25. Coop Danmark, Albertslund

Coop Danmark i Albertslund er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af national betydning.

I 1963 byggede FDB et stort supermoderne varelager og hovedkontor i Albertslund. Her kom en arbejdsplads på størrelse med en landsby, hvor opbevaring og distribution af varer blev sat i sytem på en helt ny og effektiv måde.

Supermarkedernes lager

På et kæmpe område ved Roskildevej i Albertslund ligger Coop Danmarks hovedsæde og centrallager. Man kan kalde det 'supermarkedernes indkøbsvogn' for det er herfra de mange hundrede af Brugs-, Kvickly-, Fakta- og Irmabutikker i hovedstadsområdet bliver forsynet med varer.

Anlægget er opført i 1964 og blev placeret nær jernbanen, der endnu i 1960'erne var afgørende for transporten, mens man i dag er gået helt over til lastbilstransport.

Frostvarer

”De nye centrallagre blev alle udstyret med nye kølerum og frysediske, men… allerede efter få år måtte vi udvide vores køle- og frysekapacitet. For overhovedet at få gang i salget af frostvarer, bestilte FDB 1000 kølediske, som vi solgte billigt til brugserne... I sidste ende var det selvfølgelig ikke nok, at butikkerne havde kølediske, og vi havde isolerede folkevognsrugbrød og store kølerum på vores centrallagre. Kunderne skulle også have et køleskab. Derfor indgik FDB igen et samarbejde med en producent af køleinventar… Vi afgav en ordre på et stort parti køleskabe, som vi solgte billigt til butikkerne, og det endte med, at Major køleskabe blev en kæmpe succes… På den måde var vi med til at bygge hele det system op, der skulle til, for at vi kunne sælge frostvarer som i Amerika…”

Erik Ulriksen, pensioneret handelsdirektør i FDB fortalte som 95-årig sin historie i bogen ”En Generation af Brugsen”, 2007.

Fælles om indkøb

Coops historie er tæt knyttet til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og den danske andelsbevægelse.

I 1866 tog præsten H.C. Sonne initiativ til at oprette Thisted Arbejderforening, der er Danmarks ældste brugsforening. Foreningen skaffede billig mad til fattige familier i de hårde tider efter krigen. Sonnes kongstanke var, at man ikke kunne tænke ordentligt på tom mave. Foreningen opstod altså som en indkøbsforening i stil med dem, der var opstået i England.

Højskolen

Senere i takt med den spirende andels- og højskolebevægelse dukkede mange flere brugsforeninger op i hele landet.

I 1896 blev Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) dannet i Njalsgade på Amager. Formålet og hovedtanken med FDB var enkel; at skaffe de bedste varer til den billigste pris gennem fælles indkøb.

Fabriksfolk / kontorfolk

Om at blive flyttet fra administrationsbygning til kontor på lageret i 1969:

”Og da kom vi så over i miljøet, hvor fabrikken, hvor lageret var. Det var nogle helt andre mennesker. Altså forstå mig ret. Der er et miljø inden for kontor, og der er et miljø inden for fabriksvæsen og lager og sådan. Der er andre toner på, og mange gange så er jeg bange for, at fabriksfolk så på kontorfolk, som om de var lidt fine. Men så længe man ikke kender hinanden og ikke har snakket sammen, så kan man stadig have den tro om hinanden. I det øjeblik vi lærte de mennesker at kende og fik snakket med nogle af dem, så fik vi jo et helt andet indtryk af dem.”

Overassistent i Regnskabsafdelingen i Coop, interview Kroppedal Museum 2005.

Cirkelpiger og Davregryn

Foreningen blev en succes og begyndte i 1897 at fremstille egne varer. Den fik sit eget kafferisteri, chokoladefabrik, sukkerfabrik og tobaksfabrik.

FDB lancerede en lang række mærker, hvoraf nogen stadig er store brands som for eksempel Cirkel Kaffe (Cirkelpigen, der pryder Coops tårn i Albertslund) og Davregryn.

FDB som smagsdommer

Så kom der fart under kedlerne. Op gennem 1900-tallet oprettede og købte FDB en række virksomheder, blandt andet Svendborg vinkompagni, og foreningen begyndte at have en mening om mad, forbrug og danskernes livsstil.

