Netværksmøde: Kulturarvsturisme som løftestang for by- og landdistriktsudvikling

Første oplægsholder var udvalgsformand for By-, Plan- og Miljøudvalget og historiker Christian Holm Donatzky. Christian fortalte, at kultur har været en markant politisk prioritering i Helsingør i mange år. Åbningen af Kulturværftet i 2010 og M/S Museet for Søfart og havnen i 2013 har haft en stor effekt på byens stolthed. Helsingør Kommune arbejder målrettet med kulturarven, eksempelvis gennem kommunens Vision 2030, bosætnings- og boligpolitik fra 2019 og Planstrategi 2030.

Læs Helsingør Kommunes vision 2030

Læs mere om planstrategi 2030

Helsingør Kommune er derudover ved at få udviklet en ny arkitekturpolitik, som kommer i høring i 2022. Christian fortalte, at baggrunden for dette har været at skabe en arkitekturpolitik, som kan bruges mere aktivt end den nuværende, og fungere som et dialogværktøj mellem kommunen, private og offentlige bygherrer, projektudviklere, planlæggere og lokale borgere og erhvervsliv og samtidig bidrage til kvalitetssikring af udviklingen i kommunen.

Læs mere om kommunens bosætnings- og bolipolitik 2019

Den nye arkitekturpolitik udstikker seks pejlemærker, hvor det første lyder: 1. Vi skal værne om kulturarven, både som helhed og i detaljen. Her lagde Christian vægt på, at netop kulturarven er en af Helsingør Kommunes helt store attraktioner, både i Helsingør by og i resten af kommunen, og at det derfor er afgørende at værne om den, eksempelvis ved at passe på alle de fredede og bevaringsværdige bygninger i bykernen. Derudover arbejder Helsingør Kommune på at nedsætte et arkitekturråd af eksterne fagpersoner, som kan fungere som rådgiver for kommunens administration og politiske udvalg.

Hent Christian Holm Donatzkys præsentation

I dagens andet oplæg fortalte leder af Helsingør BYLAB, Dennis Larsen, om Helsingør Kommunes bylaboratorium BYLAB, hvor man arbejder tværgående med bygnings- og kulturarv som driver for udvikling af handelsliv, turisme, bosætning og uddannelse i byen og i kommunens landområder. BYLAB arbejder med strategisk planlægning og byudvikling og har fokus på at skabe dialog med erhvervsdrivende, kulturaktører, borgere og besøgende.

Læs mere om BYLAB

Dennis fortalte, at de mange fredede og bevaringsværdige bygninger og de omkringliggende landområder, hvoraf flere landskaber er udpeget som bevaringsværdige, sætter begrænsninger for byudvikling i kommunen. Men data viser også, at det er en af kommunens helt store styrker, både ift. turisme og at tiltrække nye beboere, at den har en levende og velbevaret bykerne, et udviklet kulturudbud samt stor variation i bynær natur med hav, skov og åbne landsskaber med unikke kulturarvsmiljøer samlet i én kommune.

Værftet i Helsingør var symbol på en af byens storhedstider, og efter det lukkede, måtte byen gentænke sig selv. Siden da har der været tre primære satsningsspor, nemlig på kultur, på bosætning og på Helsingør som en uddannelsesby. I alle tre spor spiller kulturen og kulturarven i bykernen og omkring havnen en markant rolle. Det er på baggrund af dén strategi, at det er lykkes Helsingør Kommune at tiltrække en række maritime håndværksuddannelser i verdensklasse, som skal samles i Helsingør med blandt andet bådebygger- og sejlmageruddannelserne, som frem mod 2024 flyttes til Værftshallerne i det tidligere Helsingør Skibsværft. De maritime håndværksuddannelser kan sammen med M/S Museet for Søfart skabe den praksisnære kobling på en kommende maritim ingeniøruddannelse som ligeledes kommer til at ligge i Helsingør i fremtiden.

Læs om de kommende maritime uddannelser i Værftshallerne

Dennis’ oplæg gav anledning til spørgsmål fra netværket om, hvordan borgerne oplever at bo i bykernen både ift. turismen og ift. at bo i bevaringsværdige bygninger. Her fortalte Dennis, at man har forsøgt at samle butikker, som turister anvender i nogle hovedstrøg, og have hverdagsfunktioner såsom frisører på de bagvedliggende sidegader. Hos BYLAB oplever de, at beboere i bykernen generelt er glade for turismen, da turismen er med til at muliggøre et aktivt handels- og caféliv i bykernen.

Hent Dennis Larsens præsentation

Turisme- og eventkonsulent i Helsingør Kommune, Jesper Bech Schmidt, fortalte om den rolle, som udviklingen af kulturarvsturismen har haft for Helsingør by over de seneste årtier.

