Store Darum

KARAKTERISTIK

Store Darum er en stor landsby, karakteriseret ved mange fritliggende gamle gårde og ejendomme, der oprindeligt har været brugt til landbrug.

Gårdene er rød - eller hvidkalkede og havde oprindeligt stråtage, men mange fremstår i dag med eternit tagbeklædning.

Ind mellem gårdene ligger der marker, som bruges til korn eller græsningsarealer, hvilket giver muligheder for meget smukke udsyn ud over landskabet.

Nord for Gl. Darumvej har byen en tættere karakter, hvor der også igennem de sidste årtier.er opført villaer.

Hele Store Darum virker meget grøn med mange træer.

SÅRBARHED

De enkelte bydeles direkte beliggenhed ud mod engene, marsken og digerne er værdifulde. Der opleves en tæt forbindelse med engene og markerne. Specielt I Sønderby og Vesterby En udfyldning med bebyggelse mellem gården vil ødelægge den oprindelige struktur som Store Darum har.

De mange fine kig mellem gårdene til omgivelserne er meget vigtige at fastholde.

Store Darums åbne karakter er således følsom over for forkert placerede udstykninger, store byggerier f.eks. til landbruget og beplantninger som ikke er egnstypiske.

Der er mange gårde og villaer med høj bevaringsværdi, som er sårbare over for bygningsændringer mv.

Store Darums oprindelige vejstruktur har høj bevaringsværdi. Det vil være uheldigt såfremt man ændrer vejene med udretninger eller bredere profiler.

Mange af gårdene bruges stadig til landbrug, som har behov for større og mere rationelle bygninger, hvilket ikke passer i dimensioner til stedet.

BEVARINGSTILSTAND

Store Darum er rimelig velbevaret. Strukturen er den oprindelige, og de fleste af de gamle gårde er bevaret. Mange af dem er dog ændret en del, man har eksempelvis erstattet mange stråtage med eternit. Ligeledes er der mange bevaringsværdige villaer.

Landskabet, som går helt ind til byen, præges at store åbne vidder, og fra byen er der en smuk udsigt til digerne langs Vadehavet.

ANBEFALINGER

Der er en stor samling af egnstypiske ejendomme, som bør støttes i forhold til at bevare og genetablere de gamle stråtage, vinduer, døre m.v. Det må anbefales, at der gives betydelige midler til en bevaringsfond, der bl.a. skal have til formål økonomisk at støtte renoveringer af ejendommene.

Det er væsentligt at bibeholde vejenes nuværende enkle karakter og undgå for meget "udstyr" i form af fortove, gadelamper i forskellige typer og andet gadeudstyr.

De åbne områder imellem gårdene bør ikke bebygges, men fastholdes som marker og fenner.

Ligeledes bør man også begrænse materialevalget til tagene, så ikke alle mulige typer af tagsten og farver anvendes. Det må anbefales, at der bruges strå og røde tagsten i tegl. Til sidebygninger bør materialeomfanget også begrænses.

Store Darum er omfattet af en bevarende lokalplan, som det må anbefales at man følger konsekvent.

Byggesagsbehandlingen, i forbindelse med landbrugsbygninger, bør vejlede om den rigtige placering af de store nybygninger så landsbymiljøet påvirkes mindst muligt.

KONTEKST

I sin størrelse er Store Darum unik. Men de enkelte bebyggelsestyper i Sønderby og Vesterby finder vi alle steder langs Vadehavet. Lige fra Ho i nord og til Sæd i syd.

LANDSKAB

Store Darum ligger på sydsiden af Sneum ådal på et bakkedrag, som strækker sig langt ud mod marsken.

Vest for byen har vi store marskområder, som yderst begrænses af et højt beskyttende dige, der blev bygget efter stormfloden i 1923.

Den laveste del af Store Darum, Sønderby, ligger i ca. kote 3- 3,5 m over DNN, men store dele af Midtby ligger i ca. kote 5 m over DNN.

Byen er en typisk vejklyngeby, der er opdelt i 4 områder: Nørreby, som i dag præges af nyere aktiviteter som erhverv og fritidsaktiviteter - Midtby, som er den tætteste del med mange oprindelige gårde, men også med nyere bebyggelser - Vesterby, med gamle gårde og enkelte nyere huse og sidst - Sønderby, der især rummer gamle gårde.

En stor del af gårdene i Store Darum er nedlagte landbrugsejendomme, som nu bruges som beboelse uden landbrugserhverv tilknyttet.

Landskabet omkring byen er præget af bakkeøerne og virker markant med synlige terrænforskelle. Vest for byen ligger Toersmark, som er et højdepunkt i kote 10 m over DNN. Herfra falder terrænet jævnt over 50- 100 meter ned til marsken. Syd for byen ligger Breumbanke, som har en højde på ca. 13 m over DNN. Ind imellem disse højdepunkter ligger Sønderby – den sydligste del af Store Darum.

