Sønderho

KARAKTERISTIK

Sønderho er en gammel skipperby, som præges af lave stråtækte huse, der i form og materialevalg er meget ensartede. Husene ligger med gavlene øst/vest vendte som i Nordby, men byen har på trods af stor tæthed i enkelte områder en mere åben karakter end Nordby, hvilket bl.a. skyldes, at Sønderho har store grønninger inde midt i byen. Gadenettet består af smalle og snoede gader, og ind imellem husene og haverne er der slipper for gående trafik. Byen ligger ned til Vadehavet, hvor en af de store tidevandsstrømme i sin tid udgjorde naturhavnen. I dag er havnen en smal strøm der løber som en kanal ind til byen. Landskabet omkring Sønderho er karakteriseret af Vadehavets og engenes store vidder samt klitlandskabet.

SÅRBARHED

Sønderho er et af de mest helstøbte bysamfund i vadehavsområdet med sin særlige struktur, ensartede huse med stråtage og en spændende kulturhistorie. En helt unik kulturperle, som er sårbar over for forandringer, eksempelvis i form af nye huse der ikke passer ind i bebyggelsesmønstret samt ændringer i gademiljøet, herunder evt. for meget teknisk udstyr i form af lamper, steler, elektronikskabe og andet. Byens fysiske struktur og bygninger er omfattet af en bevarende lokalplan, og mange af husene er fredede. Byen er et eftertragtet feriested, og det fysiske miljø er derfor velholdt. Men der bor kun ca. 350 helårsbeboere i byen, skolen er lukket, og byen kan have svært ved at overleve som andet end en kulisse for turisterne. Turistmiljøet og husenes anvendelse som udelukkende sommerhuse er en trussel for bymiljøet. Sporene efter husholdningslandbrugene vil sandsynligvis forsvinde, da driften er ophørt. Naturhavnen, som er vigtig for at forstå byens historie, er truet af tilsanding. Den giver i dag kun mulighed for besejling med mindre både.

BEVARINGSTILSTAND

Sønderho er meget velbevaret og fremstår meget autentisk.

ANBEFALINGER

Ved indpasning af nye bebyggelser bør man sikre sig en sammenhæng til den eksisterende bebyggelses karakter, og ikke fravige dimensioner og materialevalg som er gængs på stedet. Traditionelle parcelhuse bør afvises i selve byen. Man skal fortsat sikre sig at gader og slipper bliver behandlet enkelt. Det vil sige gadelamper bør indpasses omhyggeligt måske helt undlades på særlige gadestrækninger. Fortove, kantsten o. lign. bør undlades. Det er vigtigt at fastholde lokalplanen og evt. følge op med konkrete vejledninger i form af skitser og eksempler. Nye bebyggelser bør ske nord for byen. Afgrænsningerne omkring den gamle bydel bør ikke berøres med yderligere bebyggelser.

KONTEKST

Sønderho og Nordby er to skippersamfund, som nogenlunde samtidig har fungeret som aktive søfartsbyer. De nærmeste søfartsbyer, som f. eks. Hjerting, har en helt anden karakter. De byer som i vadehavsområdet minder mest om Sønderho i struktur og med deres huse, er Nordby, Højer og Møgeltønder.