Et af grebene i udviklingen fra industrihavn til kulturhavn var at skabe Historisk Havn Helsingør i et stærkt samarbejde mellem Helsingør Kommune, M/S Museet for Søfart, Helsingør Havne og lokale ildsjæle. Historisk Havn fortæller og levendegør havnens kulturhistorie ved bl.a. at tiltrække historiske fartøjer til havnen, have et åbent arbejdende værksted i Hal 16, tiltrække maritime håndværks- og ingeniøruddannelser og skabe events, formidling og besøgsmuligheder omkring havnen. Derudover har man i Helsingør også arbejdet med at lede besøgende fra havnen rundt i byen og formidle byens mange oplevelser gennem skiltning og wayfinding, hvis design tager afsæt i byens særkender eller særlige dna.

Læs mere om Historisk Havn Helsingør

Udviklingen af turismeoplevelser i Helsingør Kommune sker også gennem Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor der arbejdes på at formidle nationalparken som destination og skabe indgange, besøgssteder, turismeoplevelser og -produkter i og omkring naturen i nationalparken. Denne udvikling sker blandt andet i samspil med Flynderupgård, som er et af de 46 kulturarvsmiljøer i Helsingør Kommune og en del af Museerne Helsingør.

Læs mere om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Jesper kom afslutningsvist med følgende otte anbefalinger til andre i det kommunale netværk, som arbejder med udvikling af kulturarvsturisme:

• POLITISK VISION og villighed til at investere
• Vækst skal være BÆREDYGTIGT
• Sats på dét der er UNIKT / kend din kultur DNA
• Sats på KVALITET og vær vedholdende
• Tag selv styring på turismeudvikling
• Udviklingen skal drives af BORGERE, lokalsamfund og erhvervsliv
• STÅ VED at Kultur er en VÆKSTDRIVER, der ikke udelukkende kan måles tal og økonomi

Hent Jesper Bech Schmidts præsentation

David Høyer, leder af Museerne Helsingør, og byplanlægger Laura Albeck Ibsen, Helsingør BYLAB, tog deltagerne på en gåtur i Helsingørs sneklædte gader. Her besøgte vi værftshallerne og fik fortællingen om de tidligere planer om at rive hallerne ned og bygge boliger. Men også om de mange års inddragelsesprocesser og projekter, der har ført til den nuværende brug som værksted for frivillige, der renoverer både i Hal 16, og planerne om at renovere værftshallerne, så de også i fremtiden skal huse bl.a. værksteder, håndværk og bådebygger- og sejlmageruddannelse og forskellige kulturelle events. I byrummet omkring værftshallerne kunne man se, hvordan formidling omkring værftshallerne blev bragt ud i byens rum gennem fysisk inventar som portrætter af værftsarbejderne udenpå bygningerne eller de interaktive ’storytellers’, som afspiller korte små historier, om dengang skibsbyggere, snedkere, elektrikerne og alle de andre håndværkere byggede skibe på Helsingør Skibsværft, når man drejer på ventilhåndtaget.

Herefter gik turen op i den gamle bykerne, hvor vi så det igangværende arbejde med at udskifte bykernens asfalt og betonfortove til brostensbelagte gadeforløb med integreret klimasikring, og David og Laura fortalte om de forskellige projekter med at formidle byens kulturarv gennem vægmalerier, fortællinger på plancher, mønter i belægningen, events og den igangværende planlægning af arrangementer i forbindelse med fejringen af Helsingørs 600-års jubilæum som købstad i 2026.

Anne Thomas, direktør for Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), fortalte i sit oplæg om den nyeste forskning inden for bæredygtig turisme. Her beskrev Anne, hvordan CRT, sammen med en gruppe af turismeaktører og forskningsinstitutioner, har udviklet et bæredygtighedsværktøj, der kan bruges til at sammenkoble udvikling af turisme med en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Læs mere om det bæredygtige turismeregnskab og projektets oplæg til egnede indikatorer

Projektet identificerer potentialer og udfordringer ved turismeudvikling med fokus på både økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtig. Inddelingen viser, at turismeudvikling både har positive og negative effekter inden for alle tre parametre, og at de tre former skal tænkes sammen, når man eksempelvis snakker bæredygtig egnsudvikling.

Turisme bliver ofte målt på parametre som overnatningstal og døgnforbrug, og CRT har i deres arbejde forsøgt at identificere en række målbare parametre inden for hhv. økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtighed, som kan supplere de velkendte parametre.

Anne beskrev eksempelvis et mål for arbejdsproduktivitet med bruttoværditilvækst pr. arbejdstime i hotel- og restaurationsbranchen, som kan bruges som et mål for, hvordan man i turismeerhvervet kan øge værdiskabelsen uden nødvendigvis at øge antallet af turister. Anne pointerede også, hvordan turisme- og serviceerhvervet skaber lokale arbejdspladser for beboere med korte eller mellemlange uddannelser, og at det i mange kommuner er særlige skånejobs i netop denne branche, som skaber en vej til arbejdsmarkedet for sårbare borgere.

Kulturarv og natur er ikke repræsenteret som målbare parametre, da de ikke fylder markant i de eksisterende udviklingsplaner og turismestrategier, som har ligget til grund for projektet, og blandt andet derfor er de vanskelige at måle på. Anne understregede, at begge parametre er meget vigtige for både lokalmiljøet, turismen og for klimaet, men at man i Danmark har haft fokus på udvikling af det lokale arbejdsmarked frem til nu. I Norge og Sverige har man i højere grad skrevet særligt natur ind i udviklingsplanerne, og hun forventer at den tendens vil vinde indpas fremadrettet, også herhjemme.

