Novrup

KARAKTERISTIK

Novrup er en lille samling af gårde langs et vejforløb mellem Esbjerg og Tjæreborg.

Landsbyen er meget amputeret, idet jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, da den blev anlagt i 1874, afskar en del af landsbyen fra marsken.

Stadig fornemmes dog landsbyforten, som ligger hen som en stor grønning. Gårdene eropført i forskellige stilarter. Stationsbystil, Bedre Byggeskik og gamle egnstypiske stråtækte bygninger.

Stjerneudskiftningen er stadig meget synlig, bortset fra området syd for landsbyen mellem jernbanen og Darumvejen, der er udlagt til industri.

SÅRBARHED

Novrup er med sin beliggenhed tæt ved Esbjerg underlagt et stort pres, idet området kan udnyttes til boligbyggeri. Landbrugene nedlægges og landsbykulturen med smedie, købmand m.v. er nedlagt. Området vil med tiden forandre sig, og landsbyen vil forsvinde. Området er også interessant som fritidsområde. Således har man Nord for Novrup plantet en skov, og området overvejes anvendt til golfområde.

Den nye Østskov nord for landsbyen danner i dag en fin ramme om landsbyens gamle marker.

Novrup's nære beliggende ved Esbjerg gør det til et attraktivt sted at bosætte sig. Det kunne således være fristende at indpasse yderligere bebyggelser, hvilket vil være uheldigt for den nuværende struktur.

Husene er truet af ombygninger og tilfældige renoveringer.

Novrupvej's anvendelse som forbindelsesvej mellem Tjæreborg og Esbjerg gør landsbyen sårbar, idet vejen ikke udgør et samlingspunkt.

BEVARINGSTILSTAND

Landsbyen er i tidens løb undergået store forandringer, idet vejforløbet er ændret på grund af jernbanens etablering i 1874. Derved blev landsbyen delt.

Endvidere benyttes Novrupvej som forbindelsesvej mellem Tjæreborg og Esbjerg, vejen er derfor meget trafikeret og har ikke karakter af "landsbygade".

Novrups karakter som landsby er næsten helt forsvundet.

Flere af husene er rimeligt bevaret, men der pågår hele tiden forandringer som ændrer karakteren.

De nuværende bevaringsværdier er begrænsede men absolut værd at fastholde.

ANBEFALINGER

På baggrund af "helheden" i Novrup, anbefales det, at der udarbejdes en lokalplan for hele landsbyen med bevaringsbestemmelser.

Lokalplanen skal sikre: At landsbyens helhed bevares, at der ikke uhensigtsmæssigt foretages udstykninger, der ødelægger strukturen i landsbyen. At de tilbageværende bevaringsværdige huse sikres mod uheldige ændringer, og at der laves en vejledning for vedligeholdelse af husene.

Langs Novrupvejs forløb ved forten har man placeret et større teknisk anlæg, som virker meget synligt og anmassende. I det omfang det er muligt, bør der beplantes omkring dette.

Ved nybyggeri bør vælges materialer og farver, der passer ind til det gamle miljø.

KONTEKST

Novrup er ikke en atypisk landsby. Der er flere landsbyer i vadehavsområdet og i det øvrige land, som har den samme struktur med det slyngede vejforløb og gårde, der ligger forholdsvis tæt på kanten af en grønning eller et engdrag.

LANDSKAB

Landsbyen Novrup består af en lille gruppe gårde beliggende langs Novrupvej og Sdr. Novrupvej. Vejene følger på hver sin side et dalstrøg, der løber helt ind i landsbyen. Vejene omkransede engang dalstrøget, som udgjorde en landsbyforte, det vil sige en åben ubebygget plads, midtpunktet i landsbyen udenom hvilken tofterne med gårde var grupperede.

Forten opfattes ikke tydeligt mere, da en del af Sdr. Novrupvej er forsvundet. Forten har været benyttet til græsning siden begyndelsen af jernalderen.

