Møgeltønder

KARAKTERISTIK

Møgeltønder ligger på en sydvendt skråning i overgangen til Møgeltønder Kog. Den landskabelige placering opleves særligt i den sydlige del af byen hvor overgangen mellem gest og marsk er præcist og klart aflæselig. Kirken med det markante tårn kendetegner byen vidt omkring og præger særligt byprofilen, når man ser byen fra det lave land syd for byen.

Møgeltønder udgør en unik bebyggelse, som er sammensat af flere selvstændige bebyggelsesmønstrer og strukturer: Slotsgaden, Sønderbyen, Kirkebyen, Schackenborg og ";stationsbybebyggelsen"; op mod jernbanen. Sammen danner disse strukturer en usædvanlig helstøbt og velbevaret helhed

BEVARINGSTILSTAND

Møgeltønder er en usædvanlig velbevaret helhed med store landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Schackenborg og Slotsgade er unikke og meget velbevarede helheder og særligt fremstår Slotsgade stor autenticitet.

Kirkebyen og Sønderbyen er begge meget velbevarede strukturer, der er karakteriseret af en lang række fine enkeltbygninger, hvoraf enkelte dog er prægede af udskiftning af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre. "Stationsby-bebyggelsen" rummer en række fine og velbevarede enkeltbygninger.

Særligt mod syd har byen bevaret sin oprindelige afgrænsning i overgangen mellem skråningerne på gesten og det store vidtstrakte marskområde.

Som helhed hører Møgeltønder til vores mest helstøbte og bedst bevarede byer, og den er i dag præget af det mangeårige bevaringsarbejde, der er pågået for at sikre byens bevaringsværdier.

SÅRBARHED

Møgeltønder er en unik og værdifuld bebyggelse, der har bevaret sin fine sammenhæng med det omkringliggende landskab. Særlig sårbar er afgrænsningen mod syd mod Møgeltønder Kog, hvor bebyggelserne på skråningerne møder det flade land.

Byen er særligt sårbar overfor bebyggelse eller beplantning, der slører denne sammenhæng, ligesom byen er sårbar overfor ny bebyggelse, der bryder med den eksisterende skala.

Det helstøbte bebyggelsesmiljø i Slotsgade og Kirkebyen er sårbart overfor ændringer i belægninger, beplantning, tag, facader og bygningsdele som vinduer, døre, beslag, dørgreb mm., der alt bidrager til den særlige helstøbte karakter.

Sønderbyen er sårbar overfor ændringer i afgrænsningen mod Møgeltønder Kog og for ændringer i bebyggelsesmønster, facader, herunder der typiske arkengaf samt ændringer i bebyggelsens oprindelige tagform, tagbelægning og bygningsdele som skodder, vinduer og døre.

ANBEFALINGER

Møgeltønder og det omkringliggende landskab bør omfattes med den allerstørste respekt og omhu og man bør fortsætte den bevaringsindsats, som hidtil er ydet fra beboere og statslige og kommunale myndigheder. Landskabeligt bør man friholde området syd for byen for bebyggelse eller tæt beplantning, der vil sløre den præcise overgang mellem gest og marsk, der er typisk for byen. Også markerne syd-øst for byen er et værdifuldt landskabstræk, som man bør fastholde.

Man bør fortsat fastholde bebyggelsens nuværende afgrænsning og den eksisterende struktur og fortsat friholde byen for byggeri eller beplantning, der bryder med det eksisterende bebyggelsesmønster og byens skala.

Gennem planlægning og vejledning bør man sikre de ældre vinduer og døre, der er bevaret og ved kommende udskiftninger af nyere plastik og termovinduer, bør man stille krav til at nye vinduer udføres i overensstemmelse med bygningernes arkitektur. Dvs., vinduer med karm og rammer i træ med en passende opdeling og proportionering og med enkeltlagsruder lagt i kit. Man bør helt konsekvent fastholde de bevarede facader i blank mur og konsekvent overfladebehandle de pudsede huse med kalk. Man bør undgå de nyere tagbelægninger med teglimiterende stålplader og fastholde brugen af tækkerør og røde vingetegl med muret rygning. Til de senere opførte udlænger bør man anvende pandeplader.