Oplægget ledte til flere interessante spørgsmål omkring tendenser vedr. kvalitet i turismeudbuddet, som længe har været et samtaleemne inden for turismeudvikling. Her lagde Anne vægt på, at Danmark er et dyrt sted at besøge sammenlignet med mange andre destinationer, hvilket nødvendiggør, at turismeerhvervet adresserer et udbud af oplevelser af høj værdi og kvalitet. Men turismeudvikling kræver samtidigt et udbud af lav-værdioplevelser, og der skal skabes og planlægges efter at skabe en balance mellem kvalitetslag, så man stadig har alle med i det strategiske arbejde.

Hent Anne Thomas’ præsentation

Dagens sidste oplæg var med afdelingsleder fra Faxe Kommune, Tine Jeppesen, som under overskriften ’Fra myndighed til medspiller’ fortalte om kommunens erfaringer med planlægning af Skovtårnet, Camp Adventure og perspektiver på betydningen for Faxe Kommune.

Før var der ikke ret meget turisme i Faxe Kommune, men skovtårnet, der åbnede i 2019, og de omkringliggende funktioner ved Camp Adventure tiltrækker nu turister til kommunen og bidrager til at formidle den kulturarv, der findes omkring Gisselfeld Kloster og dets skove.

Tine fortalte om den komplekse proces, som startede med en statslig dispensation fra Skovloven, efterfulgt af landzonetilladelser og arbejdet med de to nye lokalplaner, det har krævet at realisere projektet indtil nu, samt det nuværende arbejde med endnu en ny lokalplan i forbindelse med Camp Adventure Nature, Masterplan 2021 – 2025.

I sit oplæg lagde Tine vægt på, at dette projekt er lykkedes, fordi de lokale iværksættere bag projektet ’var de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt’, men også vigtigheden af et tæt samarbejde mellem projektejere og kommunen, hvor der fra kommunens side arbejdes med at finde løsninger og samtidig stilles krav til f.eks. arkitektonisk kvalitet.

Læs mere om Udviklingsplan for Sjælland og øerne

Oplægget beskrev derudover kommunens arbejde med at styrke kulturarvsturismen i Faxe Kommune generelt. I 2019 blev Faxes kulturmiljøer screenet af Arkitektskolen Aarhus efter SAK-metoden, og i 2020 blev en fælles udviklingsplan for Sjælland og øerne lanceret, som identificerer Faxe Kommunes med en central placering i nærheden af to oplevelsesmæssige kraftcentre i regionen. Netop nu er en strategisk-fysisk udviklingsplan for den fælles destination i regionen i udbud i et samarbejde mellem Næstved og Faxe Kommune, VisitSydsjælland-Møn, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania.

Læs mere om screeningen af kulturmiljøer efter SAK-metoden

Tilsammen har styrkelsen af kulturarvs- og naturturismen i Faxe Kommune givet et nyt brand og skabt en forøgelse i turismeomsætning på min. 50 pct. i kommunen og skabt omkring 200 nye arbejdspladser i området. Tine rundede oplægget af med at pointere, at tårne eller andre fyrtårnsprojekter skal passe til den kulturarv, som det stempler ind i og vigtigheden af arkitektur i høj kvalitet.

Hent Tine Jeppesens præsentation

Dagens program blev rundet af med en workshop faciliteret af Laura Albeck Ibsen og Jesper Bech Schmidt fra Helsingør Kommune og projektleder Anne-Mette Hjøllund fra BARK Rådgivning. Deltagerne på mødet blev i mindre grupper bedt om at reflektere over hovedspørgsmålet: "Hvordan skaber vi (hverdags)liv uden at svække kulturarven som attraktion for besøgende turister.”

Der var en spændende dialog i de mindre grupper, som ved den afsluttende opsamling i plenum blev opsummeret i tre overordnede opmærksomhedspunkter:

• Det såkaldte tipping point, hvor man langt hen ad vejen kan udvikle turismen i samarbejde med lokalmiljøet, og hvor lokale borgere oplever vækst i turismen som noget positivt, men at der er en risiko for, at det tipper over, eks. hvis antallet af turismerettede butikker bliver for stort.
• Vigtigheden af lokal involvering og ejerskab til bygningskulturen og forpligtelsen til at formidle de beslutninger, der træffes omkring udvikling og ændringer af lokalplaner til borgerne.
• Muligheder og perspektiver ift. kulturarvsturismeudvikling i den nyere kulturarv, som er relevant for de kommuner, der i højere grad rummer tidligere industriområder eller kransporsbyggerier fra 60’erne og 70’erne.

Den nyere kulturarv og 60’erne og 70’ernes boligbebyggelser er netop kernen i det kommende netværksmøde, der har temaet Boligområder og bygningskulturarv i bevægelse, og som afholdes i Aarhus Kommune torsdag 10. februar. Invitation følger snarest.