8. Hjedding Andelsmejeri
Hjedding Andelsmejeri begyndte sin produktion i 1882 som det første andelsmejeri Danmark. Mejeriets lille, originale Maglekilde-centrifuge og smørkerne revolutionerede dansk mejeridrift og landbrug.
En lille revolution
Det lille vestjyske andelsmejeri Hjedding Andelsmejeri syd for Ølgod fra 1882 er Danmarks første andelsmejeri. Det er samtidigt et symbol på andelsbevægelsens tankegang, som blev kendetegnende for en stor del af Danmarks produktions- forenings- og organisationsformer.
Små produktionsforhold store resultater
Efter at prisen på korn begyndte at falde i 1870'erne, sank bøndernes fortjeneste på korn. I stedet lagde de vægten på produktion af kød, mælk og smør. Samtidig slog bønderne sig sammen for at etablere andelsmejerier, hvor de var sammen om udgifter til mælkecentrifuger o. lign. og delte overskuddet efter en fordelingsnøgle.
Den lille bygning i Hjedding, der stadig ligger på landevejen, viser de meget beskedne kår andelsmejerierne begyndte under.
Et par rejsemejerister
”Der er en anden Ting, som Beboerne i Ølgod er ved at lægge sig efter, nemlig Mejerivæsenet; om det er en Frugt af, at et Par Rejsemejerister har rejst omkring og holdt Foredrag og forevist, hvorledes man paa bedste Maade kan tilberede godt Smør vides ikke, men i al Fald tegner det ikke til, at Beboerne rigtig deler Anskuelserne med Mejeristerne Nielsen og Schmidt, der begge arbejde stærkt for at fortrænge Fællesmejerierne. Man har nu bestemt sig til et Fællesmejeri i den sydlige Del i Ølgod, Vestkjær, Gammelgaard, Hjedding og flere Byer. Der er allerede begyndt paa at kjøbe Materiale og Mejeriet skal være færdig saa snart som muligt…”
Ribe Amtstidende 18. april 1882.
Bedre og renere smør
Ifølge en statistisk definition er en 'industri' en varefremstillende virksomhed med over fem arbejdere. Mejeriet var derfor ikke en 'industri' de første år, hvor det kun blev drevet af mejeribestyrer J. Stilling Andersen og en medhjælper.
På den anden side skete smørfremstillingen i mejeriet lige fra begyndelsen ved hjælp af en moderne centrifuge drevet af en dampmaskine, som kunne skumme fløden. Dette var en langt mere hygiejnisk måde at lave smør på end tidligere, hvor man ikke havde damp, og hvor mælken, der lå i åbne kar, ikke kunne holdes ordentlig kold og derfor var udsat for bakterier.
Fordelen ved organisationsformen i Hjedding var, at hvor bønderne tidligere hver især havde fremstillet små portioner smør af svingende kvalitet, kunne de nu producere større partier smør af ensartet kvalitet. Og det efterspurgte det engelske marked. Hjeddingbøndernes mejeriform dannede forbillede for de mange andre andelsmejerier, der bredte sig fra Vestjylland og udover landet de efterfølgende år. I år 1900 var der knap 900 andelsmejerier og i 1930 knap 1400. Efter 1945 blev produktionen og organisationen omstillet til stordrift, og antallet af mejerier blev drastisk reduceret.
Alle for én
Det særlige ved andelsvirksomhederne var, at hvert medlem typisk havde en stemme, der gjaldt lige meget. I modsætning til aktieselskaber, hvor størrelsen af den indskudte kapital bestemte antallet af stemmer og indflydelse. Mens fordelingen af over- eller underskud typisk blev udregnet efter medlemmernes leverancer til virksomheden.
Den første kærningsdag
”Aldrig glemmer jeg den første kærningsdag. Omegnens mænd og koner var mødt i stort tal for at se den store begivenhed: smørkærning ved dampkraft, den nyeste behandling af smørret osv. Men fløden var bleven for tyk ved den for årstiden høje temperatur. Ingen is var for hånden, ingen vandafkøling, thi pumpen nægtede at gøre tjeneste. Det hele gik, som det kunne, og ikke, som det burde. Smørret var så blødt, at det næsten ikke var til at stille på æltebordet, og kærnemælken lod sig ikke ælte ud. Enhver vil kunne forstå, at jeg var fortvivlelsen nær, da en ung kone med et stænk af ironi sagde: ”Kan dette nu virkelig blive fineste smør?”. Det gik ikke an at svare: ”Nej” – og et ”Ja” ville være en usandhed. Jeg tav.”
J. Stilling-Andersen: Det første Andelsmejeris tilblivelse.
Samarbejde om know-how
Udover den nye organisationsform og den nye teknologi indgik andelsmejerierne i et tæt samarbejde med landmændene og Landbohøjskolen samt et net af konsulenter, der sikkert var afgørende for andelsmejeriernes succes.
For eksempel var Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, der blev oprettet 1882-1883 på Landbohøjskolen, vigtig for mejeribøndernes øgede forståelse for renligheden i stalde og mejerier, udviklingen af bedre opbevaringsforhold, pasteurisering og mælkesyrebakterier. Denne viden fik senere betydning for mejeriernes udformning.
Hjedding var det første
Andelsmejeriet i Hjedding er et symbol på andelsbevægelsen og dens organisationsform, som fik stor udbredelse. Denne organisationsform var særegen for produktionsvirksomheder i Danmark.
Mejeriet repræsenterer også de muligheder for industriel forarbejdning af råvarer, som omstillingen af landbruget fra vegetabilsk til animalsk produktion skabte i anden halvdel af 1800-tallet. Selve bygningen er karakteristisk for den første generation af andelsmejerier.
Nationalt industriminde
Andelsmejeriet i Hjedding er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er Danmarks første andelsmejeri og i størrelse og udseende er typisk for de første mange andelsmejerier
- er et symbol på andelsbevægelsen, der som noget særegent for Danmark gik hen og blev en succesfuld måde at organisere produktionsvirksomheder på
- er repræsentant for de nye industrielle muligheder, der opstod ved omstillingen til animalsk landbrugsproduktion i sidste del af 1800-tallet
Guide til Hjedding Andelsmejeri
Tag guiden med på tur til Hjedding ved Ølgod og oplev mejerimuseet
