18. H.C. Ørstedsværket, København

H.C. Ørstedsværket er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er a

H.C. Ørstedværket er det første virkelig store elværk i Danmark. Hovedstadens stadig stigende behov for el gjorde, at kommunen opførte værket på Kalvebod Strand. Det stod færdigt i 1920. På værket findes den dengang største danskfremstillede dieselmotor.

Lys over land

H.C. Ørstedsværket er det første store elværk i Danmark. Da det blev indviet i 1920, kunne det forsyne hele Københavnsområdet med lys og henviste de tre gamle elektricitetsværker til rollen som reserveenheder og omformerstationer.

De første små elværker var dukket op i Danmark i 1880'erne, og det første større elværk i Danmark, Gothersgadeværket (nu Turbinehallerne), blev åbnet af Københavns Kommune i 1892.

Når det gjaldt om at få lys over land var København dog bagefter de store amerikanske byer, som fik strøm allerede fra 1881.

Gothersgadeværket blev hurtigt fulgt af Vestre- og Østre Elektricitetsværk opført i 1898 og 1902. Alle var jævnstrømsværker. Det betød, at værkerne måtte bygges tæt på forbrugeren, fordi man på det tidspunkt ikke kunne overføre jævnstrøm over længere afstande.

Større værker længere væk

Med vekselstrømsteknologien, som Ørstedsværket benyttede, blev det muligt at overføre strøm over store afstande og dermed også at opbygge elforsyningsnet over store områder.

Man kunne opføre værkerne i større afstand fra forbrugerne. Derfor ligger Ørstedværket tilbagetrukket i forhold til de bebyggede områder, men tæt på havnen, hvor der var adgang til kølevand, og hvor kulskibene let kunne lægge til.

Værket, som fik sit navn efter den danske fysiker H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen, er en enorm rødkalket bygning med store, aflange vinduer, majestætiske skorstene og blå kraner. Værket er en hyldest til industrien og den moderne verden anno 1920.

Dieselmotor / dampturbine

”Det vil her være rigtigt at omtale den Diskussion, der i disse Aar [omkring 1912] optog Sindene en Del i tekniske Kredse, nemlig Spørgsmaalet om Dieselmotorens Plads i Elektricitetsproduktionens Tjeneste. Det var navnlig i Tiden, efter at Burmeister & Wain havde vundet sin straalende Sejr med ”Selandia”, at Spørgsmaalet kom op. Kampen stod imellem Centralisation ved Produktion i en stor Dampturbinecentral og Decentralisation ved Produktion i Dieselcentraler beliggende i Byens forskellige Distrikter. Det var imidlertid ikke let at komme til et Resultat i denne Strid, idet det afgørende i Virkeligheden var Spørgsmaalet om, hvordan Forholdet mellem Kul- og Oliepris vilde udvikle sig. Her havde de stridende Parter hver sin Opfattelse, og derfor kunde man ikke komme videre.

Den tekniske Ledelse af Københavns Elektricitetsværker troede paa Centralisation ved et Dampturbineværk og arbejdede derfor videre paa Planerne om et nyt Kraftværk ved Kalvebodstrand. Selvom Belastningen ikke voksede helt saa stærkt, som man paa et tidligere Tidspunkt ventede, og hertil havde navnlig Overgangen fra Kultraadslamper til Metaltraadslamper, der var fuldført omkring ved Aar 1912, bidraget, saa var det dog i høj Grad nødvendigt at tænke paa nye Produktionsanlæg. Den 25. Marts 1915 blev der i Borgerrepræsentationen fremsat Forslag om en Bevilling til at bygge 1ste Del af et nyt Kraftværk paa en Opfyldning i Kalvebod Strand paa den Grund, som man allerede for adskillige Aar siden havde udset dertil, og som paa dette Tidspunkt var ved at være brugbar til at bebygge.”

Citeret fra Københavns Elektricitetsværker 1892 5. Marts 1942. Udgivet af Københavns Belysningsvæsen 1942, side 70-71.

Et kæmpe værk

Værket består af kedelbygningen (med skorstene), der producerer damp til at drive turbogeneratorerne i den store og lange generatorbygning. Der er den lange transformatorbygning, hvor vekselstrømmen transformeres til en høj spænding.

Der ligger også forskellige hjælpebygninger til administration mv. samt reservemotorbygningen fra 1934 med den kæmpe B&W-dieselmotor i tre etager, der blev anvendt som reservemotor i tilfælde af nedbrud eller strømsvigt.

Den sovende kæmpe og B&W

Den bevarede dieselmotor i reservemotorbygningen kan yde 22.500 hk. Den er bygget af B&W i 1933 og var på det tidspunkt angiveligt verdens største. I dag kan man komme på besøg i DieselHouse og opleve motorens kraft og massive lyd, når den sætter i gang. Det er ikke for sarte sjæle.

B&W var i lang tid landets førende maskinfabrik og skibsværft. B&W sikrede sig umiddelbart efter opfindelsen af dieselmotoren rettighederne til at udvikle motoren til brug i skibe, for eksempel Selandia, verdens første oceangående motorskib.

Samtidig udviklede firmaet en stationær udgave, som blandt andet blev anvendt i de mange elektricitetsværker, der blev etableret i årene omkring første verdenskrig. Motoren, der er sammenbygget med en el-generator, repræsenterer et højdepunkt i denne pionerindsats og i Danmarks teknologiske formåen i mellemkrigstiden.

Den bevarede dieselmotor er også vigtig, fordi eksplosionsmotoren var en af nøgleteknologierne under den anden industrielle revolution ligesom produktionen af elektricitet.

Lys i lampen lillemor

Ørstedværket var hovedkraften bag et nyt energisystem, der fik stor betydning både for den enkeltes hverdag og for virksomhederne. Byboerne fik elektrisk lys i lamperne og kunne støvsuge ved hjælp af elektricitet.

I 1924 dækkede værket halvdelen af alle danskeres elforbrug og fra 1932 kom mange danskeres fjernvarme også herfra. Det var nye, lysere og varmere tider.

Mere effektive virksomheder

For virksomhederne betød elektriciteten udover den bedre belysning, at de kunne bruge elektromotorer i stedet for dampmaskiner. Det gjorde det muligt at mekanisere flere dele af produktionen, og maskinopstillingen kunne gøres mere fleksibel. I årene omkring 1900 betød omstillingen fra damp til elektricitet og den øgede mekanisering en voldsom stigning i virksomhedernes maskinkraft.

Stadig en nødvendighed

Ørstedværket er løbende udvidet i takt med danskernes stigende elforbrug, og det vokser stadig. I dag er det ejet af DONGenergy og forsyner omkring 140.000 københavnske hjem med el. Værket er nu naturgasdrevet og ikke kuldrevet.

Opdateret 20. marts 2023

Nationalt industriminde

H.C. Ørstedsværket er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er det første virkelig store elværk i Danmark
  • er repræsentant for det nye energisystem, der afløste dampmaskinerne og blev dominerende under den anden industrialiseringsbølge
  • er hjemsted for verdens engang største, dansk fremstillede dieselmotor

Guide til H.C. Ørstedsværket

Tag guiden med på cyklen eller gåtur det store elværk H.C. Ørsted Værket. I Diesel House kan du se og høre den enorme 3 etagers dieselmotor.

Hent guide til H.C. Ørstedsværket (pdf)