Nordby

KARAKTERISTIK

Nordby er karakteriseret ved byens meget tætte bebyggelsesmønster med gamle 1700tals og 1800tals stråtækte huse, næsten alle beliggende i samme øst/vest vendte retning.

Gadestrukturen er udformet med nord/syd gående gader og med øst/vest vendte slipper. Slipperne løber forbi husenes facader ned til havnen. Husene langs Hovedgaden følger i store træk det nord/syd gående forløb, således at facaden vender ud mod gaden.

Hvert enkelt hus har egen have, størrelsen af haverne varierer dog meget. Omkring haverne er der ofte hvide stakitter.

Byen virker meget grøn med store træer, især er der flotte træer i Hovedgaden.

Belægningerne på gaderne er asfalt bortset fra Hovedgaden, her har man bevaret den gamle brostensbelægning i midten af gaden.

Nordby ligger helt ned til kysten, og der er en tæt sammenhæng mellem byen og den omkringliggende natur - havet, marsken og de bagvedliggende klitter.

SÅRBARHED

Nordby har måske Danmarks bedst bevarede skippermiljø med en stort set intakt bykerne. Karakteren af skippermiljøet er sårbart over for moderne arkitekturformer, som kan være et fremmedelement i bebyggelserne. Ligeledes materialetyper som ikke virker tidstypiske i forhold til de gamle huse med deres særlige byggemetoder.

Det gælder både bygninger og gadestruktur. Gadestrukturen er siden 1700tallet ikke ændret væsentligt. Gademiljøet kan meget let spoleres med misforståede eller overdreven anvendelse af teknisk udstyr i form af mange lamper, bænke og papirkurve.

Nordby har et meget stort antal huse, som har en høj bevaringsværdi, men som også er kostbare at vedligeholde. Økonomiske overvejelser kan medføre, at man er tvunget til at bruge forkerte løsninger, hvilket vil forringe helhedsindtrykket. Manglende økonomiske støtteordninger er en trussel for de gamle huse.

Byen, der stadig har et aktivt helårsmiljø, har inddraget en del af de gamle landbrugsarealer og klitlandskaber vest for byen til byudvikling. Derved er store naturområder urbaniseret. Naturen omkring byen, især mod nord er meget sårbar, og byggeri her vil ændre den særlige oplevelse, som man får, når man kommer med færgen til øen. En by som på trods af enkelte nyere byggerier opleves autentisk.

Der er omkring Nordby begrænsede muligheder for byudvikling. Landskabet omkring byen er følsomt, og man må vurdere meget nøje, hvordan udbygningen skal ske fremover. Nordby er udsat for et stort turistmæssigt pres, som er med til at ændre bymiljøet. Der er etableret mange turistbutikker og andet, der henvender sig til "sommermiljøet". Butikkerne er lukkede om vinteren.

BEVARINGSTILSTAND

Nordby er et meget velbevaret bysamfund. Strukturen er i det store hele uændret i de sidste 100 år. Der er mange fine stråtækte huse.

Der er enkelte husejere, der er begyndt at anvende nye materialer som plastikvinduer mv., hvilket ikke passer til de gamle huse.

Landskabet omkring byen er udsat for et stort pres. Både med hensyn til inddragelse af områder til parcelhusbebyggelser men også til sommerhusområder og rekreative formål.

Der er dog stadig store værdifulde områder, der bør bevares som naturområder.

ANBEFALINGER

Den ældste bydel, fra havnen og ud til Vestervejen, er omfattet af en bevarende lokalplan. Det må anbefales at lokalplanen følges op af økonomiske støttemuligheder, en byfond e. lign., for at sikre at der bliver anvendt rigtige tekniske og arkitektoniske løsninger, når der ombygges eller renoveres i de gamle huse. Plastikvinduer i de gamle huse bør ikke tillades. Vinduer til de gamle huse bør laves af træ i de oprindelige former og være overfladebehandlet med maling. Fornuftige løsninger ved renoveringer opnås bedst med bygningsmaterialer som strå, skiffer og traditionelle teglsten til tagdækning, samt murede facader der fremstår i blankt murværk eller pudset. Det oprindelige murværk bør bevares, i det omfang det er muligt.