Landsbyforten var den inderste del af et engdrag, som strakte sig helt ud til marsken. I dag er arealet dog afskåret fra marsken af jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. Banen løber på en høj dæmning i kanten af landsbyen.

Længere ude mod havet, ved landevejen mellem Esbjerg og Ribe, har vi et havdige, som beskytter engarealerne, der strækker sig langt ind i baglandet langs Novrup Bæk. De yderste dele af Novrup Enge er ubeskyttede uden diger.

Landsbyen er placeret på gestkanten i ca. kote 10 DNN, men havde oprindeligt nær kontakt til de store engarealer.

Novrup landsby er tydeligt beliggende på gestranden mellem det tørre opdyrkede land og de våde enge, der var til fælles brug inden udskiftningen.

Mod nord og vest ses tydeligt "stjerneudstykningen", der ved udskiftningen sikrede, at de enkelte gårde fik deres egne landbrugsarealer. Stjerneudstykningen markeres også af læhegn.

Novrup Enge er et af de få uinddigede marskområde i det nordvesteuropæiske vadehavsområde. Det er dermed tidevandspåvirket og som sådan et enestående kulturlandskab i sammenhæng med randbebyggelsen på gesten.

Jernbanedæmningen er et meget voldsomt element i landsbyen, og den afskærer delvist udsynet til marsken.

Imellem gårdene er der store gamle løvtræer af forskellig art, som gør, at landsbyen er meget "grøn" og tillukket. På det centrale lave engareal, den gamle forte, er der kun sparsom beplantning, men dog rester af tidligere beplantning omkring en nedlagt minkfarm.

KULTURHISTORIE

Landsbyen er forteagtig. Gårdene er placerede omkring en engstrækning, der har forbindelse til marsken. Landsbyen er udskiftet 1797 i en stjerneudskiftning. Det vil sige, at gårdene forblev beliggende som hidtil. I alt 10 gårde plus et par småbrug. I dag er der lidt flere ejendomme, men kun få aktive landbrug.

Der har været fælles adgangsveje til marsken. Marsken blev ved udskiftningen opdelt i smalle, indgrøftede fenner eller lodder, idet hver gård skulle have andel i marskens forskellige jordkvaliteter.

Novrup har haft købmandshandel, smedje plus andre småerhverv som er nedlagt i dag. De fleste gårde fra perioden 1870-1920 er velholdte og bevaringsværdige. En enkelt gård er dog fra 1810.

Gårdene i Novrup er beliggende på de højere dele af området. Landbrugsjorden bagved er agerjord, der benyttes til korndyrkning, mens marsken bliver brugt til græsning og høslagning. Landsbyforten ligger hen som engareal.

Novrup ca. 1875
Jernbanen blev etableret i 1874 og afskar en del af landsbyen fra marsken. De fleste gårde nord for banen eksisterer endnu men er ombyggede.

Udsigt over den inderste del af Novrup. Det er en stor kvalitet at disse områder stadig er ubebyggede og bruges til landbrugsformål. (1)

Bebyggelse på Novrupvej i byens østlige ende. For enden skimtes banedæmningen. Vejen ligner ikke en landsbygade, og den har da også forandret karakter, idet den er forbindelsesvej mellem Esbjerg og Tjæreborg. (2)

Udsigt ud over engene mod marsken og havet. Banedæmningen ligger højt og har afskåret udsigten fra landsbyen. Udsigten kan nu kun opleves fra baneskråningen. (3)

Forten. Beplantningen dækker en gammel nedlagt minkfarm. Både beplantningen og resterne af minkfarmen burde fjernes. Forten er et smukt landskabstræk, der bør bevares. (4)

Novrupvej 82. Et bevaringsværdigt stuehus der er omgivet af en værdifuld beplantning, som præger Novrup. (5)

Novruvej har mere karakter af en stor landevej end af en landsbygade. Der burde laves hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen. (6)