Tjæreborg

KARAKTERISTIK

Sønderby og Østerby er de oprindelige bysamfund.

Jernbanen blev etableret i 1874, og herefter har Tjæreborg stationsby udviklet sig.

Tjæreborg er i dag således karakteriseret ved at have tre bydele. To gamle bydele som er beliggende på begge sider af et stort engdrag, og stationsbyen som er beliggende omkring banen.

Stationsbyen er i struktur, byggestil og arkitektur en typisk dansk stationsby. Lige gader med villaer der er opført i røde mursten eller har malede facader.

Der er igennem årene sket en byudvikling på begge sider af banen. Områderne forbindes via en viadukt midt i byen.

SÅRBARHED

Tjæreborg Stationsby, Sønderby og Østerby ligger ud til en stor grønning, som er sårbar over for yderligere bebyggelser, enten i form af udstykninger til boliger og erhverv eller opførelse af større landbrugsbyggerier.

Tjæreborg Stationsby har en fin samling af huse fra 1890erne og frem til 1930. Flere at husene er Bedre Byggeskik huse, hvilket præger byen meget og giver Tjæreborg sin særlige bevaringsværdige karakter. Disse huses karakter og arkitektur er sårbar over for de store bygningsforandringer, der sker overalt i disse år i form af tilbygninger, der ikke passer til husene, samt forkerte materialevalg til tage, vinduer og facader.

Gadenettet er typisk "stationsby stil" med gadernes lige forløb og rækker af gamle villaer. Byen er sårbar, såfremt man ikke fastholder gadestrukturen med de ensartede tilbagerykninger af husene langs gaderne.

I Østerby og Sønderby ligger der flere gamle ejendomme, som fortsat har stor bevaringsværdi, men som hurtigt kan forandres ved uheldige renoveringer.

BEVARINGSTILSTAND

Tjæreborg er et bysamfund, hvis udformning er præget af forskellige tidsepoker. Byen virker stilmæssigt autentisk både i sin struktur og arkitektur. Vejenes udformning er typiske villaveje i stil og udstyr fra 1960erne og 1970erne.

Grønningen mellem Sønderby og Tjæreborg stationsby er drænet og helt opdyrket. Store arealer dyrkes med majs, der dækker for udsigterne, og enkelte steder er der beplantninger. I den østlige del, syd for Østerby er man begyndt at inddrage grønningen til parcelhusudstykninger.

ANBEFALINGER

Mange af husene er ændret fra deres oprindelige udformning. F.eks. i forbindelse med renoveringer, hvor der kan være anvendt forkerte arkitektoniske løsninger eller andre materialer end huset er bygget af. Mange af ændringerne kræver ikke byggetilladelse og kan således gennemføres uden rådgivning fra kommunen eller andre instanser.

En bevarende lokalplan, som der findes for Østerbyvej burde dække hele Tjæreborg incl. Sønderby.

Lokalplanen bør indeholde bestemmelser om stationsbyens villaveje og husenes placering på grundene. Der bør være bestemmelser om husenes arkitektur og materialevalg, som skal sikre at de eksisterende huse bevares, og at nye bebyggelser indpasses med respekt for stedets karakter.

Ligeledes bør gadernes udseende med fortove, gadelamper og byens beplantning beskrives i lokalplanen.

Grønningen imellem Sønderby og Tjæreborg stationsby bør friholdes for yderligere bebyggelser og beplantninger. Grønningen bør udlægges til græsningsarealer eller dyrkes med lave afgrøder.

KONTEKST

Tjæreborg er identisk med landsbyer som Jannerup og Brøns, der er karakteriseret ved at have oprindelige strukturer, som bliver "overhalet" af udviklingen, der sker efter etableringen af jernbanen, hvorefter landsbyen forandrer karakter til stationsby.

En udvikling der foregik uden hensyntagen til de oprindelige byplanmæssige og arkitektoniske strukturer og byggemetoder.

LANDSKAB

Tjæreborg bestå af stationsbyen Tjæreborg, der udviklede sig omkring jernbanestationen efter Lunderskov - Esbjerg banens etablering i 1874, samt de oprindelige bebyggelser Tjæreborg Østerby og Tjæreborg Sønderby.

Marsken, der grænser helt op til byen, sætter sit særlige præg på landskabet syd for byen med vidtstrakte, flade enge og høj himmel.

