Jannerup

KARAKTERISTIK

Jannerup består af 2 dele. Henholdsvis kirkebyen, der reelt er hele bebyggelsen syd for banen og stationsbyen, som består af bebyggelsen nord for banen. Jannerup Kirkeby er beliggende ved en af Vardes gamle ladepladser. Bebyggelserne, der præger området, er gamle gårde fra slutningen af 1700-tallet og midten af 1800-tallet, en færgekro og Jannerup kirke. Kirken er stor og meget markant beliggende midt i Varde Å dal. Kirkebyen er karakteriseret ved det oprindelige slyngede vejforløb, den totalt fritliggende kirke og ladepladsen, som fortsat kan opleves beliggende helt ned til åen. Landskabet omkring kirkebyen løber helt ind omkring Åkirkevej, som forbinder stationsbyen og ladepladsen. Langs Åkirkevej er der flere gamle træer, men en del er gået ud på grund af elmesygen. Det karakteristiske ved stationsbyen er banen, banegården og det helt lige vejforløb, som hovedgaden Vesterled har igennem byen. Bebyggelsen i stationsbyen er typisk stationsbystil. Villaer med pudsede facader, villaer opført i Bedre Byggeskik arkitektur og et andelsmejeri, som dog ikke fungerer længere.

BEVARINGSTILSTAND

Jannerup er et bysamfund, hvis udformning er præget af forskellige tidsepoker. Byen virker stilmæssigt autentisk både i sin struktur og arkitektur, men generelt virker byen "slidt" på grund af trafikken gennem Vesterled.

SÅRBARHED

Jannerups struktur i stationsbyen og i kirkebyen er velbevaret, og mange bygninger fremstår i det store hele, som de blev opført. Men både i stationsbyen og i kirkebyen præges flere fine huse af nye materialetyper, som er blevet brugt i forbindelse med bygningsrenoveringer. Bebyggelserne er i hele Jannerup sårbare overfor ændrede materialevalg, ikke mindst i forhold til ændringer af tagmaterialer, hvor det må anbefales at bibeholde belægninger af strå, skiffer eller rødt tegl. Vesterled er som "hovedvej" en overordnet trafikforbindelse, hvor der kører mange biler. Især er der mange turister, der skal igennem byen til sommerhusområderne ved Vestkysten, hvilket belaster bymiljøet meget. En forøgelse af trafikken vil være med til at forringe bokvaliteterne i stationsbyen langs Vesterled.De smukke kig, ud mellem bygningerne og beplantningerne fra Åkirkevej, ud over markerne, engene, ned til kirk en og ud over den store marsk, er væsentlige som en del af stedets identitet. Området er sårbart såfremt der bygges nye huse, boliger så vel som større produktionsbygninger. Ændringer i beplantningerne ved fældninger af læhegn eller fældninger af markante træerlangs Åkirkevej vil ændre helhedsindtrykket. Ligeledes bør lave afgrøder foretrækkes så udsynet og kigget til kirken fra flere sider kan opleves året rundt, og ikke forhindres af eksempelvis høje majsplanter.

ANBEFALINGER

I det omfang det er muligt, bør der laves forbedringer af vejmiljøet på Vesterled, til gavn for trafikken og hele bymiljøet.

Langs Åkirkevej skal man undgå at plante for tæt langs vejen. Udsigtsmulighederne skal bevares.

Der bør udarbejdes bevarende lokalplan og vejledninger, med henblik på at fastholde stedets kvaliteter og give borgerne mulighed for rådgivning i gode renoveringsmetoder.

I lokalplanen bør medtages bestemmelser om materialevalg til tagværk, facader ogvinduer, men også bestemmelser om bevaring af Åkirkevejs forløb med det smalle vejudlæg samt den bevaringsværdige beplantning.

KONTEKST

Jannerup stationsby er i sin historie meget identisk med andre landsbyer i vadehavsområdet og for den sags skyld med mange andre landsbyer i hele landet. "En oprindelig landsby beliggende omkring kirken, får i en afstand af ca. 1 km en større vejforbindelse og jernbanestation. Væksten og udviklingen af byen flytter herefter gennem de næste 100 år hen omkring stationen og den store vej". I vadehavsområdet ligger der langs hovedvej 11, mellem Ribe og Tønder, landsbyerne Tjæreborg, Rejsby, Brøns og Døstrup med tilsvarende historiske udvikling.