KONTEKST

Som helhed er Møgeltønder en unik bydannelse, der ikke kan sammenlignes med områdets øvrige byer. Dette gælder særligt for det sluttede bebyggelsesforløb langs Slotsgade.

Sønderbyen har en opløst og terrænbestemt struktur, der også ses i landsbyer som Store Darum, Vester Vedsted og Ho.

Den landskabelige placering i overgangen mellem gest og marsk er karakteristisk for en række af områdets landsbyer som f.eks. Vesterende Ballum, Østerende Ballum og Emmerlev.

Tilløbet til stationsbydannelse ses også i landsbyer som Brøns og Egebæk-Hvidding.

LANDSKAB

Møgeltønder har en for egnen typisk placering på randen af gesten ud mod de flade vidstrakte arealer i Møgeltønder Kog. Den særlige placering i et landskabeligt skel, hvor bebyggelsen ligger sikkert hævet på gesten opleves stærkt, når man kigger ind på byprofilen fra det lave land syd for byen. Herfra kendetegnes byen også af det karakteristiske kirketårn fra 1630, der rejser sig effektfuldt i den sluttede lave bebyggelse og den lægivende beplantning.

Nord for den ældre bydannelse stiger terrænet svagt, hvilket i særlig grad opleves på Højervej og Møllevej. Her ligger den store korn- og foderstoffabrik, men det store anlæg ligger tilpas langt fra den ældre bydannelse, til at det ikke påvirker oplevelsen af byen.

Nord-vest for den ældre bydannelse ligger de gamle grus- og lergrave, hvilket giver et særligt landskab omkring de nyere parcehusudstykninger i dette område.

Mod syd og øst er byen præget af usædvanligt fine og klare overgange mellem bebyggelse og landskab, hvor den ældre gård og husbebyggelse ligger i en tæt og klar sammenhæng med det dyrkede land. Særligt er den sydlige afgrænsning af Sønderbyen klar og veldefineret i mødet mellem gest og marsk. Fra de små udfaldsveje, der falder ned mod kogen er der smukt udsyn over det vidstrakte landskab. Den nordøstlige afgrænsning er præget af Schackenborg og den fine gamle lindeallé, der danner en grøn port ind til byen.

Mod øst er en sjældent fin og stilfærdig afgrænsning langs den gamle Kirkesti, der grænser ud til det åbne land mod øst.

KULTURHISTORIE

Møgeltønder – 1:20.000
Generalstabskort 1870

Møgeltønder kendes tilbage til ca. 1150, hvor byen benævnes Tundira og fra 1288, hvor byen benævnes Myæltundar. Der er nogen usikkerhed omkring betydningen af forledet, der kan have haft betydningen "at tænde" mens efterledet har betydningen "stor", hvilket adskiller byen fra Tønder.

I dag er det primært bebyggelsen fra 1700- og 1800-tallet, der præger bydannelsen i Møgeltønder, men Sønderbyens struktur og placeringen af hhv. kirken og Schackenborg går tilbage til middelalderen.

I gennem 1700 tallet blev den karakteristiske Slotsgade etableret og udbygget med det unikke bebyggelsesforløb, der endnu præger byen.

I 1892 blev jernbanen mellem Tønder og Højer anlagt og der blev opført en station nord for byen. I området omkring stationen blev opført enkelte tidstypiske villaprægede bygninger og i løbet af 1900 tallet blev forløbet langs Møllevej bebygget, men stationen gav ikke anledning til en egentlig byvækst.

Jernbanen blev nedlagt i 1962, men man kan stadig aflæse banestækningen i landskabet, ligesom man kan genkende hhv. et ældre ledvogterhus samt det gamle mejeri, der har ligget med naturlig tilknytning til banen.

Nordvest for den ældre bydannelse ligger et nyere parcelhuskvarter, der ikke præger oplevelsen af byen væsentligt.

