Juvre

KARAKTERISTIK

Juvre ligger i et åbent og fladt landskab der mod vest, nord og øst er omkranset af Jvvrediget. Den ældre gårdbebyggelse er kendetegnet af ældre gårdanlæg, hvor stuehuset ligger placeret solret på grunden, og byprofilen er domineret af de valmede tækkede tage. Gårdene ligger i en åben struktur, der lader mark og eng komme ind mellem gårdene.

Byen er typologiseret som en vejklyngeby og den ældre gård og den ældre struktur kan stadig aflæses i landsbyen.

BEVARINGSTILSTAND

Juvre har bevaret en meget fin sammenhæng med det flade vidtstrakte landskab og landsbyen har bevaret sin åbne bebyggelsesstruktur. Flere af de ældre gårde og huse er velbevarede, men mange af de ældre bygninger er præget af større ombygninger og udskiftning af vinduer og døre. Som helhed er byen præget af mange nye store lader og bygninger til landbrugsproduktion.

SÅRBARHED

Landsbyens mest iøjnefaldende kvalitet er den særlige åbne bebyggelsesstruktur, der lader fenner med mark og eng komme ind i byen og som giver en smuk og klar sammenhæng med landskabet omkring landsbyen. Byen er særligt sårbar overfor bebyggelse eller tæt beplantning, der slører denne sammenhæng.

Landsbyen er endvidere sårbar overfor ændringer af den ældres bebyggelses tækkede tage, der kendetegner landsbyen i det åbne flade landskab.

ANBEFALINGER

Ved eventuel opførelse af nye landbrugsbygninger bør man være opmærksom på skalaforholdene i den ældre landsbydannelse og på Juvres særlige sammenhæng med landskabet.

Den ældre gård- og husbebyggelse bør fortsat tækkes og mønnes og man bør undgå kviste i tagfladerne, ligesom man bør undgå nyere tagbelægninger, der er fremmede for den traditionelle byggeskik.

Lader og produktionsbygninger bør tækkes med pandeplader eller eternit og man bør her undgå nyere produkter, som teglimiterende stålplader eller lignende.

De karakteristiske facader, der er opført i blank mur, bør ikke pudses, males eller lignende, men fastholdes i deres nuværende udtryk.

Det er vigtigt, at den ældre gård- og husbebyggelse vedligeholdes og istandsættes efter fælles overordnede retningslinjer, der sikrer at bygningernes særlige karakteristika bevares. Man bør fremover undgå udskiftning af originale vinduer og døre og man bør værne om de få originale vinduer og døre, der er bevaret.

KONTEKST

Juvre er en gammel Vejklyngeby og er som type bl.a. beslægtet med landsbyer som Hjerpested, Emmerlev og Vester Vedsted.

Landsbyens åbne bebyggelsesstruktur, hvor mark og eng kommer helt ind i landsbyen opleves også i landsbyer som Astrup, Novrup, Emmerlev og til dels Mjolden.

LANDSKAB

Landsbyen Juvre ligger i et åbent og fladt landskab i Nørreland på vadehavsøen Rømø.

Juvre er den nordligste af øens landsbyer, der ligger i et nord-syd gående forløb langs øens østside, hvor klitheden møder marskengene.

Nordøst for landsbyen er vidtstrakte strandenge, der omkranses af det karakteristiske Juvre Dige, der blev anlagt i 1925-26. Vest for byen er et småbakket klitlandskab, der ligesom diget danner overgang til de vidtstrakte strandenge og Juvre Sand mod vest.

Også syd for byen ligger et lille småbakket klitområde

Landsbyen har åben og spredt bebyggelsesstruktur, der lader mark og eng komme ind i landsbyen og som giver en lang række fine landskabelige kig ud mellem gårdbebyggelsen.

Byprofilen er karakteriseret af den ældre gårdbebyggelses tækkede tage samt af nye store landbrugsbygninger.

Den landskabelige placering opleves tydeligst i området nord for byen, hvor der er vidt udsyn over de vidtstrakte marskarealer mod øst, mens diget og klitterne mod vest tegner sig i profil mod vest.

Juvre 1:20.000
Generalstabskort 1870

Navnet Juvre kendes helt tilbage fra slutningen af 1200 tallet og navnet forklares som "området med grus, gruset strandbred eller det grusfyldt område".

Juvre er typologiseret som vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger grupperet langs et forgrenet vejnet. Bebyggelsen har udviklet sig med enkelte huse indenfor den oprindelige åbne struktur, men det oprindelige åbne bebyggelsesmønster er stadig velbevaret. Der er bevaret et stort antal af de gamle karakteristiske gårde inde i landsbyen, hvilket sammen med de velbevarede vejforløb, præger oplevelsen af området.

Karakteren af den ældre bydannelse opleves særligt tydeligt i den vestlige del af byen omkring det lille kær, hvor bebyggelsen og vejforløbet danner en fin helhed.

