5. Tasso og Albani, Odense
Fra 1830’erne blev Odense forandret fra købstad til industriby. Det såkaldte Tasso/Albaniområde i byen er et af de bedste eksempler på et klassisk industrikvarter, hvor jern- og øl-arbejderne boede klos op ad fabrikkerne.
Området ligger lige udenfor Odenses gamle bydel og består af en blanding af boliger og fabrikker. Området er, som navnet angiver, kendt for to store virksomheder; Jernstøberiet Tasso der blev grundlagt i 1856 af Hans Rasmussen, og Albani Bryggeriet opført i 1859.
Skidt og svineri
Jernstøberiet, som tog sit navn efter et af dets mest kendte produkter en radiator, forurenede kraftigt med sin kulrøg og gasser fra det opvarmede jern foruden det beskidte støbesand fra støbeformene. Men det var almindeligt i 1800-tallet at blande beboelse og industri. Tasso/Albaniområdet er et typisk eksempel på den tids byplanlægning, som næsten ikke kunne følge med byernes hurtige vækst.
De bygninger på Tasso, som man kan se i dag, er opført fra 1860'erne og frem til 1930'erne.
Hans energiske gåen-på
”Blandt Kvarterets Drenge var ogsaa Graver og Kirkegaardsgartner N. Rasmussens Søn Hans. Han var født den 20. December 1825 og var saaledes omkring elleve Aar, da Støberiet [Allerups] oprettedes. Den kvikke og opvakte Dreng havde Lejlighed til paa nært Hold at følge Støberiets Tilblivelse, og dets Arbejde fangede straks hans Interesse. Det faldt derfor ogsaa naturligt, at han efter sin Konfirmation besluttede at knytte sin Fremtid til Støberivirksomheden, og han kom straks i Lære hos M.P. Allerup. Han blev uddannet Former, fik lært i det bløde Sand at skabe de Forme, hvori Støbegodset bliver til…”
”At Hans Rasmussen har været en baade dygtig og lærvillig Elev, er der ingen Tvivl om. Jernstøber Allerup satte da ogsaa stor Pris paa ham, og saa snart han var udlært, fik han Plads som Former i Støberiet…
Men selv om der for den unge Former var nok at se og lære i Allerups Jernstøberi og Maskinfabrik, kunde han dog ikke laa sig til Ro ved den Tanke, at han skulde gaa der alle sit Livs Dage…
Saa gik han til sin ”Mester” og talte med ham om Sagen. Og Fabrikant Allerup, der var baade en elskværdig og en forstaaende Mand, havde god Tro til sin Lærling og opmuntrede ham til at begynde [for sig selv]…
Den 13. Maj 1856 begyndte den da 30-aarige Jernstøber sin Virksomhed. Han havde faaet de allermest nødvendige Rum indrettet og tog saa fat sammen med to Medhjælpere. Som Drivkraft for Maskineriet havde man en Hestegang, og ”Chefen” maatte selv være Støbemester og for øvrigt tage Haand i Hanke med alt Arbejde. Men selv om Forholdene i det ydre var smaa, saa var den Villie, der stod bagved, saa meget des større. Og det skulde snart kendes, at her var en Mand kommen paa sin rette Plads. Den unge Jernstøber sparrede ikke sig selv, og hans energiske Gaaen-paa ansporede Medhjælperne. Enhver satte en Ære i at yde det bedste, og H. Rasmussens Maskiner og Støbegods vandt snart et godt Ry ud over Fyen. Det var i Begyndelsen navnlig Landbrugsmaskiner – Tærskeværker, Hesteriver, Hakkelsemaskiner og lignende – Frederiksgades Jernstøberi og Maskinfabrik fremstillede, og der var i de Tider et stort Marked for disse Ting.”
A. Nordahl-Petersen: Akltieselskabet H. Rasmussen & Co. Frederiksgades Jernstøberi og Maskinfabrik 1856 – 13de maj – 1931. Odense 1931, side 17-20.
Frederiksbroen
Frederiksbroen er opført 1844 og bestod oprindelig af et skelet af støbejernsdele. Teknikken var udviklet i England, hvor den første støbejernsbro blev åbnet i 1779. Frederiksbroen er den første støbejernsbro i Danmark. Broen er et symbol på en af tidens nøgleteknologier ligesom jernet var periodens nye materiale.
Ølborg ved Odense Å
Albani Bryggeriet blev grundlagt i 1859, og var på det tidspunkt en af de få større industrivirksomheder i Odense. De tidligste bygninger er et stort gotisk rødstensbyggeri tegnet af en af tidens førende arkitekter, Bernhard Seidelin, der også tegnede Helsingør Rådhus.
Bryggeriet lå som en industriborg lige uden for byen ved Odense Å. Siden er byen vokset rundt om virksomheden.
Bryggeriet er blevet udvidet flere gange og omfatter i dag bygninger fra hele virksomhedens levetid.
Arbejderby og hieraki
Den lave række arbejderboliger i Langegade bag Tasso er opført i 1860'erne. I alt 16 boliger, der hver bestod af to værelser og køkken samt et udhus i gården. Her boede jernstøberiets arbejdere side om side og selvom husene i dag virker små, var de større end de arbejderboliger, der på den tid var i indre by.
Senere i 1880'erne kom så villabebyggelsen i Kronprinsensgade til de højere funktionærer og borgerskab. Industrisamfundets typiske klassedeling tog form.
Nationalt industriminde
Tasso/Albaniområdet er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er et klassisk industrikvarter fra anden halvdel af 1800-tallet
- er opstået omkring et jernstøberi; typiske virksomheder fra den første industrialiseringstid
- er nabo til landets første støbejernsbro
Guide til Albaniområdet
Tag guiden med på cyklen eller gå en tur i det klassiske industrikvarter i Odense.