ARKITEKTUR

Møgeltønder består af 5 klare og forskelligartede strukturer, der tilsammen danner den rige og varierede helhed, der kendetegner byen.

Schackenborg med grave og Sønderhaven
Bebyggelsesforløbet langs Slotsgade
Kirken og bebyggelsen omkring
Sønderbyen
Fra Stationsby-bebyggelsen langs Møllevej

Schackenborg danner et selvstændigt og karaktergivende element i byens østlige del.

Ved ankomst til byen er der et smukt kig op mod hovedbygningens midterparti langs barokanlæggets akse. Fra Slotsgade ser man de vandfyldte grave og gennem porten i staldgården er der et langstrakt kig i anlæggets midterakse.

Vejforløbet, der passerer anlægget, er brolagt og flankeret af en reguleret lindeallé, der som et grønt portrum, danner optakt til Slotsgade.

En smedejernslåge syd for Slotsgade leder ind til Sønderhaven. Den kvadratiske have har i dag karakter af en landskabshave, men den regulerede form stammer fra en tidligere og mere regulær anlagt barokhave. De to symmetrisk anlagte damme, der flankerer en lille næsten skjult høj i havens midte, er ligeledes fra den tidligere barokhave, og på den såkaldte Caolinehøj stod tidligere et lille 8-kantet lysthus.

I væsen og hovedanslag er hovedbygningen og staldgården barokke, mens huset er præget af en ombygning foretaget i sidste halvdel af 1700 tallet, hvor bygningen fik sin nuværende afvalmede tagform og facaderne mod gården fik de karakteristiske rokokoudsmykninger omkring døre og vinduer.

Schackenborg og haven udgør en selvstændig struktur, der er både historisk og arkitektonisk er tæt knyttet til den øvrige bydannelse og det værdifulde anlæg præger i høj grad oplevelsen af byen.

Mellem Sønderhave og Slotsgade lå tidligere en af Slotsgadens første huse. I dag er der anlagt en fin og enkel parkeringsplads, hvorfra der er smuk udsigt over landskabet syd for byen.

Slotsgade passerer Schackenborg og fortsætter mod vest hen mod kirken.

Bebyggelsesforløbet langs Slotsgade kendetegnes af en meget fin sammenhæng mellem den velproportionerede og homogene gadebebyggelse, de kultiverede lindetræer og den gennemarbejdede belægning på vej og fortov. Flere steder kan man mellem Slotsgades huse ane de grønne haverum bag husene. Elementer der tilsammen danner et af landets mest helstøbte gaderum.

Bebyggelsen består langt overvejende af 17- og 1800-tals huse, der ligger placeret ud til gaden. I bebyggelsen indgår enkelte større gårdanlæg, men hovedsageligt består bebyggelsen af mere købstadsprægede gadehuse. Bebyggelsen er karakteriseret af de typiske gavlkviste, de smukt udformede karnapper samt af de egnstypiske teglsten, der varierer fra lys rød til mørk sintret violet.

Facaderne er enkelt udsmykket med effektfuldt murede stik, blændinger og murankre i smedejern og enkelte hvidkalkede dekorationer. De enkle facader prydes med rigt dekorerede døre i 1700- og 1800-tallets stilarter fra barok over rokoko til Louis XVI og klassicisme. Bebyggelsen fremstår med stor originalitet og har bevaret en stor del af de karaktergivende detaljer og bygningsdele som vinduer, rudeglas, vinduesbeslag, dørgreb mm. hvilket medvirker til den særlige autenticitet, der præger området. Vinduer, skodder og porte er oftest hvidmalede.

Samlet set udgør bebyggelsen et af højdepunkterne i dansk bygningskultur og med rette er en stor del af bygningerne fredet. Helhedsgrebet om bebyggelsen samt regulering af skiltning, belysning og beplantning varetages og plejes forbilledligt af myndigheder og ejere.

Kirken udgør i sig selv et væsentligt element i byen, og med den omkringliggende bebyggelse dannes en selvstændig struktur, som forbinder Slotsgade med Sønderbyen og stationsbybebyggelse langs Højervej og Møllevej. Kirken er omkranset af et fint dige og enkelte store rumdannende træer.