LANDSKAB

Sønderho er en større skipperby beliggende på sydspidsen af Fanø. Byen ligger helt ned til kysten, hvor byens fragtskibe i det 17- og 18-århundrede lå forankret. I dag er "havnen" blot en smal rende, der bliver benyttet af fritids- og motorbåde. Det var dog heller ikke oprindeligt en havn i moderne betydning med kaj og moler, men blot en kyststrækning, hvor skibene kunne lande og losse med et beskedent fortøjningssystem. Igennem de sidste hundrede år er der sket en stor tilsanding af havneområdet. På østsiden af havnen har aflejringen udviklet sig til en ø – en marskdannelse, som strækker sig flere km. ud for Sønderho. Mod syd er der imellem Sønderho og Fanøs sydligste spids store klitter. Langs "tidevandskanalen", der løber ind til havnen, er der en smal marskbræmme. Fra havnen, når man står med ryggen til byen, er der en fantastisk udsigt over mod fastlandet. I det fjerne ses Ribes domkirke tydeligt i klart vejr. Mod nord er der store marskområder, som løber helt ind til Sønderho. Man har i de sidste årtier lavet et beskyttende dige, som løber hele vejen nord om engene og havnen. Diget er et dominerende landskabselement, når man færdes langs denne del af byens yderkanter. Linien er skarp, og diget understreger, at byen i sin udbygning måtte respektere, at man ikke kunne bygge i engene på grund af marskens lave beliggenhed og risiko for oversvømmelser. Desværre dækker diget for udsynet, når man færdes på stien bag diget, men der er mulighed for at få et flot kig mod nord ud over marsken mod Esbjerg oppe fra diget. Langs østsiden af byen, langs havnen, er der flere udsigtsmuligheder. Vest for byen, ind over øen, strækker sig store klitområder helt ud til Vesterhavet. Byen ligger i et forholdsvist fladt område på en gammel hedeslette med mindre klitter. Området ligger i ca. kote 5 DNN med højere punkter ind imellem. Den ældste bydel er koncentreret omkring havnen. Bebyggelserne har "puttet" sig sammen for at værne sig mod sandflugten og vestenvinden. Efterfølgende er der sket en større spredning af bebyggelserne. Den vestlige del af byen, kaldet Vesterland, er således for det meste bebygget med fritliggende huse på de enkelte markstykker. Der har været god afstand til den nærmeste nabo. Arealerne mellem husene var oprindeligt mindre markstykker, der formentlig blev brugt til urtegårde og kvæghold. I dag er områderne udlagt til haver, idet der er sat faste hegn, og der er foretaget beplantninger i skellene. Nærarealerne har altid været privatejet og ikke fælleseje som græsningsarealerne på engene. Sønderho's udstrækning er i det store hele ikke ændret i det sidste hundrede år. Der er blevet bygget parcelhuse igennem hele perioden, men det er sket på arealer, der ligger imellem eksisterende bebyggelser eller nord for byen. De nye huse er opført i tidstypisk arkitektur, såvel i begyndelsen af århundredet som i den sidste del. De første er præget af skønvirke, mens de sidste er trationelle 50er og 60er huse. Uden for den egentlige bystruktur er der opført flere nye sommerhuse, som dog ikke præger byen i væsentlig grad. De fleste at Sønderhos gamle huse anvendes i dag til ferieboliger. Over alt er der plantet hegn og enkeltstående træer. Karakteristisk er de gamle bukketjørnsbeplantninger i skeldiger og hegn. Træerne er lave. Holdt nede af vestenvinden bliver de stort set ikke højere end husene, som træerne står imellem. Byen har en grøn karakter, men er ikke så tæt beplantet som Nordby, som virker betydelig mere frodig.

Landskabet omkring Sønderho er mod vest præget af sommerhuse, der er indpasset i klitlandskabet, Mod de øvrige verdenshjørner er landskabet uændret og er primært store naturområder.

KULTURHISTORIE

Sønderho har nogenlunde ligget på samme sted siden 1500-tallet. Forskellige undersøgelser påpeger teorien om, at byen før den tid muligvis har ligget koncentreret omkring kirken. Kirken ligger i byens vestlige del. Men de bedre havnemuligheder, der dengang var ved den nuværende havn, bevirkede at tilvæksten i byen efterhånden skete her, og over den følgende hundredårige lange periode blev byen "flyttet" ned omkring havneområdet, til dens nuværende beliggenhed.

Den ældste del af Sønderho blev bygget i midten af 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Alle huse blev øst/vest vendt, og i slutningen af 1700-tallet skete en koncentration af bebyggelser omkring havnen. Her ligger husene tæt. Skulder ved skulder som rækkehuse. Men der er også steder, hvor der er meget smalle slipper mellem bygningerne.

