13. Jernbanen mellem København og Korsør
Med jernbanen ændrede livet sig i Danmark. Person- og godstransport blev hurtigere og billigere. Tiden blev en anden, traditionelle handelsveje blev flyttet, nye byer og industrier dukkede op. Danmarks første jernbane blev lagt i to etaper; først kom forbindelsen mellem København og Roskilde i 1847, og i 1856 nåede skinnerne helt til Korsør.
Banen der samlede landet
Jernbanen var sammen med dampmaskinen om noget symboler på den begyndende industrialisering i 1840'erne. Efterhånden som skinnenettet kom til, bandt jernbanen købstæderne sammen, fordi den gjorde det muligt at fragte større godsmængder og passagerer langt hurtigere end tidligere.
Jernbanen bandt hele landet tættere sammen og ændrede vores tidsopfattelse. Tiden, der havde varieret med nogle minutter fra landsdel til landsdel, blev standardiseret omkring 1863, så tiden blev ens alle steder langs jernbanen, og togene kunne følge den samme køreplan. 'Tog til tiden' blev en parole og der kom et helt andet tempo på.
Danmarks første jernbanestrækning
Selve banens forløb med dens bløde kurver og jævne profil viser, at den er anlagt på et tidspunkt, hvor lokomotiverne havde begrænset trækkraft. De bløde former kan stadig fornemmes i dag.
Initiativet til den første jernbane i Danmark kom fra private ildsjæle, men blev hurtig fulgt op af den nystiftede Industriforening, som etablerede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Den 26.juni 1847 åbnede linjen.
Skel
”Jamen, der var skel dengang. Hvis du går tilbage til før min tid på jernbanen – der havde du to forskellige spisestuer. Håndværkerne sad i en spisestue og arbejdsmændene i en anden. De kunne ikke spise sammen… Det var det skel, man havde den gang… Man så jo ned på en arbejdsmand groft sagt… De måtte jo slet ikke gå ind på vores håndværkerområder… de skulle jo feje gulvene og gå til hånde, hvis vi havde brug for det. Og de skulle sørge for, at materialer blev kørt ind.”
”Det var sådan, at når man først blev fastansat og så skulle arbejde over og sagde, at det kan man ikke, så sagde de altså, at det skal du bare. Det var tvunget. Sådan var det. Og du havde jo skrevet under på, at lige meget om du var murer, tømre eller snedker, så ville du lave alt forefaldende arbejde. F.eks. var skydebroen en gang fyldt med sne, og så var vi alle sammen derude [og rydde den].”
Efter engelsk forbillede
Teknologien kom fra England, hvor den første personbefordrende jernbane fra Manchester til Liverpool blev åbnet i 1830. Det var også en engelske ingeniør, Willam Radford, som fik ansvaret for anlægsarbejderne i Danmark. Men det er karakteristisk, at selskabet ansatte tyskeren Friedrich Busse som maskinmester, sådan at man ikke alene bandt sig til den engelske forbindelse.
Centralværksteder og remiser
Langs jernbanen mellem København og Korsør findes en række bygninger, som fortæller om banens historie fra 1847 og frem; stationer og pakhuse, remiser og broer samt stedet, hvor det rullende materiel blev vedligeholdt, centralværkstederne i København med tilhørende funktionærboliger.
Som nogle af de første store organisationer fik jernbaneselskaberne tidligt egne bygningsafdelinger. Mange af bygningerne følger typetegninger udarbejdet af arkitekterne N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck, der var ledere af Statsbanernes bygningsafdeling. Både Holsøe og Wenck regnes for at være blandt tidens førende arkitekter. Især stationerne blev opfattet som repræsentative bygninger, som derfor har mange fine bygningsdetaljer.
Privatisering
”Set ovenfra baserede hele den sikkerhed [for jernbanedriften] sig på, at værkstederne, remiserne, depoterne og så videre var selvforsynende og selvreproducerende. De kunne det hele.”
”Man begyndte at købe modulopbygget materiel, som kunne fås på almindelige industrivilkår. Derfor behøvede man ikke den sikkerhed i specialister mere. Altså, hvis du i princippet laver dåser til Fåborg middagsretter eller hjul til tog på den samme drejemaskine og bukkemaskine osv., så er det jo ligegyldigt om det er den ene eller den anden mand, der laver det.”
”Den fare for at blive privatiseret var i højgrad med til, at vi besluttede, at nu skulle der gøres noget ved det. Og vi fik efterhånden overtalt fagforeningerne med truslen om, at hvis vi ikke gør det bedre og mere effektivt, så lukker vi. Med den trussel så fik vi et godt samarbejde omkring det.”
Lise Astrup Frandsen: Af Banen. DSBs Centralværksted i København – Fra Statslig Arbejdsplads til Privat Virksomhed. København, Bymuseet og Dansk Jernbane-Klub 2007, side 29, 44, 57, 69 og 70.
Industrier ville tæt på
Jernbanen tiltrak også de større industrivirksomheder, der fra slutningen af 1800-tallet ofte opførte nye fabriksanlæg nær en jernbanelinie. Det samme var tilfældet med de nye planlagte industrikvarterer som f.eks. industriområdet i Københavns Frihavn fra 1894.
Banen og børsterne
Der skulle mange kræfter til at bygge jernbaner dengang. Jernbanebyggeriet tiltrak derfor både fattige bønder fra landet og folk fra Sverige, der kom for at få en tjans ved skinnerne. Arbejderne blev hurtigt specialiserede og fulgte med anlægsarbejdet rundt i landet.
Nationalt industriminde
Jernbanen mellem København og Korsør er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er den første jernbanestrækning i Danmark
- er med til at binde landet sammen og lette godstransporten til gavn for handlen
- sammen med dampmaskinen er symbol på den begyndende industrialisering. Hovedbanegården og Centralværkstedet er tillige typiske for den anden industrialiseringsbølge
Guide med Jernbanen mellem København og Korsør
Tag guiden med en togtur - evt. med DSB's gamle museumstog - på strækningen København-Korsør og oplev landet og de fine jernbanebygninger langs med banen.
Mere end blot en jernbane
En række af bygningerne langs jernbanen er fredet efter bygningsfredningsloven: Hovedbanegården, Hovedpostkontoret, Roskilde Station med remise og værksteder, enkelte englænder broer, Sorø og Slagelse Stationer.