Væsentlige fortidsminder

Væsentlige fortidsminder giver os væsentlig ny viden om fortiden

Væsentlige fortidsminder, version 1, gældende fra 1. april 2019


I Danmark findes tusindvis af spor fra fortiden, men det er langt fra dem alle, der er væsentlige fortidsminder. Hvert år undlader landets museer at undersøge en mængde arkæologiske spor og anlæg, fordi det vurderes, at de ikke er væsentlige.

Som bygherre skal man altid standse sit jordarbejde, når man støder på arkæologiske spor, så arkæologer på det lokale arkæologiske museum – og i sidste ende Slots- og Kulturstyrelsen – kan foretage en faglig vurdering af, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Styrelsen beslutter på baggrund af vurderingen,  om der skal stilles krav om gennemføres en arkæologisk undersøgelse forud for jordarbejder.

Overordnet set kan væsentlige fortidsminder defineres som arkæologiske spor, der bidrager til væsentlig ny viden om fortiden.

Fortidsmindets udsagnsværdi

Det enkelte funds væsentlighed defineres i vid udstrækning ud fra fortidsmindets udsagnsværdi. Udsagnsværdien angiver, i hvor høj grad fortidsmindet kan bidrage til at øge den samlede arkæologiske viden om fortiden.

Udsagnsværdien afhænger blandt andet af fortidsmindets betydning for forståelsen af lokale, regionale og/eller nationale problemstillinger og af hvor sjældent fortidsmindet er, herunder om der f.eks. er tale om helt nye og ukendte arkæologiske anlægstyper. I vurderingen af, om der er tale om et væsentligt fortidsminde tages ikke mindst udgangspunkt i de nationale arkæologiske strategier, men også generel viden om lokalområdet og lignende.

Det skal endvidere bemærkes, at et fortidsminde kan være nok så godt bevaret, men stadig have ingen eller kun lille væsentlighedsværdi, f.eks. fordi fundet giver ingen eller kun lidt ny viden – ligesom det modsatte kan gøre sig gældende.

Det enkelte anlæg eller fund kan således være uvæsentligt/væsentligt af meget forskellige årsager. Et markant, enkeltstående stolpehul eller en gravet grube med bevaret organisk materiale kan således trods tydelig fremtræden og gode bevaringsforhold være uvæsentlige fortidsminder, hvis de ikke indgår i nogen sammenhæng, der kan fortælle mere om f.eks. deres funktion og datering.

Omvendt kan dårligt bevarede anlæg stadig vurderes som væsentlige, hvis de f.eks. angiver nye eller sjældne typer af huskonstruktioner eller sammenhænge. Dårligt bevarede anlæg – eller hyppigt forekommende anlæg, der i sig selv måske ikke bringer ny viden – kan ligeledes være væsentlige at registrere for at understøtte en overordnet vidensindsamling. Analyser af store datamaterialer kan således ofte belyse mange andre sider af forhistorien end enkeltstående anlæg og fundpladser.  ”Big data”-registreringer kan f.eks. gøre det muligt på et helt andet plan at beskrive bebyggelsesstrukturer og sammenhænge over tid - og dermed at få ny viden om udviklingen i de overordnede og styrende forhold, under hvilke landets befolkning har levet i de forskellige (for-)historiske perioder.

Vurdering af tilstedeværelsen af fortidsminder i plan- og projektfase

En vurdering af, om der er tale om væsentlige fortidsminder, sker ikke kun i forbindelse med, at der findes arkæologiske spor ved jordarbejder og lignende. En tilsvarende vurdering sker også i forbindelse med museernes løbende arbejde med alle de statslige, regionale og kommunale plansager, der ofte foregår lang tid før jordarbejderne.

Museerne gennemgår årligt op mod 100.000 offentlige plansager, der potentielt kan berøre væsentlige fortidsminder. Det er alt lige fra små lokalplaner til planer for store, statslige anlægsprojekter. Kun meget få af disse vurderes at være af en sådan karakter, at der skal foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse, for at afgøre om væsentlige fortidsminder ødelægges.

I forbindelse med konkrete henvendelser fra bygherre indsender museerne årligt omkring 600 indstillinger om større forundersøgelser til styrelsen. Derudover gennemfører museerne knap 400 mindre forundersøgelser for egen regning. Siden bliver der gennemført omkring 150 bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser årligt.

Til top

Det er væsentlige fortidsminder

  • Hidtil ukendte typer af fortidsminder, der afslører nye sider af fortidige samfund
  • Fortidsminder, der aldrig eller sjældent er fundet i et lokalområde og som bidrager til ny viden om det samtidige lokale, regionale eller overregionale kulturlandskab
  • Fortidsminder, som bidrager til ny viden ved hjælp af nye undersøgelsesmetoder herunder naturvidenskabelige metoder
  • Kendte typer af fortidsminder, som bidrager til ny viden, fordi museet sandsynliggør, at indsamlede data skal anvendes i en overordnet undersøgelse af et særligt emne eller område
  • Meget velbevarede fortidsminder, der giver nye oplysninger om den givne fortidsmindetype

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)