Der er mere end 2000 indbyggere i Nordby, og byen ekspanderer stadig, hvilket truer de sidste rester af den direkte sammenhæng mellem landskabet og den gamle bydel. Det må anbefales, at de mest værdifulde landskabsområder tættest ved byen sikres og bevares. Eksempelvis de store værdifulde engarealer nord for byen, der fortæller om den nære tilknytning, mellem landbruget og skippermiljøet.

Det må anbefales, at der laves en samlet analyse af Nordbys udbygningsmuligheder med henblik på at bevare de mest værdifulde landskabstræk.

Udsigten fra udsigtspunktet Kikkebjerg trues af træbeplantning. Fældning af træerne vil kunne sikre, at man igen fra Kikkebjerg kan se ud over havet og øen.

KONTEKST

Der findes ikke lignende bysamfund i vadehavsområdet eller andre steder i Danmark, hverken i størrelse eller karakter. Det nærmeste bysamfund Sønderho er også et skippersamfund, men har en mere åben struktur og en lidt anden bykarakter.

I størrelse kan Nordby sammenlignes med Højer, men er med sin beliggenhed ud til havet helt anderledes. Arkitektur og byggeskik er også forskellig.

De ældste huses arkitektur er frisisk præget, og vi finder karakteren – det vil sige længehuset i flere fag, det blødt formede stråtag og de hvide vinduer, langs hele vadehavskysten. Men der er en klar forskel imellem de enkelte lokaliteter. Således kan man se, om det er et Fanøhus, eller om det er et hus fra f.eks. Ballumområdet eller Højer.

Der er ikke afvalmede tage på husene på Fanø, hvilket ofte er tilfældet på fastlandet.

LANDSKAB

Nordby, på Fanøs nordøstkyst, ligger helt ned til kysten i et fladt landskab, som har været præget af småklitter og opdyrkede marker.

Omkring byen har vi mod nordøst flade engarealer som er oprindelige marskområder, mod nord og vest klitter med Kikkebjerg som det højeste punkt, og mod syd et fladt landskab som strækker sig helt ned syd for Rindby, hvor der igen kommer klitter. Mod syd langs kysten har vi også marskområder, som i dag ligger hen som engarealer, der bruges til græsning, høslagning og i mindre omfang kornavl.

Nordby ligger på et sted hvor en bred og dyb tidevandsrende, Fanø Lo løber helt ind langs kysten, og har givet mulighed for etablering af en naturhavn for fiskerbåde og større skibe. Naturhavnen var fra syd beskyttet af et lægivende næs, Halen, som strækker sig langt ud mod øst.

Færdes man i byen i nordsyd gående retning, feks. igennem Hovedgaden, fornemmer man kun i begrænset omfang bevægelserne i terrænet. Derimod fornemmer man helt tydeligt, at byens centrale dele ligger højt i forhold til havnen. Fra havnen kører man op i byen. Store dele af Nordby ligger dog under kote 4,5 m DNN.

Byen er beskyttet mod stormflod af en betonmur og et dige, hvori der er åbninger forkørende og gående trafik. Åbningerne kan lukkes ved stormflod.

Kikkebjerg, der ligger vest for byen, er øens højeste punkt: 19 m DNN. Herfra blev der i 17- og 1800tallet holdt øje med skibstrafikken, der skulle ind til Nordby nord om Fanø. Når man fra Kikkebjerg kunne se skibene, blev der sendt en lodsbåd ud for at hjælpe skibet sikkert i havn.

Indtil ca. år 1900 havde Nordby en udstrækning fra Langelinie, der forløber langs havnen mod øst, og til Vestervejen, der forløber vest om byen. Mod nord var der en skarp grænse langs byen mod engene, som blev markeret med et lavt dige. Mod syd var der spredt bebyggelse ned til Strandvejen.

Fanøs huse blev som hovedregel bygget med gavlene øst / vest vendte, for bl.a. at have facaderne solvendt mod syd, og således at husene havde større styrke til at modstå vestenvinden i stormvejr. Når man færdes langs havnen, ligger mange huse på samme måde med gavlene mod øst i forhold til havnemolen og havet.

Før de nye diger blev bygget, blev de lavest beliggende huse oversvømmet ved stormflod. Stormfloden kan i enkelte tilfælde stå op til kote 3,5 – 4,5 m over DNN.

Terrænet omkring Langelinie og færgelejet er opfyldte arealer. Oprindeligt løb stranden hele vejen rundt omkring Nordby, men der er blevet foretaget opfyldninger og lavet boldværker, så småskibe og småbåde kunne lægge til.