Til kirken fører 4 kirkestier, der endnu er bevaret og løber som diagonale stiforløb gennem bydannelsen og møder kirkegårdsdiget gennem fint udformede portaler.

Langs Kirkestien fra Slotsgade danner bebyggelsen, kirkegårdsdiget i kombination med fint kig ud over en af de bevarede marker er et særligt fint forløb.

Området omkring kirken består endvidere af et meget fint bebyggelsesforløb med gadehuse, der ligger på vestre side af Sønderbyvej. Bebyggelsen, der benævnes "Vesterraad" er tegnet af godsinspektør Hans Christian Davidsen imellem 1910 og 1923. Bebyggelsen er inspireret af strømningerne i "Baupflege Kreis Tondern" og Bedre Byggeskik. Den kultiverede og velproportionerede husrække er udført med indsigt og forståelse for Møgeltønders særlige karakteristika og udgør i dag en selvstændig bevaringsværdi.

Sønderbyen adskiller sig fra Slotsgades anlagte og regulerede karakter, og er karakteriseret af en funktions- og terrænbestemt struktur. Den slyngede og forgrenede vejnet er tilpasset stigninger og lavninger i terrænet. De gamle kirkestier har et slynget forløb gennem Sønderbyen, og skærer igennem det øvrige slyngede vejnet.

Søndebyens bebyggelse er domineret af et stort antal af de karakteristiske og egnstypiske længehuse, der karakteriserer egnen. Flere af bygningerne ligger let tibagetrukkede fra vejen og har små forhaver med stengærder. Stuehusene ligger solret og indgangspartierne er ofte markerede med de karakteristiske frontkviste. Facaderne er opført i det smukke karakteristiske dybt røde murværk og særlige detaljer kan være fremhævede med hvidtekalk. De halv- eller tre-kvart valmede tage er tækkede med rør eller teglhængte med røde vingetegl med muret rygning. Flere af de ældre længehuse er er opført med stald og bolig i samme længe, mens andre af byens større gårde er vinkelbyggede med store lader.

Der er tilløb til en central pladsdannelse ved den gamle genforeningssten og området har i dag en fin enkel karakter.

Sønderbyen afsluttes præcist ved Villegårdsvej, der danner en præcis markering af overgangen til de vidtstrakte marskområder syd for byen.

"Stationsbyen" ligger langs den nord-syd gående Møllevej og den sydøstligste del af Højervej. Det karaktergivende bebyggelse langs Møllevej er præget af ældre, villaprægede huse fra begyndelsen af 1900 tallet, der ligger let tilbagetrukket fra vejen. Den nordlige del af forløbet domineres af industri, men man kan stadig aflæse den gamle jernbaneføring i terrænet ligesom der i området er bevaret hhv. et gammelt ledvogterhus og det gamle mejeri, der i dag er ombygget til købmandsforretning.

Bebyggelsesforløbet langs Møllevej rummer en række fine enkeltbygninger i historicisme og bedre byggeskik, som man absolut bør værne om.

Den nyere bydannelse ligger nord for den ældre bydannelse. De to strukturer møder hinanden i et enkelt punkt i det nordvestlige hjørne af den gamle bydannelse.

Møgeltønder kirke kendetegner byen vidt omkring i landskabet og præger særligt oplevelsen af byen set fra de lavereliggende marskområder mod syd. (1)

Ved Møgeltønders afgrænsning mod øst er et fint aksialt kig mod Schackenborgs centralt placerede og fremhævede midterrisalit. (2)

Schackenborgs hovedakse kommer skråt ud på Slotsgade hvor bebyggelsen møder det åbne landskab. (3)

Slotsgade passerer Schackenborg i et let slynget og brolagt vejforløb, og den kultiverede lindeallé danner en "port" ind til Slotsgade. Syd for vejen ligger den gamle slotshave. (4)

Den gamle barokhave har i dag præg af landskabshave, men i dammene kan man stadig ane træk fra den kultiverede og regulerede barokhave. (5)