Terrænet i Midtby og Nørreby er betydeligt mere jævnt faldende fra bakkeøens nordlige ende.

På trods af den tætte placering ved havet, er Darum tæt beplantet, og over alt er der store bevaringsværdige træer.

Mellem Nørreby og Midtby ligger et større skovområde med gamle egetræer og egepur. Skoven ligger i et terræn, hvor der er et mærkbart fald fra nord mod syd.

Terrænets form har oprindeligt været med til at give landsbyen sin udformning. Gårdene lå tæt langs vejene i nær kontakt til gårdenes jorde, hvor de frugtbare engarealer var værdifulde til græsning.

Sønderby og Vesterby ligger fortsat fint tilpasset terrænet. Der er sammenhæng mellem landskabet, det snoede vejforløb og de enkelte ejendomme.

Mange træer præger Store Darum. Tidligere var der endnu flere, end man ser i dag, men de er fjernet på grund af elmesygen. Træerne giver byen en sluttet karakter, skaber læ omkring haverne, og træerne klæder de gamle huse. Der bør genplantes og nyplantes på hensigtsmæssige steder, primært i haverne men også langs vejene.

KULTURHISTORIE

Darum - navnet menes at udspringe fra det oldnordiske ord "darr", der betyder spyd eller spydspids. Bopladsen har været bebygget gennem mange årtusinder, Navnet menes at stamme fra førromersk jernalder. Det kan være terrænets form, der har givet stedet navn, for sognet ligger på et højdedrag, der som en spydspids strækker sig ud i det lavere liggende engområde.

De typiske "Darumgårde" er fra slutningen af 1700-talet og midten af 1800-tallet. Mange af bygningerne er bevaret i deres oprindelige karakter med stråtage og kalkede ydremure. Der har både været 4-, 3- og 2-længede gårde.

På Gl. Sognevej i Midtby, på Vesterbyvej og på Sønderbyvej lå enklaverne af gårde tæt. Den enkelte gård havde dog forbindelse til nærliggende marker, som blev brugt til urtegårde og fenner, indre indhegninger til kalve o.lign.

Store Darum omtales ofte som Danmarks største landsby på grund af byens udstrækning. Reelt er der 4 selvstændige enklaver, der er beliggende omkring lave engarealer og nær ved Store Darums kirke.

Præstegården, som var en stor 4-længet landbrugsejendom, var Store Darums største og mest markante gård, liggende isoleret imellem de 4 enklaver, udenfor de øvrige bebyggelser.

På de gamle kort fra 1820 ses 2 vinkelbygninger beliggende mod nord, der har været anvendt til stalde mv. Selve stuehuset var et længehus, beliggende med facaden mod syd med en stor have beplantet med store træer syd for huset.

I dag er der kun selve stuehuset, der stadig fungerer som præstebolig, tilbage. Staldene er fjernet, men stadig fornemmes stedets format. Haven er fortsat en stor parklignende have med gamle egetræer. Præstegården er fredet.

Fra 1900-tallet er der sket en jævn udbygning af Store Darum. Udbygningen er sket i Midtby og i Nørreby. Der er således opført flere huset i tidstypisk arkitektur, skønvirke og Bedre Byggeskik.

De enkelte gårde er forskellige i størrelse og form. De mindste stuehuse er begrænset til ca. 6-8 fag, de store ejendomme er i ca. 15 – 20 fag. Gårdene er ofte 2-længede, men på landinspektør Thoböll kort fra 1820 ses også 3 og 4-længede gårde.

Vesterby og Sønderby er i sin struktur næsten uændret siden 1700-tallet med det oprindelige slyngede vejforløb og den stedvise tættere karakter mellem de enkelte ejendomme. Der er i disse 2 områder kun opført enkelte nye parcelhuse gennem de sidste ca. 50 år.

De to områder, Vesterby og Sønderby, er adskilt fra Nørreby og Midtby af en gennemgående landevej - Gl. Darumvej. Vejen er forbindelsen til Ribe og Esbjerg. Den forholdsvis befærdede vej er en væsentlig barriere mellem de 4 områder, der oprindeligt udgjorde Store Darum.

I Nørreby og i Midtby er der i det sidste århundrede sket en tilvækst af parcelhuse, som i begyndelsen af århundredet er bygget i forskellige arkitekturstrømninger. Mange af husene er pæne og præger området på en positiv måde. Der er også foretaget egentlige udstykninger indenfor de seneste 50 år. Husene er i disse områder traditionelle parcelhuse.