Brandts Klædefabrik
Vestergade 73, Odense Kommune
Brandts Klædefabrik midt i Odense er uden tvivl byens bedst kendte industrielle miljø. Desuden betragtes det som et af de mest succesfulde bevarings- og genanvendelsesprojekter i Danmark gennem de sidste 20 år.
Brandts Klædefabrik opstod på grundlag af en ældre farverivirksomhed i hovedgaden Vestergade og voksede fra etableringen i 1869 til at blive byens største tekstilfabrik. Det omfattende fabrikskompleks strakte sig langs den smalle grund i hovedgaden bagud til et større nordligt område med store etagebygninger.
Klædefabrikken lukkede i 1977 og stod derefter tom i nogle år, hvor det var usikkert, om den skulle rives ned. Men det lykkedes at bevare bygningskomplekset, og i 1982 gik en stor ombygning i gang under ledelse af den lokale arkitekt Kristian Isager.
Brandts Klædefabrik huser i dag en række kulturinstitutioner, butikker, caféer mv. Bygningerne er i det ydre velbevarede, men indvendigt er mange af sporene efter klædeproduktionen slettet.
Bygninger og anlæg
I hovedtrækkene består Brandts Klædefabrik af et klassicistisk forhus fra 1857 mod Vestergade – kompleksets eneste fredede bygning. Bag ved dette hus, der bl.a. tjente som bolig i fabrikkens første tid, følger den ældste baggård, hvor den første bebyggelse klumpede sig sammen om det gamle farveri. Klædefabrikkens kedelhus fra 1869 er bevaret nordligt i forgården.
Herefter følger en lang, smal passage mod nord, hvor der sidst i 1800-tallet var lagt spor til små trækvogne, der skulle hjælpe med at forbedre den vanskelige transport på grunden midt i byen. På hver side findes karakteristiske bygninger: til højre gulstensbygninger fra 1880'erne til spinderi, og til venstre et lavt farveri fra 1930.
For enden af passagen åbner området sig med et stort fabrikskompleks. Til højre ligger Svendehjemmet fra 1930 og den ældste bygning – Mellembygningen – fra 1886, der oprindelig havde dampdrevet elevator. Til venstre ligger den store jernbetonbygning med udfyldningsmurværk berappet med fabrikkens karakteristiske grå bastardmørtel. Bygningen var en af byens tidlige jernbetonbygninger, opført i 1920 af entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen.
Arkiv og litteratur
Odense Bys Museer og Odense Stadsarkiv har både genstande og arkivmateriale fra Brandts Klædefabrik. På fabrikken findes en mindre udstilling om tekstilarbejderne. Nationalmuseet har hjemtaget enkelte maskinvæve efter virksomhedens lukning.
Der er udgivet flere bøger og artikler om klædefabrikken. Bygningsmassen og fabrikkens udvikling er grundigst behandlet i Hans Chr. Johansen, Per Bohe og A. Monrad Møller, "Fabrik og Bolig", Odense 1983, samt især i Henrik Harnow, "Tekstilfabrikker i Odense 1835-1935", Odense Universitet 1988.
Vurdering
Klædefabrikken er med sine bevarede bygninger lige fra etableringen i midten af 1800-tallet til efterkrigstiden en fornem illustration af fabriksbyggeriets udvikling i industrialiseringens centrale periode. Den viser tillige tekstilindustriens arbejdsbygninger og de typiske elementer, der indgik heri. Endelig er fabrikken et fremtrædende nationalt eksempel på bevaring af et helt fabriksområde midt i en større by.
Udpegning og vurdering: Odense Bys Museer.