Fasangården bliver restaureret fra top til tå

03.07.2018
Den gamle fasangård i Frederiksberg Have er blevet pakket ind i stilladser fra kælder til kvist. Det sker i forbindelse med et stort restaureringsarbejde, der skal få Fasangården til at stråle igen.

Lige nu er den gemt væk bag tykke plastiklag, men når stilladset bliver fjernet, vil bygningerne ved Fasangården i Frederiksberg Have på Frederiksberg igen dukke frem – flottere end de har set ud i mange, mange årtier.  

Med restaureringen af Fasangården vil bygningen blive genskabt som den fornemme embedsbolig, den var engang, med tapetserede vægge, stuer malet i flotte farver, hvide rosetter og stuk og den oprindelige, lyskalkede facade, der var typisk for byggestilen i det 17. århundrede.

Slots- og Kulturstyrelsens projektleder og arkitekt Sidsel Tuxen siger: 

”Fasangården er et ret fantastisk bygningsanlæg midt i Frederiksberg Have, der rummer et hav af gemte historier i både vægge og gulve. Bag gipsplader har vi fundet op til 16 lag tapeter, hvor det inderste lag kan dateres helt tilbage til bygningens oprindelse i det 17. århundrede. Der er overraskende mange intakte bevaringsværdier i huset, som vi nu sikrer for eftertiden og gør tilgængelige for offentligheden, så alle kan opleve den spændende bygningshistorie, Fasangården rummer.”

Fasangården blev bygget i 1682 som bolig til kongens fasanmester, der var ansat til at opdrætte fasaner. Søndre Fasanvej har fået sit navn efter fasaneriet i Frederiksberg Have, da vejen blev etableret for at give adgang til kongens fasaneri.

Fasangårdens mange ejere

I 1842 fik dramatikeren, digteren og forfatteren Adam Oehlenschläger tilbud om at benytte Fasangården som sommerbolig, og indtil 1850 var det hans sommerresidens fra først i maj til sidst i september. Senere fik også videnskabsmanden Hans Christian Ørsted tilbudt Fasangården som æresbolig. Han døde imidlertid uden nogensinde at have været der.

Projektleder Sidsel Tuxen siger: 

”Fasangården har haft en omskiftelig tilværelse med mange forskellige beboere. Egentlig er hovedbygningen en fin klassicistisk perle, der står overfor den mere ydmyge og praktiske staldbygning, og på den måde vidner stedet om en udvikling fra det oprindelige fasaneri i 1682 frem til den fornemme embedsbolig fra 1828. Fasangården fortæller også om Frederiksberg Haves ombygning fra barokhave til romantisk anlæg i slut 1700-tallet. Og godt nok fik bygningerne lov til at bestå, men de blev gemt væk bag træer og buske i sin egen have i Frederiksberg Have. På den måde fremstod Fasangården som en selvstændig enklave ude af kontekst med sine omgivelser.”

Krydsrum Arkitekter er totalrådgivere på projektet sammen med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup, de rådgivende ingeniører ved Ekolab og ingeniørfirmaet AB Clausen, der alle har forståelse for, at restaureringen skal med respekt for den gamle fasangård.

Det omfattende restaureringsarbejde forventes færdigt ved udgangen af 2019, hvorefter Fasangården forventes forpagtet ud til traktørsted eller spisehus. Når bygningerne åbner vil Frederiksbergs Haves gæster få mulighed for at komme helt tæt på og opleve de smukke rum og bygningens spændende historie. 

Læs mere om Fasangården

Yderligere oplysninger:

Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: 22 61 19 95

Opdateret 17. januar 2020