Over de lavtliggende marskenge, der afvandes af bække og åer, ligger gesten, hvor bebyggelserne er placeret.

Mellem Østerby og Sønderby, langs stationsbyens afgrænsning mod syd, ligger en stor grønning. Grønningen er sammenhængende med engene, der strækker sig helt ud til marsken.

Ved Roborghus, som var Sønderbys og Østerbys ladeplads ude ved kysten, skyder lave bakkedrag frem, men de terrænmæssige udsving er små, og de enkelte landskabstyper er vanskelige at skelne fra hinanden.

Tjæreborg Enge er en del af marskengene langs vadehavskysten. Landskabet er kendetegnet ved de vidtstrakte, flade enge, der mod kysten afgrænses af diger og digegrave.

For området generelt kan siges, at udsynet er vidtstrakt. Marsk- og engområderne er stort set friholdt for beplantning, og giver således et vidtrækkende syn.

Beplantningen knytter sig hovedsageligt til bakkeøen og består i stor udstrækning af læhegnsbeplantninger samt bevoksninger med store træer i tilknytning til bebyggelser. Her mindskes oversigten en smule.

Længst ude er marsken inddiget med et havdige, som blev bygget efter stormfloden i 1923. Marskens karakteristiske smalle markstykker er fortsat synlige, selvom store dele af engene nu er opdyrkede.

Marsken syd/vest for Tjæreborg med det tidligere udskibningssted, Roborghus, udgør den sidste rest af uinddiget marsk.

Marsken er her unik med sine velbevarede indgrøftede fenner, der stadig benyttes til græsning, samt den markante grænse mellem den bebyggede gest og de lave enge. Bebyggelserne ligger som et bånd af landsbyer og enkeltgårde på det højere liggende bagland på grænsen mellem eng og ager.

Tjæreborg Østerby har været præget af mange store, gamle træer, som tegner byens profil i landskabet og skaber en særlig stemning. Beplantningsmiljøet er sikret i lokalplanen for området. Mange af de gamle træer var elm, som desværre er udgået grundet elmesyge. Der findes dog en del andre løvtræer som fortsat præger området.

KULTURHISTORIE

Tjæreborg bestod før i tiden af to mindre enklaver: Sønderby og Østerby. Der lå en koncentration af gårde langs Sønderbyvej og Østerbyvej med kirken i udkanten. De fleste gårde ligger i dag stadig på deres oprindelige plads. Udskiftningen fik ikke den store indflydelse i forhold til gårdenes placering. Systemet med mange små agre blev bevaret, da det var vanskeligt at fordele jorden retfærdigt. Langs Sønderbyvej ligger flere fine gårde, og på trods af fornyelser er det gode helhedsindtryk fortsat til stede.

Jernbaneforbindelsen mellem Lunderskov og Esbjerg blev oprettet i 1874, og Tjæreborg blev stationsby, præget af den udvikling banen førte med sig. Før jernbanens etablering, foregik den vigtigste handel fra Roborghus, ved kysten syd for byen.

Roborghus var en af egnens gamle ladepladser for Vadehavssejladsen, med udskibning af blandt andet tørv til Fanø. Stedet er nævnt som ladeplads tilbage i 1645 under svenskekrigene. Dens storhedstid faldt sammen med Fanøs store søfartsperiode.

Der blev etableret kro på ladepladsen i 1754, efterfølgende kom også købmands- og tømmerhandel og fra 1845 toldstedet.

Da jernbanen åbnede 1874 flyttede først kroen til Tjæreborg, købmandshandlen i 1904 og tømmerhandlen i 1908. I 1920'erne udskibedes stadig lidt grus og tagrør fra ladepladsen, og stedet fik en kort opblomstring som udflugtssted.

I dag er Tjæreborg en af de største landsbyer i vadehavsområdet med jernbanestation. Stationsbygningen blev nedrevet i 2004, og der er i dag et trinbræt.

Den nuværende udvikling sker øst for Østerbyvej og nord for banen i nye store parcelhusudstykninger.

På kortet fra 1890 ses Roborghus Kro ude ved kysten og den øst/vestgående Sønderbyvej øverst i kortet med gårdene beliggende på "kanten" af grønningen, som ligger nord for bebyggelsen. Det ses tydeligt at Sønderby i øvrigt ligger på en knude højt hævet over engene langs kysten.