Mod syd kører man fra Nordby ud i et fladt landskab, Rindbyområdet, som er delvist opdyrket. I området ligger endnu enkelte aktive gårde, men mange er overgået til alm. beboelse eller ferieboliger. Hele området er fladt og beliggende i kote 2- 3 m over DNN.

KULTURHISTORIE

Ved 1700-tallets midte boede de fleste af beboerne i Nordby sogn "i Odden" nær havnen, i modsætning til "i Byen", der omfattede bebyggelserne længere inde i landet, Nørby, Byen og Rindby. Om bebyggelsen Odden beretter stiftamtmanden i 1770: "Husene ved bemeldte Od i Nordby er så tæt, ja til dels tættere og nærmere ved hverandre bygte end i Købstæderne".

Det første egentlige bykort over Odden er tegnet i 1820 af kgl. landinspektør Thobøll. Det viser tilsyneladende husenes nøjagtige beliggenhed. Variationen i husdybderne, både inden for samme hus og husene imellem, markeres ligeledes, men troværdigheden bør nok vurderes med forsigtighed.

Thobølls kort bekræfter også, hvorledes byen havde en langstrakt struktur med en nord/sydgående hovedgade og med slipper, som forløb vinkelret på kystlinien og gav forbindelse til havnen, hvor bådene havde faste pladser så nær ejerens bopæl som muligt. Hovedgaden bandt bebyggelserne sammen på langs, og imellem de tværgående slipper dannedes små vej- og stiforbindelser, der gjorde færdslen i bysamfundet lettere.

Bebyggelsen var særlig koncentreret omkring de større gader, og der ses en tendens til at presse nye huse ind i tætte, næsten rækkehus-lignende bebyggelser.

De ældste huses form, de fagdelte længehuse med en bredde på 6- 8 m og med det blødt formede stråtag, er en grundform, som formentlig har været almindelig igennem flere hundrede år. Men husene er blevet omformet igennem tiderne, og mange huse er derfor svære at tidsbestemme. De ældste huse var opført med bindingsværk. Egetræsstolper blev i en fast fagdeling sat fast i sandet. Herefter blev der fyldt ud i mellemrummene med lerklinede tavl.

Indtil 1900-tallet skete udbygningen af Nordby mellem Havnen, Nordre Engvej, Søndre Engvej og Vestervej. Siden hen kom vejen Langelinie som en forbindelse mellem Havnen og den sydlige indfaldsvej til byen.

Efter år 1900 skete der kun en begrænset vækst omkring Vestervejen. Dog blev der opført flere huse i Bedre Byggeskik arkitektur og "murermesterlignende" villaer.

I 1893 var Navigationsskolen blevet opført i en klassicistisk arkitektur. En arkitekturstrømning, som på det tidspunkt var meget kendt fra Esbjerg og andre større byer, og som kom til at præge mange huse rundt om i Nordby.

Fra 1960 og frem til i dag er der opført mange parcelhuse i nye villaområder vest for byen. Villaerne er typiske parcelhuse, der ikke har sammenhæng med tidligere tiders byggeri i Nordby.

Nordby ca. 1875
Hovedgaden er anlagt, men Vestervejen er endnu ikke vist.

Nordby ca. 1820
Kortet er tegnet af kgl. landinspektør Thobøll.

Mellem 1820 og 1875 bliver der bygget mange huse.

Odden udgør den ældste del af Nordby. Gadestrukturen og byens bebyggelsesmønster er på det tidspunkt fastlagt. Siden da er der dog kommet en del nye store veje. Vestervejen der afgrænsede byen mod vest og Langelinie langs havnen.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Nordbys struktur, byens gader og slipper er velbevarede i den ældste del af Nordby øst for Vestervejen. Man har en tydelig og klar fornemmelse af, hvornår man færdes i en "slippe", og hvornår man færdes i en af de langsgående gader, som binder byen sammen. Slipperne, der er meget smalle, går på tværs og løber forbi husenes facader ned til havnen. Gaderne løber på langs af kysten og binder byen sammen.

Hovedgaden, som er byens største gade, forløber med sin brostensbelægning gennem hele byen. Tidligere skulle hele trafikken, fra færgen og til hele øen, igennem Hovedgaden, men en sydøstlig vejforbindelse langs vandet er etableret for få år tilbage, og har dermed aflastet byen meget.