Mellem Slotshaven og Slotsgade er i dag parkeringsplads, der er forbilledlig anlagt med en enkel og stilfærdig grusbelægning, der underordner Slotsgade og den fornemme bebyggelse. Grunden har tidligere været bebygget. (6)

Bebyggelsen i Møgeltønder er primært opført igennem 1700 og 1800-tallet. De enkelte bygninger, der er opført som elegante variationer over samme tema, danner en værdifuld helhed. (8)

Bebyggelsen på Slotsgade er karakteriseret af: Pudsede sorte eller grå sokler, hvidmalede døre, vinduer og skodder, fremspingende gadekarnapper, vandret afskåret stråtag, frontkviste over indgangsdørene, smedede murankre samt dybtrødt murværk med opstregede skrabefuger. (9)

Slotsgade 18 opført 1733-34 med barok hoveddør i den typiske kurvehanksbuede indfatning. (10)

De pigstensbelagte fortove med vandrender er et af de mange elementer, der medvirker til at skabe den arkitektoniske helhed, som kendetegner Slotsgade. (11)

Slotsgade har en markeret afslutning i mødet med den øvrige bebyggelse og belægning. (12)

Ved Kirkesten 6 syd for Slotsgade er der et værdifuldt vue ud over den grønne mark, der er knyttet til den ældre bystruktur. (13)

Den østligste af Sønderbyens kirkestier har et fint forløb, der afgrænser bebyggelsen mod øst. (14)

På Sønderbyvej ligger et fint lille bebyggelsesforløb, der benævnes "Vesterraad". Forløbet er tegnet af godsinspektør Hans Christian Davidsen imellem 1910 og 1923 og er inspirerede af strømningerne i "Baupflege Kreis Tondern" og Bedre Byggeskik. Bebyggelsen ligger let hævet og tilbagetrukket fra vejen og terrænforskellen er optaget i det fine forløb af stengærder. (15)

Den markante kirke er karaktergivende for oplevelsen af Møgeltønder. Omkring kirken danner bebyggelse og de gamle kirkestier en værdifuld helhed. Ved istandsættelse af tag, vinduer og facader på af de ældre bygninger, bør man være opmærksom på at anvende samme byggetekniske løsninger som tidligere. (16)

Sønderbyvej 32, opført i 1804 er et af Sønderbyens velbevarede huse, der stadig prydes af de originale vinduer og døre og et smukt tækket tag og haven er omkranset af et fint stengærde. Disse detaljer har ikke bare betydning for den enkelte bygning, men bidrager i høj grad til hele oplevelsen af byen. (17)

De velholdte udlænger på Sønderbyvej 32 har ligeledes bevaret den originale karakter og fremstår i dag som et forbilledligt eksempel på byens særlige byggeskik. (18)

I den sydlige del af Sønderby oplever man tydeligt Sønderbys karakteristiske placering i overgangen mellem Gest og Marsk. Her ved Fruengårdsvej, der har et let slynget forløb op ad skråningerne fra den tværgående Villegårdsvej, der danner afgrænsning for bebyggelsen ud mod marsken. (19)

Den traditionelle byggeskik dannede forlæg og inspiration for hhv. Baupflege og Bedre Byggeskik. Her Møllevej nr. 2, der er opført i 1902 med en selvstændig fortolkning udført med inspiration fra områdets særlige bygningskultur, karakteriseret ved karnapper, frontkvist og de smedede murankre omkring indgangspartiet samt det kurvehanksbuede stik over hoveddøren. (20)

Langs Møllevej mellem den ældre bydannelse og den nu nedlagte jernbane er flere fine eksempler på villaprægede gadehuse fra 1900 tallets begyndelse. Her Møllevej nr 8 opført i 1926. (21)

Den nu nedlagte jernbane og station medførte ikke den store byvækst i Møgeltønder. Fabrikken og det gamle mejeri samt et ældre ledvogterhus er stadig bevaret i området.

Mejeriet er opført 1897 og korn- og foderstoffabrikken i 1912. (22)