Vester Vedsted

KARAKTERISTIK

Vester Vedsted ligger i det flade land i overgangen mellem gest og marsk. Byen ligger ganske tæt ved Vadehavet og Ribediget, og ud mod marsken er byen afskærmet med diger. Byens profil er præget af kirken, der ligger hævet på et værft i byens østlige del. Øst for kirken ligger en stor grønning, der sammen med kirken og præstegårde på værftet og de ældre gårde er karaktergivende for landsbyen. Også højskolen fra 1895 og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring højskolen, præger oplevelsen af byen.

I byen er bevaret flere ældre øst-vestvendte stuehuse, hvoraf mange er hvidkalkede.

Landsbyen er typologiseret som en vejklyngeby og bebyggelsesstrukturen kan stadig aflæses i den eksisterende bydannelse.

BEVARINGSTILSTAND

Vester Vedsted er som helhed en velbevaret landsby, der er karakteriseret af et ualmindelig velbevaret miljø omkring kirken og grønningen i byens midte. Landsbyens afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbevaret og området mellem landsbyen og det gamle fløjdige udgør en særlig kvalitet for byen.

SÅRBARHED

Landsbyen er særlig sårbar i området omkring kirken og for yderligere bebyggelse på de grønne arealer i byens midte. Det gamle vejforløb, der er bevaret som sti og markvej omkring kirken, er ligeledes sårbart overfor indgreb. Den karakteristiske byprofil, der præges af kirketårnet, er sårbar overfor opførelse af flere siloer.

Byen er tillige sårbar overfor bebyggelse eller tæt beplantning imellem den nuværende bebyggelses afgrænsning og fløjdiget,

ANBEFALINGER

Man bør friholde den åbne grønning i byens midte for yderligere bebyggelse og fastholde den nuværende enkle karakter på belægninger mm. Nye bygninger til landbrugsproduktion bør følge den eksisterende skala og det eksisterende bebyggelsesmønster.

Man bør fastholde strukturen med de ældre gårdanlæg i landsbyen og sikre at den ældre gård og husbebyggelse vedligeholdes og istandsættes med teknikker og materialer, der understøtter de enkelte bygningers bevaringsværdier. Dette gælder ikke kun de ældre gårdanlæg, men i lige så høj grad de fine enfamiliehuse m.m., der er opført med inspiration fra Bedre Byggeskik.

KONTEKST

Vester Vedsted er en gammel vejklyngeby, der som landsbytype er beslægtet med landsbyer som Store Darum, Sæd og Hjerpested.

Landsbyen har et åben og grøn struktur med bl.a. den store Grønning i byens vestlige del og her minder Vester Vedsted om landsbyer som Sæd og Mjolden

LANDSKAB

Vester Vedsted har en karakteristisk beliggenhed i det flade, vidstrakte marskområde tæt ved Vadehavet og Ribediget. Mod nord afgrænses landsbybebyggelsen af Vester Vedsted Bæk og mod syd afgrænses landsbyen det karakteristiske fløjdige og af Vester Bjerge. I det flade land syd for byen ligger "Grænsegrøften" der markerer den tidligere rigsgrænse.

Omkring enkelte af de ældre gårde og huse er bevaret små sommerdiger, men det er ikke et træk, der præger oplevelsen af landsbyen. Vest for Landsbyen er den lave forbindelsesvej til Mandø ud gennem Vadehavet.

Kirken ligger hævet på en banke i byens midte og det karakteristiske blytækkede tårn kendetegner byen vidt omkring i det flade landskab. Kirken er kendetegnende for byprofilen, som er præget lave huse, der ligger omgivet af lægivende beplantning. Mod øst præges byprofilen også af de nyere siloer og store bygninger til landbrugsproduktion, der ligger i byens udkant. Mod øst er overgangen mellem bebyggelse og landskab ligeledes præget af nyere bygninger til landbrugsproduktion med større haller og siloer.

Mod vest og mod syd er landsbyen præget af meget smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og landskabelige karakter.

Landsbyen er omgivet af plantager, hvilket giver Vester Vedsted et anden landskabelig og mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige landsbyer i marskområderne.

KULTURHISTORIE

Navnet Vedsted kendes tilbage fra 1240, hvor byen benævnes "Withstedt" og i 1288, som "Vitthæstæth". Betydningen af bynavnet er "skov" eller "bebyggelsessted i skoven".

Vester Vedsted er typologiseret som vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet. Landsbyens oprindelige struktur og vejforløb er usædvanligt velbevaret og der er bevaret en stor del af de gamle gårde inde i landsbyen. Det gamle bebyggelsesmønster præger særligt oplevelsen af byen i området øst for kirken, der domineres af den åbne grønning og de gamle gårde.

Karakteren af de gamle vejforløb opleves særligt i stiforløbet syd og vest for kirken ved Sdr. Kirkevej, der er en del af det gamle vejnet.

Landsbyen har udviklet sig indenfor den eksisterende struktur med nyere bebyggelse, placeret mellem den ældre gård- og husbebyggelse. Bl.a. med flere fine og velproportionerede gadehuse fra begyndelsen af 1900 årene, opført med præg af Bedre Byggeskik.

I de seneste årtier er opført en lille gruppe klyngehuse i en selvstændig struktur indenfor den ældre bydannelse.

I gennem 1900 årene har byen udviklet sig mod nord med et bebyggelsesforløb langs Vester Vedsted Byvej med bl.a. forsamlingshuset fra 1910 og den gamle skole fra 1940, der afslutter bebyggelsesforløbet mod nord.

