Tagrestaurering på Amalienborg
Hvad restaurerer vi?
Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører i øjeblikket en udskiftning af tagene på Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ. Tagrestaureringerne forventes afsluttet ved udgangen af 2027.
Restaureringsprojektet omfatter en total udskiftning af tagene med nye tagsten, lægter, reparation af spær og bjælkeender, forbedring af isolering, opgradering af tekniske installationer i taget samt sandstensarbejder på balustraden, pavilloner og mellembygninger.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede påbegyndt arbejdet med udskiftningen af taget på pavilloner og mellembygninger ved Christian VIII’s Palæ, herefter påbegyndes udskiftningen af hovedtaget på Christian VIII’s Palæ og efterfølgende Christian VII’s Palæ.
Ændringer på Slotspladsen
Under tagrestaureringerne på henholdsvis Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ vil de to palæer i perioder være inddækket af stilladser frem mod projektets afslutning i 2027. Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæs åbningstider vil ikke være påvirket.
Projektorganisering og økonomi
Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre på projekterne ligesom styrelsen også financierer restureringen.
Slots- og Kulturstyrelsens interne tegnestue er sammen med E. Troelsgaard Ingeniører rådgivere på restaureringen af pavilloner og mellembygninger i Christian VIII's Palæ.
I Christian VIII's Palæ samt i hele Christian VII's Palæ udføres rådgivning af Rønnow Arkitekter sammen med E. Troelsgaard Ingeniører. Rønnow Arkitekter er kongelig bygningsinspektør for Amalienborg.
Amalienborgs historie
Slotsanlægget Amalienborg blev opført, da man i 1749 besluttede at anlægge en ny bydel, kaldet Frederiksstaden efter den regerende konge, Frederik 5., til minde om det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum. Bydelens centrum er Amalienborg med dens ottekantede plads i midten og med den karakteristiske rytterstatue af Frederik 5. – Amalienborgs og Frederiksstadens grundlægger. Pladsen omkranses af fire næsten ens palæer, hvis byggegrunde blev foræret gratis til bygherrer fra den rigeste del af den danske adel.
Efter Christiansborg Slots brand i 1794 flyttede kongefamilien ind i palæerne, og det blev tradition, at en ny konge blev boende i det palæ, han havde boet i som tronfølger. På den måde har alle palæerne været kongebolig på skift.
Christian VII's Palæ
Det sydvestre palæ opførtes af overhofmarskal A.G. Moltke, og blev det absolut rigest udstyrede af alle bydelens palæer. Det kaldes i dag Christian VII’s Palæ efter Christian 7., som flyttede ind efter Christiansborgs brand i 1794. I dag anvendes det som gæste- og repræsentationspalæ.
Christian VIII's Palæ
Det nordvestre palæ blev bygget af C.F. Levetzau. Hans efterkommer anvendte ikke selv bygningen, men lejede ud til forskellige standspersoner.
Ved Christiansborgs brand blev palæet købt af arveprins Frederik, efter hvis søn, Christian 8., det i dag er opkaldt. Senere var det residens for Christian 10., og i dag er stueetagen indrettet til Kongernes Samlings udstillinger om det glücksborgske kongehus, mens resten anvendes af medlemmer af kongefamilien.
Frederik VIII’s Palæ
Frederik VIII’s Palæ i pladsens nordøstre hjørne blev opført af J. von Brockdorff. Dette palæ var det første til at blive statsejet.
I perioden 1767-1828 var her officersskole. Siden har det været anvendt af Kongehuset og har, som navnet afslører, været residens for Frederik 8. Siden boede Frederik 9. her, og efter hans død boede Dronning Ingrid i palæet til sin død i 2000. I dag bor Kronprinsparret i palæet.
Christian IX's Palæ
Baron S. Løvenskiold begyndte at bygge det sydøstre palæ, men det blev for dyrt for ham, og han måtte sælge det, inden det stod færdigt. I stedet blev det grev H. Schack, der overtog byggeriet.
I 1794 købtes palæet af staten til brug for Kronprins Frederik (6.), der blev boende her, efter han blev konge i 1808. Palæet kaldtes derfor Frederik VI’s Palæ i mange år, men er nu opkaldt efter Christian 9., som blev konge i 1863. I dag er palæet residens for H.M. Dronningen.
