15. Cathrinesminde Teglværk
Cathrinesminde Teglværk var i funktion fra 1732 til 1968. Nu er det et museum, men før var det et af mange store teglværker ved Iller Strand, som sørgede for tegl og byggematerialer til hele Danmark.
En blandt mange
Teglværksområdet ved Iller Strand med Cathrinesminde Teglværk har rødder tilbage i 1700-tallet. Her lå de store teglværker, som forsynede store dele af landet med byggemateriale og mursten.
Der har været teglværker overalt i Danmark, men der lå særligt mange ved Flensborg Fjord og i Nordsjælland, hvor der er store koncentrationer af stenfrit ler, der er særligt velegnet til teglproduktion. Teglværkerne lå tæt ved vand, så stenene kunne sejles direkte fra værket til kunderne, og tæt ved skov, så man kunne skaffe brændsel.
Cathrinesminde Teglværk blev grundlagt i 1732 lige ud til Flensborg Fjord. Teglværket og det tilhørende landbrug blev i 1880 delt mellem brødrene Andreas og Mathias Hollensen. Andreas navngav da teglværket efter deres mor. Teglværket producerede omkring 1850 mellem en halv og en hel million mursten om året og havde 10-20 arbejdere ansat.
Der har i alt ligget otte teglværker ved Iller Strand, hvoraf Cathrinesmindes produktionsbygninger er de eneste bevarede, mens de andre teglværker har afsat spor i landskabet i form af boliger, lergrave og afskibningsbroer.
Så træt
”Aldrig i livet har jeg været så træt som de første dage efter, jeg begyndte på Iller Teglværk [i 1951].
Sammen med en kollega skulle jeg sætte af, som det hedder i fagsprog. Når man sætter af, skal man hente de rå sten ved maskinen og køre dem ud til tørreladerne, hvor man så læsser dem af igen. Her foregik al transport på små sporvogne, og det var slet ikke så nemt til at begynde med. Det, der voldte mig de største problemer, var at komme rigtigt af og på drejeskiverne. Det var slet ikke så ligetil at komme ret på sporet igen, når man lige havde drejet vognen, og det var jo kun centimeter, det drejede sig om, før vognen gik ved siden af sporet.
For min kollega, der var vant til det fra andre år, gik det jo nemt nok. Og som følge deraf var det jo altid mig, der var skyld i forsinkelserne. Blev vi bare et halvt minut forsinket, måtte de stoppe maskinen, til vi var nået frem med den tomme vogn, men mine kolleger var alle ældre folk, som tog det roligt, og når maskinen alligevel var stoppet, kom de tit og hjalp mig med at få vognen på sporet igen….
Det havde stor betydning at være hurtig til bens, for når vi skulle læsse af, stod vognen på sporet, og vi skulle løbe 8-10 m ind i gangene med hvert enkelt kast (et kast er tre sten), og så vidt jeg husker, var der 24 kast på sådan et læs, så I kan vel forstå, at jeg var træt, når det kom til fyraften. De først par dage kunne jeg ikke løfte benet op over sadlen på min cykel, men måtte lægge den ned på siden for at komme op på den. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke løft bene op over dørtrinet, men måtte tage hænderne til hjælp for at løfte dem over.”
Johannes Hansen: Min tid på teglværkerne. Erindringer Cathrinesmindes Teglværks Museum.
Ringovnen er hurtig
Midtpunktet i landskabet ved Iller Strand var Cathrinesminde Teglværks ringovn fra 1892, der ligger mellem lergraven og udskibningsmolen.
Ringovnen blev almindelig udbredt i 1890'erne og gjorde det muligt at brænde stenene kontinuerligt, hvor det tidligere var nødvendigt at køle af mellem brændingerne, så man kunne tage stenene ud. Ringovnen blev fyret med kul, som måtte importeres, men den udgift blev opvejet af ringovnens effektivitet og større produktivitet.
Foruden ovnen er der leræltemølle og tørrelader. Hertil kommer arbejderlængen nær værket og ejerfamiliens bolig og aftægtsbolig på bakken over Cathrinesminde.
Mursten brænder ikke
Teglværkerne gjorde, at vi skiftede fra at bygge i bindingsværk til at bygge huse af mursten. Skiftet var begyndt tidligere, men blev landsdækkende under industrialiseringen.
Det betød, at bygningerne generelt blev mere solide og mere brandsikre. Og de omfattende brande, som tidligere havde lagt hele bykvarterer øde, som ved Københavns brande i 1728 og 1795, opstod ikke længere i samme skala.
Arbejde med bolig
Som andre industrivirksomheder var teglværkerne som små samfund, hvor ejeren og de faste folk boede på arbejdspladsen. På Cathrinesminde blev der opført boliger med nyttehaver og udhus til den faste stab. Den sidste beboer flyttede ud i 1981. Arbejderboligerne er i dag ligesom teglværket flot restaureret og omdannet til museum.
Nationalt industriminde
Cathrineminde Teglværk er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er et symbol på den omfattende teglproduktion, der har sat sit præg på næsten alt dansk byggeri
- er repræsentant for den råstofudvindende industri, der samtidig har formet sit landskab
- er et rationelt planlagt teglværk, karakteristisk for den anden industrialiseringsbølge
Guide til Cathrineminde Teglværk
Tag guiden med på tur til Sønderjylland og se det smukke store teglværk ved Iller Strand.