I perioden 1864 til 1920 lå Vester Vedsted lå tæt ved den gamle rigsgrænse mellem Danmark og Tyskland. Grænsen lå syd for byen ved Grænsegrøften.

Den tidligere grænseby har huset Vester Vedsted Højskole siden 1895 og den gamle højskolebygning, der prydes af det danske rigsvåben, er bevaret som en markant og karaktergivende bygning i byen.

Vester Vedsted – udskiftningskort
Original 1 kort affotograferet fra Kort og Matrikelstyrelsen kort nr. 130-08-52

Vester Vedsted – 1:20.00
Historisk kort fra 1869 – 1:20.000

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Den centrale og karaktergivende rumdannelse i Vester Vedsted sker primært i området omkring kirken, der ligger i den vestlige del af landsbyen samt langs Skoleallé i den nordøstlige del af byen.

Den hvidkalkede og blytækkede kirke ligger hævet over den øvrige landsbybebyggelse på en varftlignende banke sammen med den velbevarede hvidkalkede og stråtækte præstegård. Kirkebanken omkranses af et fint slynget stiforløb, hvorfra der er en række fine kig mod hhv. kirken og ud over landskabet.

Øst for kirken ligger en åben grønning, der omkranses af et slynget vejforløb.

På Sønder Kirkevej i den sydlige del af grønningen ligger to af landsbyens gamle trelængede gårde, der åbner sig ud mod grønningen.

Gårdbebyggelsen, vejforløbet og den åbne grønning danner sammen med kirken en meget værdifuld helhed med både landskabelige, historiske og arkitektoniske kvaliteter, som er karaktergivende for landsbyen.

Langs Skoleallé ligger et karakteristisk forløb med en række af de ældre hvidkalkede gårde. Gårdene er i dag knyttet til højskolen og bygningerne ligger i en åben grøn struktur. Den åbne grønne struktur og de hvidkalkede bygninger udgør en fin helhed, der understreger den åbne karakter, som er karakteristisk for den tidlige landsbydannelse.

Vest herfor ligger den gamle højskolebygning, der er centralt placeret i landsbyens midte. Højskolen er i sin grundsubstans en fint og velproportioneret bygning, men bygningen er præget af nyere om- og tilbygninger. På bygningens sydside fornemmer man dog stadig den oprindelige bygnings karakter omkring det markante midterparti, der prydes af rigsvåbenet.

De gamle gårde dominerer forløbet langs det gamle vejnet, men forløbet er også præget af en række tidstypiske enfamiliehuse opført i begyndelsen af 1900tallet. De fint proportionerede huse er præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik og bidrager til oplevelsen af landsbyen.

Ved Sdr. Kirkevej er også opført en lille gruppe med nyere klyngehuse. Bebyggelsen indgår ikke i den eksisterende landsbystruktur eller bebyggelsesmønster, men danner en egen selvstændig struktur. Placeringen i byens midte, der tidligere har været friholdt for bebyggelse, svækker landsbyens rumlige kvaliteter.

Fra Vester Vedstedvej øst for byen er et fint kig til det karakteristiske kirketårn, der præger byen. Ankomstvejen præges tillige af store landbrugsbygninger og siloer, der ligger i overgangen mellem landsbybebyggelsen og landskabet. (1)

Det er karakteristisk for Vester Vedsted, at der er ualmindelig mange fine kig til kirken og kirketårnet fra stort set alle retninger af byen og fra mange af adgangsvejene til byen. (2)

Vester Vedsted kirke og præstegård er beliggende på et værft hævet over byen i et fint samspil med den karakteristiske grønning. (3)

Den velbevarede præstegård fra 1783, der ligger hævet på et værft sammen med kirken, udgør en af byens karaktergivende bygninger. (4)

Det gamle vejnet har et velbevaret og fint forløb omkring kirken. (5)

Gårdene på Sdr. Kirkevej kan iagttages på de gamle udskiftningskort og er aldrig blevet udflyttet. Gårdene åbner sig ud mod den åbne grønning i byens midte og indgår i et fint samspil med kirken og præstegården. (6)

De gamle gårde, der ligger ud mod byens centrale engareal, danner en fin helhed.
Længere mod øst aner man rækker af nyere klyngehuse, der udgør en ny, selvstændig struktur midt i landsbyen. (7)

De gamle gårdanlæg har bevaret deres gamle placeringer inde i landsbyen. Både stuehuse og udlænger udgør en væsentlig del af byens bevaringsværdi.
Gårdanlægget på Sdr. Kirkevej 19 afspejler en bygningshistorie, der spænder fra ca. 1700 op til begyndelsen af 1900 tallet. (8)

Vester Vedstedvej har et slynget forløb gennem landsbyen. Landsbykarakteren understreges af de enkle græsrabatter og den enkle belysning. (9)

Vester Vedsted Højskole blev oprettet i 1895. Den gamle hovedbygning er i dag præget af nyere om- og tilbygninger, men havefacaden er stadig delvis præget af det oprindelige udtryk. Højskolelkomplekset omfatter i dag adskillige bygninger og huse langs Skoleallé. (10)

De ældre hvidkalkede huse langs Skoleallé er knyttet til den ældre landsbydannelse, men er i dag en del af bebyggelsesmiljøet omkring højskolen. Bebyggelsen ligger i dag i åben "grøn" struktur, der binder bebyggelses sammen til en fin helhed. (11)

Mandøvej 4 er opført i 1929 og er et fint og velbevaret eksempel fra en række af Vester Vedsteds enfamiliehuse, der er opført i første halvdel af 1900 tallet med præg af Bedre Byggeskik. (12)

Vester Vedsted Bæk afgrænser landsbyen mod nord. (13)