I Hovedgaden fornemmer man den tætte næsten købstadsagtige karakter, som til tider åbner sig op og bliver afløst af mindre pladsdannelser. Gennem det meste af Hovedgaden har man bevaret brostensbelægningen, som fremhæver det zik – zak agtige forløb som gaden har.

Specielt om pladserne

I forbindelse med at der blev lavet brostensbelægning på Hovedgaden, har man i midten af 1800tallet etableret en række mindre pladser på steder, hvor der var en udvidelse af gaden, eller hvor pladsen kunne laves ved nedrivning af et hus eller dele heraf. Fra pladserne har man fine kig gennem slipperne, og man fornemmer fint Nordbys struktur og byggeskik.

Pladserne giver ned gennem Hovedgade en række spændende rumoplevelser, hvor der er mulighed for at studere Nordby's varierede arkitektur og struktur. Flere huse ligger parallelt med Hovedgaden for at have så lang en facade til gaden som muligt. F.eks. til butik.

Pladsdannelse i Hovedgadens nordlige ende ved Tøndehusslippen
Pladsdannelse ved "det gamle posthus"
Konsul Lauritsens Plads

Pladsdannelse i Hovedgadens nordlige del. Alle huse på strækningen er med til at skabe rumoplevelser på strækningen. Der er således stor variation mellem det tætte gadeforløb og de mere åbne pladser.

Nordby kan strukturelt opdeles i 5 områder:

1. Den ældste bebyggelse i Odden - Nordbys bymidte.
2. Bebyggelsen syd for Søndre Engvej
3. Bebyggelsen omkring Vestervejen
4. Nyere og nye bebyggelser vest for Vestervejen
5. Nyere bebyggelser syd for Strandvejen

Den ældste bebyggelse: De ældste bebyggelser udgøres af de øst/vest vendte gamle huse beliggende koncentreret i Odden som er den gamle del af Nordby.

De ældste huse i Odden er lave længehuse, opført med énstensmur og høj rejsning med et blødt formet stråtag. Husene fremstår enten med blankt murværk, kalkede eller malede. Vinduerne er dobbeltrammede, og for det meste malet i hvidt, men også i andre forskellige farver. De ældste huses arkitektur er enkel, med meget få dekorationer eller helt uden.

Gavltrekanten over murværket er beklædt med høvlede og pløjede brædder.

I sidste halvdel af 1800tallet blev der, som et resultat af velstandsstigningen, bygget en række skipper- og kaptajnshuse i den historicistiske arkitekttur.

Husene blev højere, fik skiffertag eller tegltag og facaderne blev betydelig mere dekorerede, fik vinduesindfatninger og gesimser m.v.

De lidt større huse, der specielt blev opført uden for den gamle bydel, er i et vist omfang præget af historicismen og Bedre Byggeskik. F.eks. den gl. Navigationsskole og den gamle Realskole, der begge blev opført i 1800tallets slutning, er opført i røde sten og har fine murstensdekorationer. Arkitektonisk er der stor variation, men alle steder er der en naturlig samhørighed mellem de forskellige huses stilarter.

De ældste huse er tydeligt frisisk præget. Det var fra fastlandet, nede langs kysten, man hentede materialer til husene. Tømmer til tagværket, mursten til væggene og senere fliser til beklædning af indervæggene. Fliserne blev hentet i Tyskland og især i Holland og blev taget med hjem som ballast på fragtskibene.

Mursten blev hentet langs hele kysten fra Varde Å og til Holland. Mange af murstenene har været af ringe kvalitet, så derfor er husene med tiden blevet malet og kalket. Ind imellem er der enkelte villaer, der er opført igennem de sidste årtier i en arkitektur, som er fremmed i forhold til byens karakter. Således er der opført enkelte moderne villaer nord for færgelejet.

Bebyggelsen syd for Søndre Engvej

Langs Hovedgaden ud til kirken er der en mere åben bebyggelsesstruktur. Der er fortsat gamle huse fra 1850erne, men der er også opført fine huse i Bedre Byggeskik-lignende arkitektur og skønvirke. Der er også i dette område i tidens løb placeret erhvervsbyggerier, f. eks. mejeriet.

Kirken, der ligger ud til Hovedgaden, er en stor markant bygning opført i 1786. På det tidspunkt blev den tidligere Fanø kirke flyttet fra Rindby til Nordby.

