11. Københavns Vandværk

Den 9.august 1859 blev Københavns første store vandværk taget i brug. Hele værket signalerede bystyrets stolthed over at forbedre hygiejnen og folkesundheden. Ny teknologi gjorde, at værket kunne pumpe vand fra Søerne og op i byens huse i stedet for, at det skulle hentes i brønde.

Vi bruger hver dag utrolige mængder af vand. Vand til at bade i, lave mad med, gøre rent med, til at børste tænder i, etc. I Danmark drikker vi sågar vandet lige fra hanen. Det kan vi, fordi vandet er rent.

Københavns Vandværk i Studiestræde blev indviet i 1859. Vandværket blev opført af Københavns Kommune. Foruden kedel- og kulhus omfatter anlægget tre beboelsesbygninger til de maskinmestre, inspektøren og fyrbøderne, der skulle passe værket. Alle bygninger er lavet i gule mursten med skifertage.

Den arkitektoniske udformning blev lagt i hænderne på den danske arkitekt N.S. Nebelong, som viser, at kommunen tillagde værket en vis betydning.

Vandværket fik vandet fra Søerne rundt om København. Det udgjorde et nyt stort teknisk system bestående af rensefiltre, pumpehus og et net af vandledninger over hele byen.

Udover at borgerne fik rindende vand i boligerne, hvor man tidligere skulle hente det ved brønde og vandpumper, var vandværksvandet også renere, fordi det blev renset. Det betød et massivt løft i folkesundheden.

Man havde længe diskuteret muligheden for at anlægge et moderne vandværk, men først efter koleraepidemien i 1853, hvor knap 5.000 borgere døde, besluttede man at skride til handling.

På det tidspunkt voksede byerne kraftigt, og selvom kommunen begyndte sløjfningen af voldene rundt om København, blev byen tættere og tættere befolket. Det øgede kravene til hygiejnen, som Koleraepidemien viste.

Anlæggelsen af værket blev overladt det engelske entreprenørfirma Cochrane & Co., der også stod for opførelsen af byens første gasværk, der lå for enden af Gasværksvej.

Nu var det kommunen, der forsynede borgerne med rent vand, og ikke kongen eller private forretningsmænd, hvilket også var et symbol på en spirende velfærdsstat.

Ligesom ved anlæggelsen af jernbanen var der tale om import af ny teknologi, viden og know-how fra England, som hurtig blev opfanget lokalt både af vandværkets folk og af flere københavnske jernstøbere, der gik i gang med at støbe vandrør.

Kernen i anlægget i Studiestræde er maskinhuset, hvor der stod tre store dampmaskiner til at drive pumperne. Tilsammen ydede de 300 hk. Det er ikke meget i dag, men i 1859 var det en overvældende kraft. Dampmaskinerne i hovedstadens industri kunne tilsammen yde omkring 800 hk. i 1855.

Vandværket blev opført på de gamle volde, og går man en tur ved Pumpehuset i dag, kan man stadig se, hvordan bygningerne ligger mærkeligt på skrå. Det er fordi de fulgte fæstningsværkets form. Også stedets mange træer og buske stammer fra fæstningsværkets tid.

Vandværkets maskinhus er i dag spillestedet "Pumpehuset", og de øvrige bygninger er ved at blive indrette til børneinstitution.

Rent og rindende vand er en knap ressource i hele verden. Både fordi grundvandet forurenes, men også fordi vi bruger så meget vand i vores dagligdag. Derfor sættes der gang i kampagner for at spare på vandet. I dag bruger hver borger i København cirka 112 liter vand i døgnet, hvilket er en forbedring fra de cirka 200 liter vand som forbruget lå på før.