Bebyggelsen er domineret af de typiske Rømøgårde, der hovedsageligt er opført gennem 1700 og 1800 tallet, hvor øens sømænd bragte velstand til øen ved at tjene på udenlandske hvalfangerbåde. Hegnet ved Juvrevej 82, der er lavet af hvalknogler, fortæller ligeledes om denne periode. Hegnet er rejst i 1772 og er et eksempel på, hvordan man i de træfattige områder på øerne anvendte knoglerne som erstatning for træ.

Ud over den velbevarede gårdbebyggelse har Juvre bevaret sin redningsstation fra 1886.

Juvrediget, der omkranser området nord for landsbyen, blev anlagt i 1925-26 efter genforeningen som et af de initiativer, der blev iværksat for at styrke erhvervslivet i Sønderjylland.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Juvre er præget af den særlige landskabelige beliggenhed og af den meget åbne bebyggelsesstruktur, der giver en tæt sammenhæng mellem landskab og bebyggelse.

Området er dels præget af de ældre gårde og huse og dels af nyere store lader og haller til landbrugsproduktion. Gårdene ligger frit i det åbne landskab og området er som helhed ikke præget af store anlagte haver eller hegn.

Den åbne struktur giver byen et meget landskabeligt præg, der fortættes lidt i området omkring det gamle kær ved Vestervej og Juvrevej, hvor særligt den ældre gårdbebyggelse langs Vestervej danner en fin helhed.

De karakteristiske ældre gårde er opført i dybrødt murværk med tækkede halv- eller trekvartvalmede tage. Stuehusene ligger næsten alle solret – dvs. med gavlene mod øst og vest.

Særligt karakteristisk for Rømø er de rigt udsmykkede indgangspartier, som bl.a. ses på Vestervej 53. Indgangspartierne er her markerede med murede hvidkalkede pilastre og den karakteristiske "arkengab" over døren – en rundbuet kvist i plan med facaden.

Et stort antal af de ældre gårde er stadig tækkede med rør og mønnede med tørv, som der er tradition for på egnen. Flere gårde og huse er præget af nyere tagmaterialer, der er fremmede for området og byggeskikken, hvilket svækker den samlede oplevelse af landsbyen.

Blandt gårdbebyggelsen i Juvre findes også en af de få gårde på egnen, der er opført i bindingsværk (Juvrevej 82), hvilket er sjældent i de træfattige egne. Manglen på tømmer afspejler sig i bindingsværket, der er opført med spinkle stolper uden fodrem og med usædvanlig stor afstand mellem stolperne.

Bebyggelsen i Juvre ligger i et hårdt klima, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at et stort antal af de ældre bygninger i Juvre i dag er præget af ombygninger og/eller har fået udskiftet originale bygningsdele som vinduer og døre.

Af enkeltbygninger skal særligt fremhæves den gamle redningsstation, der ligger lidt uden for bydannelsen. Den lille bygning udgør med de grønne porte med dannebrog et fint og velbevaret eksempel på denne bygningstype.

Juvres byprofil er kendetegnet af de øst-vest vendte huses lave tækkede tage samt af nyere, større landbrugsbygninger. (1)

Fra digekronen nord for Juvre er der vidt udsyn mod vest. (2)

Fra Digekronen nord for byen oplever man Juvres åbne struktur, der er kendetegnet af de fritliggende gårde. (3)

Juvres karakteristiske byprofil med de ældre tækkede gårde og de nye landbrugsbygninger. (4)

Det småbakkede klitlandskab møder Juvrediget vest for byen. Diget og klitterne afgrænser bebyggelsen mod det store, vidstrakte strandeng mod vest . (5)

Den gamle redningsstation på Vestervej, der er opført i 1886, har bevaret alle sine karakteristika. I Baggrunden ses klitlandskabet, der danner overgang til de vidstrakte strandarealer mod vest. (6)

Juvre er præget af en åben bebyggelsesstruktur, der lader mark og eng komme ind mellem gårdene. (7)

Stuehuset ved Juvrevej 82 er opført i spinkelt bindingsværk. Bindingsværk forekommer sjældent i det træfattige område. (8)

Den centrale rumdannelse i Juvre sker omkring det lille kær i den sydlige del af landsbyen, hvor de ældre gårde og det slyngede vejforløb danner en fin helhed . (9)

Vestervej 53 er prydet af en af de karakteristiske og rigt udsmykkede indgangspartier. Den tofløjede hoveddør er flankeret af kalkede pilastre, der gennembrydes af de to typiske smedede murankre. Over døren ses den egnstypiske arkengaf.

Huset er opført 1783, men portalen er antagelig fra 1855 jf. inskription. (10)

Stakittet ved Juvrevej 82 er udført i hvalknogler. (11)

Bebyggelsen ligger i tæt sammenhæng med det åbne landskab omkring landsbyen. (12)