16. Aalborg Portland
F.L. Smidth & Co stiftede i 1889 Aalborg Portland A/S. Aalborgs undergrund er fyldt med kridt og ler, og Aalborg Portland blev forsøgscenter for en ny teknologi, der prægede landets boligmasse og snart gjorde cementfabrikken førende på verdensplan.
Byen med de rygende skorstene
Aalborgs silhuet er dannet af høje rygende skorstene. De fleste tilhører cementfabrikken Aalborg Portland, der ligger i Rørdal ved Limfjorden lidt uden for Aalborg.
Aalborg Portland, der blev etableret som et aktieselskab af manufakturhandler Hans Holm fra Aalborg, F.L. Smidth, Alexander Foss og Poul Larsen fra København, blev hurtig den ledende cementfabrik i landet.
En ældre dame
Dansk cementindustri kan føres tilbage til 1840'erne. De ældste anlæg, hvoraf ingen er bevaret, lå fortrinsvis på Sjælland og Bornholm. Men fra 1870'erne blev der anlagt flere større værker ved Mariager Fjord og Limfjorden, hvor der findes store aflejringer af kridt og ler - de to stoffer som cement består af.
Placeringen nært dybt vand var vigtig, så cementen kunne transporteres med skib. Da forbruget af cement for alvor begyndte at stige omkring år 1900, blev Aalborg det førende område og dermed ”byen med de rygende (cement) skorstene”, som et slogan sagde.
Grøn sæbe
” Den 2. november 1908 mødte jeg paa fabrikken… og nu var jeg cementarbejder. Jeg kom saa i Lergraven, hvor der var fire heste til at trække vognene op til noget, som vi kaldte stationen. En mand, der hed Niels Rise var lokomotivfører kørte så hen ad den nye bane med 30 læs ad gangen til fabrikken. Der var nu blevet akkord paa arbejdet, og vi fik 13 øre pr. læs, og vi læssede 30 læs om dagen pr. mand og fik herfor i alt 23 kr. om ugen. Alle kunde ikke være med i akkorden. Dem der var kuske, og dem som passede sporet fik 30 øre i timen i 10 timers arbejdsdag. Vi var 28 mand, der læssede den første dag, foruden kuske, sporpassere, og 16 mand rømmede af og til en ny lergrav.
Otte mand ud af ti til dæmningen ud mod fjorden. De var alle på timeløn. Kun læsserne havde akkord. Det var også et hårdt arbejde, men jeg havde mine unge aar og kom ret hurtigt efter, hvordan det skulle være, og mange, mange prøvede derpaa. Men den der ikke kunde holde skovleskaftet tørt, var det som skaftet var smurt ind i grøn sæbe, og skovlen drejede rundt i haanden paa ham, og han naaede ikke at faa leret i vognen.
Han blev kasseret og en ny mand kom til. Mange rejste og nye kom stadigvæk.”
Laurits Pedersen
Citeret efter Sven Linqvist m.fl.: Grav hvor du står. Håndbog i at udforske et arbejde. København Forlaget SOC 1982, side 135.
Betonbyggeriet begynder
Cementen er om noget industrialiseringens materiale. Det fik sit gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet. Før 1900 brugte man cement til fundamenter ved fæstningsanlæg, broer og havnemoler. Efter udviklingen af jernbetonen, hvor jernstænger indstøbes i beton, gik man over jorden og brugte jernbetonen til bærende konstruktioner i bygninger og i nogle tilfælde også som facademateriale.
Cementen blev også anvendt i konstruktionen af fabrikker og siloer, og da elementbyggeriet kom til, blev cementen anvendt hyppigere og hyppigere til boligbyggeri.
Cementindustrien var i Danmark en af de mest betydningsfulde. I perioden 1888-1913 steg den danske cementproduktion med næsten 3.000 procent.
Ovnene installeres
Aalborg Portland var fra begyndelsen teknisk avanceret. Blandt flere tekniske forbedringer installerede selskabet to roterovne i 1899, som de første i Europa.
Ovnene, som var blevet patenteret i England i 1877, betød, at produktionen på fabrikken voksede dramatisk i løbet af få år og samtidig blev produktiviteten per arbejder øget betydeligt. Fabrikken fulgte den generelle tendens for den danske industri i de år, hvor ny teknologi erstattede manuel arbejdskraft.
De erfaringer selskabet fik med ovnene gjorde det muligt for dem at patentere sideteknologier og derefter igangsætte en omfattende eksport. Inden 1921 havde firmaet solgt 300 roterovne og i 1950 stod ovnene fra F.L. Smidth for halvdelen af verdens cementproduktion.
Nye teknologier afprøves
Udover at være den førende cementfabrik i Danmark, fungerede Aalborg Portland også som det sted, hvor firmaet F.L. Smidth & Co. kunne afprøve nye ting og teknologier.
Nationalt industriminde
Aalborg Portland er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er synligt i landskabet med sine karakteristiske høje skorstene og store kridt og lerudgravninger ved Rørdal
- fra begyndelsen var præget af ny, arbejdskraftbesparende teknologi
- er et dansk industrieventyr på verdensplan og hovedaktør i en branche, hvor Danmark var teknologisk førende
Guide til Aalborg Portland
Tag guiden med på tur til Aalborg og se på den store cementfabrik. Selve fabrikken er lukket for offentligheden, men ved kridtgraven findes et udkigstårn.