I området er der en tydelig sammenhæng mellem bygningernes store dimensioner og den markante beplantning.

Bebyggelsen omkring Vestervejen

Vestervejen afgrænser den ældste del af Nordby mod de nye parcelhusområder mod vest.

Langs vejen er der opført flere villaer i Bedre Byggeskik arkitektur. Men også huse i alm. "murermesterarkitektur" og historicistisk arkitektur. Der er enkelte gamle stråtækte ejendomme fra 1850erne, men ellers er de fleste villaer opført i begyndelsen af det 19-århundrede.

De nyere bebyggelser vest for Vestervejen og syd for Strandvejen

Igennem sidste halvdel af det 19-århundrede er de nye bebyggelser placeret vest for Vestervejen og syd for Strandvejen. Områderne er traditionelle parcelhusområder, som ikke viderefører Fanøs gamle byggetraditioner.

Dominerende bygninger i Nordby

I Nordby er der en række større markante bygninger, som præger bybilledet værdifuldt. Eksempelvis den gamle "postbygning", der ligger ved opkørslen til byen fra færgelejet. Oprindeligt lå her den gamle færgegård. Bygningen er markant i sine 2 etager og med sit røde tegltag. Bygninger er opført i 1896 som "Hotel Færgegården", men overtages i 1919 af Post- og Telegrafvæsenet.

Bygningen virker monumental i sin fine arkitektur, men præges af en del ændringer i tidens løb.

Nordby Kro er byens ældste kro. Den nuværende bygning, der er opført i 1786, er et længehus på 12 fag, der præger bybilledet langs havnen med sit fine murværk og røde tegltag.

På Hovedgaden ligger 2 markante huse: Nr. 24-26 og nr. 18. To huse opført i den historicistiske arkitektur, som prægede Nordbys byggeri i slutningen af 1800tallet. Husene er i 2 etager og er udført med flotte murværksdetaljer.

Ud mod havnen ved Langelinie står 3 typiske Fanø huse med gavlene helt fremme mod vandet. Husene står med gavlene mod øst og vest, som er helt typisk i Nordby. Husene præger havnepartiet på en meget smuk måde.

Nordbys kirke er opført i 1786. Kirken er markant i sin størrelse og udformning og er udført uden opdeling i kirkeskib og kor. Kirken fremstår meget smuk i sin klassicistiske arkitektur, sit fine murværk og form. Kirken har ikke noget tårn, men en tagrytter til kirkeklokken.

Specielt om beplantning

Nordby virker meget grøn på grund af allestedsnærværende kraftig beplantning og store træer. Mange af træerne er gamle og meget synlige i bybilledet, og især langs Hovedgaden er der flere fine eksempler, som må karakteriseres som bevaringsværdige. Beplantningsmæssigt er der en klar forskel mellem Nordby og Sønderho. Nordby har flere træer, de er større og præger på en flot måde byen. I Sønderho er træerne næsten ikke højere end husene og virker ydmyge på grund af stedets kraftige vindpåvirkning især fra vest.

Østvendte gavle beliggende ned mod havnen. Den store bygning i baggrunden er Hotel Nordby. Alle bygninger er fremhævede som "dominerende" bygninger i Nordby's bebyggelsesmønster. (1)

Et enkelt hus som vender gavlene modsat de øvrige. Huset er sikkert vendt således på grund at pladsdannelsen foran. (2)

Billede fra Mellemgade. Gaderne snor sig imellem husene som ligger tæt. De forskellige gader giver fine og meget forskellige rumoplevelser. (3)

Kroslippen ved Nordby kro. Kroen ligger til højre. Fra slipperne, der vender ned mod havnen og som varierer meget i bredden, er der nogle meget fine kig ud over havet. I dette tilfælde ses Søjorden, som kommer frem ved lavvande. (4)

Engene nord for byen. Disse områder bør friholdes for bebyggelse. (6)

Havneforeningens hus ved Langelinie. Facaden vender ned mod vandet. Et typisk hus som Nordbys rige skippere byggede i slutningen af 1800tallet. (7)

Tøndehusslippen som forbinder Hovedgaden og havnen. Det er først i nyere tid at slippen har fået fast belægning. Tidligere lå de blot i sand og græs. Slipperne er en væsentlig del af Nordbu's struktur. (8)

I Nordby er der flere store træer som præger byrummene. Her er det midt i Hovedgaden. (9)