter af procesanlæg.
Fabriksanlægget omkranses af Limfjorden, jernbanen og Strandvejen. Denne placering betød nem adgang til jernbanen, der stadig går lige vest for fabrikken, og til kajpladsen ved Limfjorden. Herfra kunne der bl.a. losses kul til kedelhuset bagest på fabriksområdet. I dag er jernbanesporet ind igennem fabrikkens indgangsportal nedlagt, og anløbspladsen ved Limfjorden benyttes ikke længere.
Bygningerne fremstår i vid udstrækning som ved opførelsen i 1931, og indvendigt er en stor del af det oprindelige produktionsapparat bevaret på sin oprindelige plads.
Arkiv
Aalborg Stadsarkiv råder over et meget omfattende arkiv fra De Danske Spritfabrikker. Desuden har Aalborg Historiske Museum indrettet et museum i anlæggets gamle sikringsrum med genstande relateret til fabrikkens produktion.
Vurdering
Spritfabrikken repræsenterer en af de brancher inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, der gennem 1800-tallet og frem til centraliseringen i starten af 1900-tallet satte præg på industristrukturen overalt i de nordjyske byer. Spritfabrikken afspejler samtidig de nordjyske industrivirksomheders orientering mod både nationale og internationale markeder.
Udpegning og vurdering: Nordjyllands Historiske Museum.
De Danske Spritfabrikker er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.