Fra begyndelsen af 1800-tallet skete der også en vækst i bygning af huse i den vestlige del af byen. Mere fritliggende huse, men med samme indre rumopdelinger, som i de ældste ved havnen. Opdelingen var således, at der var beboelse i den ene ende af huset og lo i den anden ende til familiens kvæg og øvrige husdyr. Først sidst i 1800-tallet kom der andre arkitekturformer ind i bybilledet. Jugend, som viste sig med svungne gavle og ændrede facader. Men der er ikke mange eksempler. Den største velstand oplevede Sønderho i begyndelsen af 1800-tallet, hvor Sønderho var en meget driftig internationalt orienteret søfartsby, som dog aldrig udviklede sig til en storby. Reelt var byen nærmest upåvirket af de indtryk, som sømændene fik med hjem fra udlandet. Udviklingen i skibsfarten blev fastholdt op gennem begyndelsen af 1800-tallet, men sluttede ret brat i slutningen af århundredet. Formentlig fordi den nye by, Esbjerg på fastlandet, overtog aktiviteterne da havnemulighederne her, med den nye dokhavn, var betydelig bedre. Gennem alle årene – også mens søfarten var på sit højeste, blev markerne imellem husene dyrket.

Sønderho 1870
Vesterland, området mellem kirken og den ældste del af byen er ved at blive udbygget.

Sønderho 1820
Tegnet af landinspektør G. Thoböll. De viste huses placering, retning og størrelse svare til eksisterende huse i byen. Det ses tydeligt på kortet, at den tætteste del er beliggende nær ved havnen.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Når man vandrer ind i Sønderho ude fra kirken, fornemmer man straks byens tætte struktur. Flere huse ligger helt ud til gaden, som tidligere blot var hjulspor i sandet. Gaderne snor sig igennem byen, hvilket giver den spadserende oplevelse af nye rumdannelser mellem husene. De smalle gader styrker byoplevelsen. Overalt er der smalle slipper, som kan fører ned til "havnen" eller på tværs i byen. Ofte er slipperne kun et par meter i bredden eller smallere. Sønderho's struktur, gaderne og slipperne har ikke ændret sig stort siden 1700-tallet. Der er kommet nogle mindre veje til, hvor der er opført parcelhuse, og der er etableret vejforbindelse mellem Sønderho og Nordby. Det ældste kort man kender er fra 1820, og derpå kan man finde omridset af de huse, som den ældste del af byen består af i dag. Husenes arkitektur - længehuset med øst/vestvendte gavle, et stort blødt formet stråtag, hvide vinduer og bræddebeklædninger på gavlene, har heller ikke ændret sig siden 1700-tallet. Ind imellem er der dog nye huse, som ikke har sammenfaldende karakter med Sønderho i øvrigt. De fleste huse er i en fin vedligeholdelsestilstand. Det er Sønderho's overvejende ensartethed i arkitekturen, proportionerne og karakteren, som præger indtrykket. Der er mange enkeltstående huse, som med mange fag og smukt murværk bidrager positivt til helheden.

Detaljerigdommen i facaderne er stor, for eksempel de forskelligt udformede dørpartier, vinduer og arkengab, kviste over dørene. Ud over de meget smukke "Fanø huse", hvor mange er fredet, har Sønderho to dominerende bygninger: Sønderho kirke vest for den gamle bydel og møllen, som står ved indkørslen til byen.

Grønningen nord for Sønderho. Med ryggen til byen med dens meget tætte karakter, er det en stor oplevelse at se ud over de store marskområder. Store dele af marsken udnyttes til græsarealer, hvor der høstes hø. (1)

Indsejlingen til "havnen" set fra byen Fanøs sydspids Halen ses i baggrunden. Udsigten er helt enestående. Stadig kan fantasien skabe et billede af de store sejlskibes ankomst til Sønderho i midten af 1800-tallet. Billedet er taget fra diget langs havnen. (2)

Sønderhos randbebyggelse i den sydlige del af byen. I Vesterland bliver Sønderho's bebyggelser mere opløst. Husene står frit med rimelig stor indbyrdes afstand. Gaderne snor sig ind mellem bebyggelserne. (3)

Sønderho's randbebyggelse i den vestlige del af byen. Husene ligger tydeligt i øst/vest gående retning. Der ses stadig rester af urtegårde og marker. (4)

Bebyggelser i den centrale del af byen. Husene har lige gavle med bræddebeklædninger. Gaderne snor sig rundt imellem husene og giver hele tiden nye rumoplevelser. (5)

En af slipperne der går fra den centrale del af byen til "havnen". Sønderho har ikke høje træer. Man fornemmer overalt husenes ensartede og smukke karakter. (6)

Huse i byens vestlige del. Vejens udformning passer til stedes karakter. Blot grusbelægning. (7)