I 1928 udkom det første 'Brugsforeningernes Tidsskrift', som i 1945 skiftede navn til 'Samvirke', hvis redaktionelle linje kredser om mad, smag, boligindretning, livsstil og sundhed - alt sammen noget der indirekte kunne relateres til FDB's virksomhed. Bladet er i dag et af Danmarks mest læste.

Den kendte arkitekt Børge Mogensen blev ansat som leder af FDB's nye tegnestue, hvor en række klassiske danske møbler er blevet tegnet og derefter fremstillet af FDB.

Rekruttering

”Jeg vil ikke sige, at man bliver født og opvokser i virksomheden, men det er der jo eksempler på. Når vi laver sådan en meget intern rekruttering, og virkelig af et oprigtigt hjerte, 80 pct. skal komme indefra, så er det fordi, det er mere sundt for virksomheden. Det er sundt, at vi får nogle folk, som kender virksomheden. Vi får nogle medarbejdere, som kender alle de grundlæggende ting. Det er sådan et hardcore forretningsperspektiv. Et andet hardcore forretningsperspektiv er, at det dæleme er det, som folk de vil! Hvis jeg kun kan se udefra, at virksomheden har brug for mig til at løse denne her opgave og nicht weiter; jamen så er det nødvendigvis ikke interessant for mig at være i denne her virksomhed, for jeg vil godt kunne se perspektivet i det ikke?”

Chef for rekruttering i Coop, interview Kroppedal Museum 2005.

Nye måder at handle på

Selve indkøbsformen blev også anderledes end i de gamle købmandsbutikker, hvor købmanden selv langede varerne over disken. Efter amerikansk forbillede blev FDB's butikker i efterkrigstiden selvbetjeningsbutikker, hvor man gik i lange rækker og tog varerne ned i indkøbsvognen. Den første af slagsen åbnede i 1949.

Først i 1955 opkøbte FDB grunden på Roskildevej 65 og begyndte at bygge et nyt hoveddomicil og lager, da pladsen i FDB's hovedsæde i Njalsgade var blevet for trang.

Omtumlet tilværelse

I 1971 fusionerede FDB med Hovedstadens Brugsforening (HB), og FDB blev i denne forbindelse for første gang selv ejer af butikker. Produktionen af egne varer blev neddroslet og der blev fokuseret på distribution og forretningsdrift.

I 2002 blev butiksdriften udskilt fra FDB og Coop Norden blev oprettet. Coop ejes i dag af FDB sammen med de to nordiske søsterorganisationer: Kooperativa Förbundet (KF) i Sverige og Kooperative Landsforening (NKL) i Norge.

I 2004 flyttede FDB ud af bygningerne i Albertslund, der nu er Coop-Danmarks hovedsæde, og etablerede sig i Fanøgade 15 på Østerbro i København.  

Økologi

”Vi har altid haft holdninger til miljø: da økologibølgen skyllede ind over Danmark i 1990-91, hvem var det så, der sad på nogle puder ude på Svanholm… og lavede nogle aftaler om at aftage deres produkter? Alle skreg af grin, men det var FDB. Det var fordi, der var nogen, der havde nogle holdninger til tingene. Man ved ikke om det kan sælges, men gør det, fordi der er en tro på det. Så jeg oplever ikke, at vi på den måde forretningsmæssigt siger: jamen nu skal vi også lige ha’, fordi det er smart, og der er nogle penge i det. Nej sådan har det altid været, men der er bare blevet flere penge i det.” Chef for rekruttering i Coop, interview Kroppedal Museum 2005.

Opdateret 23. november 2020

Nationalt industriminde

Coop Danmark i Albertslund er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • hjertet i en stor engosvirksomhed, der med mange års centralisering er blevet karakteristisk for varedistribution i Danmark
  • er en gennemført funktionalistisk arbejdsplads på størrelse med en mindre by
  • er en repræsentant for distributionssiden i den særlige danske andelsorganisering

Guide til Coop Danmark

Tag guiden med på tur til Coop i Albertslund og se det kæmpe varelager og den smukke cirkelkaffepige.

Hent guide til Coop Danmark (pdf)