Rudbøl

KARAKTERISTIK

Rudbøl ligger omkring den sydlige afslutning af det langstrakte dige mellem Højer og Rudbøl. Fra diget er der vid udsyn over henholdsvis Møgeltønder Kog og Rudbøl Kog. Bebyggelsen ligger i langstrakt åbent forløb langs diget og fortættes omkring svinget og Rudbøl Sø. Den unikke landskabelige placering er byens særkende, der giver landsbyen en helt speciel karakter.

BEVARINGSTILSTAND

Rudbøl udgør en fin og velbevaret helhed med en enkel og velbevaret struktur og en homogen bebyggelse med mange fine enkelthuse, der ligger op til diget. Byen er uden større nye byudviklingsområder eller enkeltbygninger, der svækker denne helhed.

Den særlige landskabelige placering langs diget og en række fine kig ud over marsken er velbevaret

SÅRBARHED

Landsbyen er særlig sårbar overfor udvidelser udenfor landsbyens naturlige afgrænsning og for nyere bebyggelse, der bryder med den eksisterende bebyggelses skala og materialevalg. Særligt er byen sårbar ændringer af de mange facader, der er opført i blank mur i røde tegl.

Det fine samspil mellem bebyggelsen og landskabet er tillige sårbar overfor bebyggelse eller beplantning, der slører eller svækker de langstrakte kig over marsken i den nordlige del af byen.

ANBEFALINGER

Man bør fastholde den eksisterende bebyggelses afgrænsning og tilknytning til diget.

De enkelte bygninger bør behandles med stor omtanke og originale bygningsdele som vinduer, døre og skodder bør fortsat istandsættes og vedligeholdes og udskiftning bør undgås.

Man bør fortsat undgå ny bebyggelse langs diget fra Nørreværre og frem til Rudbøl, således at de typiske kig ud over marsken fortsat bevares.

Man bør fortsat understøtte det dominerende træk med røde murede facader som kendetegner byen. Ligeledes bør man tilstræbe, at byens huse tækkes med rør eller hænges med vingetegl.

Byen er karakteriseret af det gennemgående vejforløb, der opløses en lille smule ved den store parkeringsplads ved kroen. Her kan det anbefales, at man ved eventuelle kommende ændringer markerer adskillelsen mellem pladsen foran kroen og vejen yderligere og med en arkitektonisk bearbejdning, der modsvarer landsbyens særlige karakter. Krobygningen er noget om- og tilbygget på bagsiden, men man bør fortsat værne om facaden mod vejen, og friholde den for tilbygninger, kviste eller nye store vinduespartier eller lignende, da kroen er en af de karaktergivende bygninger i den lille bydannelse.

Man børe sikre, at de enkelte bygninger vedligeholdes og istandsættes med materialer og teknikker, der understøtter bevaringsværdierene.

KONTEKST

Rudbøl er en landevejslandsby med husene beliggende tæt ved siden af hinanden på et dige over en kort strækning. I Tøndermarsken ses enkelte lokaliteter med samme struktur, men Rudbøl er i sin helhed og størrelse enkeltstående i vadehavsområdet og i Danmark.

LANDSKAB

Rudbøl har en smuk og karakteristisk placering umiddelbart nord for Videåen og Rudbøl Sø.

Landsbyens unikke placering i det lave marskland opleves tydeligt ved ankomst til byen fra nord, hvor man helt fra Højer kører på digekronen, hvorfra der er vidt udsyn over fennerne på hhv. Højer Kog mød øst og mod Ny- og Gammel Frederiks Kog og Rudbøl Kog mod vest.

Langs Rudbølvejs langstrakte forløb på digekronen er et karakteristisk bebyggelsesforløb, hvor de lave egnstypiske huse, ligger samlede langs diget.

Bebyggelsen koncentreres mod syd og her er terrænet let hævet over de omkringliggende koge, hvilket bl.a. kan iagttages ved den lille Klostervej mod øst, hvorfra der er et fint kig ud over det flade landskab.

Mod syd danner hhv. Rudbøl Sø og Videåen en markeret og naturlig afgrænsning af landsbyens bebyggelse.

Den gennemgående Rudbølvej passerer Vidåen, hvor Rudbøl Sø møder åen og herfra er der vidt udsyn over hhv. åen, marsken og søen.

Rudbøl 1:20.000
Generalstabskort 1870

Rudbøl kendes tilbage til 1444, hvor byen benævnes Rutebul. Forledet har antagelig haft betydningen at "brøle" (eller "lyd fra søens vand") mens efterledet har betydningen udflytterbebyggelse. Betydningen er således "Udflytterbebyggelsen ved den brølende sø".

