20. Danfoss, Als
Den store køleventilfabrik Danfoss i Sønderjylland, grundlagt i 1933 af Mads Clausen, er en førende repræsentant for den specialiserede og eksportorienterede virksomhed, som var idealet under den tredje industrialiseringsbølge. I dag er loftet på fødegården, den gamle fabrik og det moderne produktionsanlæg bevaret.
Landmandssøn bliver storfabrikant
Danfoss på Nordals blev grundlagt i 1933 af gårdejersønnen Mads Clausen. Fra en meget beskeden begyndelse voksede virksomheden, som producerer termostater og køleventiler, til at blive en af Danmarks største i løbet af få årtier. I 2007 beskæftigede Danfoss omkring 6.000 i Danmark og cirka 14.000 i udlandet.
I dag kan man følge virksomhedens udvikling fra fødegården og den gamle fabrik til det moderne produktionsanlæg.
Vi ville have samlebåndsarbejde
Danfoss er et skoleeksempel på forandringerne i den omfattende jern- og metalindustri i 1950'erne og 1960'erne, hvor nye produktionsformer efter amerikansk forbillede med produktionslinjer og samlebånd blev udbredt.
Det er karakteristisk, at virksomhederne koncentrerede sig om nogle få produkter, som blev masseproduceret, hvor de gamle maskinfabrikker i 1800-tallet typisk havde givet sig i lag med lidt af hvert fra vandrør til drejebænke.
Masseproduktion
Disse ændringer var i og for sig ikke noget nyt, men de blev mere udbredt efter 1945, hvor den dominerende opfattelse var, at standardiseret masseproduktion i store anlæg var rationel og gavnlig for væksten i landets bruttonationalprodukt (BNP). Et begreb for landets samlede produktion, som i øvrigt også blev udbredt efter 1945.
USA er forbilledet
Danfoss er også et eksempel på den nye industriarkitektur, hvor man byggede store såkaldte fladebygninger med shedtage. Datidens ingeniører og arkitekter mente, at samlebåndsproduktionen bedst kunne foregå i sådanne store etplansfabrikker.
Forbilledet var de amerikanske bilfabrikker, som fabrikanter, ingeniører og arkitekter fik bedre mulighed for at studere efter krigens ophør i 1945. Ledelsen på Danfoss tog på studieture til USA for at lure dem kunsten af.
Kun unge med børn
”Nordals er stedet – måske det eneste sted i landet – hvor folkestrømningen i disse år går fra storbyen til landet. Det er en omvæltning – naturligvis – for alle de mange nye mennesker – fortrinsvis – ganske unge, der kommer fra en storby – at skulle plantes om et sted, hvor der måske ikke er noget i forvejen. Og ikke alle har været glade for det.” Dybbøl-Posten 10.1. 1957.
”Før sommerferien i 1956 flyttede jeg ind i Blok 4 i Danbo. Der var andre tider den gang end i dag. Der var igen gelænder på trappen. Hvis arbejdstilsynet havde set det i dag, ville de været blevet tossede. Der var ingen asfalt på vejene. Vi gik i gummistøvler op til rutebilskuret, hvor vi stillede støvlerne. Skoene havde vi med i tasken.
Der var en ting med det nye Langesø, der var mærkelig. Der var ingen gamle mennesker kun unge med børn. Det nytter ikke noget, for der hører gamle mennesker med til et samfund, det var helt forkert. Du så aldrig en ældre herre eller en ældre dame, du så kun unge mennesker i 25-30 års alderen måske 40, men de hørte til de ældste. Det virkede mærkeligt på mig…
I begyndelsen var der en rigtig nybyggerindstilling. Vi kendt mere eller mindre alle hinanden af udseende. Når du så en lørdag aften hen ad klokken halv elleve gik en tur, så lød der måske støj og sang, inde fra nogen du kendte. Så gik man bare ind, og man var altid velkommen. Det gør man ikke mere i dag jo. Det kunne man den gang de første par år.”
Interview 17/2 1994 citeret efter Kim Jacobu Paulsen: ”Det Nytter ikke at vi stritter imod” Da Nordals blev industrisamfund i perioden 1950-1970. Fra Als og Sundeved, bind 74 1996, side 90.
Als et tilløbsstykke
Danfoss er også et eksempel på industriens vækst udenfor hovedstadsområdet og de større provinsbyer. Industriens tyngdepunkt blev flyttet fra København til Jylland. Det var en udvikling, der havde været i gang længe blandt andet i de mange stationsbyer, men som blev særlig tydelig i 1950'erne og 1960'erne.
På Danfoss voksede medarbejderstaben fra cirka 300 til cirka 3.000 mellem 1947 og 1958. Virksomheden var vokset fra et enmandsfirma til en international koncern på få år, og det satte sit præg på den lille sønderjyske ø Als, hvis infrastruktur, veje og bebyggelser måtte følge med.
Fra København til Jylland
Danfoss er et eksempel på den betydelige vækst i jern- og metalindustrien efter anden verdenskrig, der i vid udstrækning byggede på specialisering og eksport, og som er karakteristisk for det dominerede ideal under den tredje industrialiseringsbølge.
Danfoss’ hurtige vækst afspejles i de bevarede produktionsbygninger. Indirekte har virksomhedens vækst præget store dele af bebyggelsen på Als.
Miljøvenlighed
Virksomhedens nutidige strategi er fortsat at producere ventiler, termostater, varmepumper, der er så energisparende og miljøvenlige som muligt, og derfor har virksomheden rettet sig mod det amerikanske marked, der ikke er så langt fremme endnu med energivenlige teknologier.
Virksomhedens strategi understøttes af en betydelig forskningsmæssig indsats både på landets universiteter og internt i virksomheden. Afdelingen Danfoss Universe, som er et besøgscenter for skolebørn, er endnu et eksempel på virksomhedens satsning på uddannelse og viden.
I Danfoss Universe indgår Danfoss Museet, hvor historien om Mads Clausen og virksomheden fortælles.
Nationalt industriminde
Danfoss er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er direkte og indirekte med til at præge bebyggelsen på hele Als
- er symbol på flytningen af Danmarks industrielle tyngdepunkt fra by til land og fra København til Jylland
- er førende repræsentant for den specialiserede og eksportorienterede virksomhed, der er idealet under den tredje industrialiseringsbølge
Guide til Danfoss, Als
Tag guiden med på tur til Danfoss på Als - de har et besøgscenter Danfoss Universe og et museum.