Fra Tjæreborgs vestlige ende 1890.

Stationen og banen er markeret samt del af Østerbyvej østligst på kortet med den omkringliggende gårdbebyggelse samt kirken. Mod vest ligger hovedgården Krogsgaard og vandmøllen. Mange af vejforløbene eksisterer stadig i dag og er en del af Tjæreborgs nuværende struktur. Banen blev anlagt inde på gesten grundet jordbundsforholdene.

Kortet viser Østerbyvejs sydligste del. Enkelte af gårdene eksisterer endnu. En del af Tjæreborgs udbygning er skelt øst for Østerbyvej.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Tjæreborg giver med sin sammensatte struktur, stationsbyens lige gader og bebyggelser og de gamle huse omkring Østerbyvej og Sønderbyvej, mulighed for varierede oplevelser af forskellige byplanmæssige og arkitekturmæssige stilarter.

I stationsbyen er gadenettet lige, og husene ligger i lange rækker langs facadelinien. I Sønderby er vejen også lige, her fordi den helt konsekvent følger bakkeøens kant langs grønningen.

Tjæreborgs arkitektur og byplanlægning er præget af udviklingen efter banens etablering i 1874. Der er meget få huse tilbage i selve Tjæreborg by fra før 1874, men der er en del villaer, der formentlig er opført fra 1880erne til 1930. Mange af villaerne er fine rødstenshuse præget af Bedre Byggeskik og muremester-arkitektur. Husene er bygget med røde tegltage, men en del har fået udskiftet til eternit. Den sortglaserede tagsten er begyndt at få indpas, hvilket i flere tilfælde er uheldigt.

Langs Sønderbyvej ligger der en del af de oprindelige gårde, som er længehuse med stråtage eller tegltage. Enkelte med eternit. Husene er rimeligt velbevarede, men mange er stærkt ombyggede. Mange af gårdene har dog høj bevaringsværdi.

Der ingen specielt markante bygninger i Tjæreborg, bortset fra kirken.

Kirken, der ligger i byens østlige bydel ved Østrebyvej, er en romansk kirke, som er dominerende placeret på et meget synligt sted på nordsiden af grønningen, som skiller Østerby og Sønderby.

Kroen, der tidligere lå lige over for stationen, er ligeledes en dominerende bygning i Tjæreborgs bybillede.

Tjæreborg er en af de største landsbyer langs Lunderskov/Esbjerg banen, hvilket nok skyldes at byen ligger tæt ved Esbjerg.

Grønningen mellem Sønderby og Tjæreborg stationsby med kirkens meget centrale placering på nordsiden, er et markant landskabsarkitektonisk element, som bør sikres i den fremtidige planlægning. Grønningen bør friholdes for beplantninger, som vil sløre helhedsindtrykket.

Grønningen mellem Tjæreborg Østerby og Tjæreborg Sønderby. Kirken i baggrunden. Et meget værdifuldt kig i Tjæreborg. Grønningen bør friholdes for bebyggelser, træer og høje afgrøder. (1)

Bebyggelse i Tjæreborg stationsby. Bedre Byggeskik huse. Husene bebyggelsesmønster er værdifuldt i Tjæreborg og bør bevares. (2)

Sønderbyvej hvor gårdene ligger på en lige vejstrækning i en tæt beplantning. Vejen har ikke landsbykarakter. Den var i mange år forbindelsesvej mellem Esbjerg og Ribe. (3)

Hus i Sønderby. Typisk med de afvalmede gavle, stråtaget med lyng på rykningen og hvid gesims. (4)

Hus i Sønderby. Lokal byggeskik med det centrale midterparti. Stilen blev udviklet at få lokale bygmestre. (5)

Hus mellem nyere beplantning på Østerbyvej. Huset er fredet. Der bliver heldigvis foretaget nyplantninger. I dette tilfælde er det lindetræer der erstatter de gamle elmetræer, som desværre er forsvundet i stort omfang på grund af elmesygen. (6)

Østerbyvej. En smuk landsbygade i sine beskedne dimensioner. Vigtigt at disse gader bevares i den enkle form og ikke bliver fyldt med fortove og teknisk udstyr. (7)