Byen er knyttet til diget fra Højer, der er anlagt ca. 1555, og den nordlige del var havdige frem til 1861.

Bebyggelsen består dels af ældre, egnstypiske og lave gadehuse fra 1800 tallet og dels af bebyggelse fra første halvdel af 1900 tallet.

Byen har senest udviklet sig med et lille bebyggelsesforløb langs Møgeltøndervej, der ligger som en selvstændig struktur uden for den oprindelige bydannelses område.

Byen har været grænseby siden genforeningen i 1920.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Rudbøl er kendetegnet af landsbyens unikke landskabelige placering i marsken og af den særlige adkomstvej fra Højer mod nord, hvor man kører på digekronen med vidt udsyn over marsken.

Nord for den egentlige bydannelse i Rudbøl ligger et forløb af enkle og lave landhuse, der ligger i et spredt forløb, der åbner for en række landskabelige kig ud over marsken.

Bebyggelsen ligger tæt knyttet til diget og vejen og hovedparten af bygningerne er opført i de for egnen typiske mørkbrændte sten.

Syd for Møgeltøndervej tiltager bebyggelsen i tæthed og bebyggelsesforløbet langs den gennemgående Rudbølvej har her en mere bymæssig karakter med egentlige gadehuse og enkelte forretninger.

Rudbøl har et langt – næsten lineært – forløb helt fra Højer, og vejforløbet afsluttes i et skarpt højresving. Her fortættes bebyggelsen yderligere og de typiske røde huse danner her byens centrale rumdannelse med forsamlingshuset /vandrehjemmet som vigtig medspiller.

Efter vejsvinget åbner strukturen sig igen og man har her et smukt udsyn ud over Rudbøl Sø.

Den gamle krobygning ligger let tilbagetrukket fra vejens nord-vestside. Mellem krobygningen og vejen er en stor parkeringsplads, der i nogen grad medvirker til at opløse det ellers klart definerede vejforløb, som er karakteristisk for bydannelsen.

Bebyggelsesforløbet afsluttes markant og præcist ved broen, der passerer over Rudbøl Sø's udløb til Vidåen.

Foruden den karaktergivende bebyggelse, der ligger langs den gennemgående Rudbølvej, er der 3 mindre bebyggelsesforløb langs hhv. Møgeltøndervej, Klostervej og Lystvej. Ved alle disse 3 østgående veje oplever man terrænfaldet mod øst. Langs Klostervej og Lystvej er de to små homogene bebyggelsesforløb karakteriseret af fine, enkle gadehuse, der er opført i de for egnen typiske røde sten.

Langs Lystvej danner det enkle slyngede og grusbelagte vejforløb, sammen med bebyggelsen og diget, en eget fin helhed med store rumlige kvaliteter.

I Rudbøl findes en stor del af de egnstypiske huse med facader opført i det typiske røde murværk med skrabefuge og med halvvalmet tag, gesims samt det typiske skodder og murankre. De nyere huse, der også er opført i blank mur i rød tegl, indgår i et findt samspile med de ældre traditionelle huse og som helhed, er den lille bydannelse ualmindelig homogen og velbevaret.

Rudbøl er karakteriseret af udsædvanlig smuk landskabelig beliggenhed. Den syd-vestlige del af byen er præget af Rudbøl sø og Vidåen. (1)

Fra den gennemgående Rudbølvej og bebyggelsen i Rudbø, er der vidt udsyn over Rudbøl Sø. (2)

Den centrale og karaktergivende rumdannelse i Rudbøl sker omkring det markante vejsving ved vandrehjemmet, hvor bebyggelsen fortættes. Landsbyen er domineret af bygninger, der er opført i rød tegl samt tage, der er hængt med vingetegl eller stråtage. (3)

Det lille bebyggelsesforløb langs Klostervej er karakteriseret af de to smukke og egnstypiske bygninger med det karakteristiske murværk, tækkede tage og den typiske frontkvist over døren – Klostervej 2, opført 1727. (4)

Ved Lystvej i den sydlige del af byen, danner de enkle lave huse en fin helhed sammen det slyngede vejforløb, der falder ned mod de lavtliggende marskområder og diget mod Rudbøl Sø. (5)

Mellem krobygningen og Rudbølvej er en stor parkeringsplads, der i nogen grad medvirker til at opløse det ellers klart definerede vejforløb, som er karakteristisk for bydannelsen. (6)