LANDSKAB

Jannerup er beliggende på nordsiden af Varde Ådal omtrent 7 km. vest for Varde by. Den ældste del er Jannerup Kirkeby, som er beliggende omkring Jannerup kirke på kanten afVarde Å dal, hvor der er og har været frugtbare engarealer som gennem generationer er blevet brugt til høslagning og græsning af kvæg. Landskabet omkring Jannerup Kirkeby og stationsbyen er gammel hedeslette og en del af Varde bakkeø. Det gamle landsbyområde strækker sig ned til engarealerne langsnordsiden af Varde Å, hvor Jannerup ladeplads i sin tid var beliggende, og hvor Jannerup kirke har stået siden ca. år 1200. Engarealerne langs åens nordside er ikke så brede som på åens sydside. På sydsiden strækker marsken sig flere hundrede meter ind mod Esbjerg Bakkeø. Når man står ved ladepladsen ved Jannerup kirke på kanten af åen, kan man se milevidt ud mod Ho Bugt. Man fornemmer kanten af gesten, der rejser sig langs marsken både på sydsiden og på nordsiden af åen. På begge sider af åen ligger der gårde i nær kontakt til de ovenfor beskrevne engarealer. Etableringen af stationsbyen skete efter banens anlæggelse i 1903. Især blev der opført huse omkring Vesterled, som er den gennemgående vej fra Varde. Der udover langs Nybrovej, der går fra Vesterled ned til kirken og Varde Å. Vesterled skaber forbindelse til Vejers, Ho og Blåvand. Vejen løber parallel med jernbanen igennem byen. Stationen og banen ligger ca. 150 m syd for Vesterled. Byudviklingen flytter med de "nye" trafikårer" og sker således femover langs hovedvejen tæt op ad banegården. Den gamle ladeplads ligger ca. 1 km fra stationsbyen. Terrænet virker fladt, men er svagt stigende fra ladepladsen op gennem Jannerup Kirkeby til stationsbyen. Midt i landskabet med udsigt over ådalen st&arin g;r Jannerup Kirke alene og vidner med sin størrelse om en svunden tid, hvor der har været megen aktivitet og rigdom på stedet. Det næsten flade terræn fornemmes kraftigt i stationsbyen. Vesterleds snorlige øst/vest gående forløb gennem byen og tilsvarende jernbaneskinnerne, som løber næsten parallel med Vesterled. Der er ingen træer eller hegn i marsken, men landskabet omkring gårdene, i selve stationsbyen og i kirkebyen, præges af mange gamle beplantninger, hegn og enkeltstående træer. Men der er fortsat fine kig ud over landskabet mellem beplantningerne og de eksisterende bygninger. Her fornemmer man fortsat de store vidder og den høje himmel. Ligeledes er der store udsigtsmuligheder ud over marsken ved kirken og ved ladepladsen. Både øst, vest og nord for stationsbyen er det hedeslettens flade landskab, som dominerer billedet, men overalt er der beplantet helt ud til bygrænsen.

Omkring kirken og kirkegården står et dige, som udover at omkranse kirkegården også har til formål at værne mod stormflod. Det er ikke usædvanligt, at vandet står op ad diget ved stormflod. Ved stormfloden i 1909 gik vandet over diget og oversvømmede kirkegården.Marsken omkring Varde Å er et af de få ubeskyttede marskområder i det danske vadehavsområde, som til tider oversvømmes ved stormflod.

KULTURHISTORIE

Jannerup ladeplads nævnes i mange kilder som udskibningssted for Varde, idet man i en række årtier ikke kunne besejle Varde by med større skibe, men måtte omlaste i Ho Bugt eller ved Jannerup ladeplads til fladbundede pramme, som kunne trækkes op ad åen til Varde. Formentligt har ladepladsen fungeret fra den tidlige middelalder. I 1903 kom banen, der forbinder Varde, Oksbøl og Nymindegab. Banen blev placeret ca. 1 km nord for ladepladsen og kirken på "fast grund". Byens udvikling koncentrerede sig herefter omkring de moderne samfærdselsårer: jernbanen, stationen og omkring landevejen,. Den nuværende Jannerup landsby er således ca. 100 år gammel og er præget af de arkitekturstrømninger, som i den periode har været fremherskende. Bygningerne i Jannerup Kirkeby stammer fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1850. Bebyggelserne i Jannerup Kirkeby mellem banen og kirken består af gamle gårdbebyggelser. De fleste landbrug er dog nedlagt, og bygningerne bruges til beboelse. Stadig har vi det oprindelige vejforløb fra stationsbyen ned til kirken og ladepladsen. Endvidere det fine helhedsindtryk med stråtækte huse og gamle bygninger. En del bygninger er ændret, og der er kommet forkerte materialer ind i bybilledet. Vest for kirken ved ladepladsen ligger Skipperhuset, hvor der tidligere var kro og færgegård. Stationsbyen er bygget efter banens etablering i 1903. De ældste huse i stationsbyen, nærmest banen er også bygget efter 1903 og frem til ca. 1950. Arkitekturen er typisk "stationsbystil": Pudsede huse med bånd og gesimser, Bedre Byggeskik huse og muremesterhuse. Nord for bebyggelsen langs hovedgaden Vesterled, har man fra ca. 1950 og frem til i dag etableret parcelhusudstykninger.

Jannerup 1820
Kortet viser kirkebyens placering lige nord for kirken, ladepladsens placering ved åen og Åkirkevejs forløb op til skråvejen. Kortet viser også at der langsgeststranden har ligget en tæt gårdbebyggelse langs Varde Å. Mange af ejendommene findes endnu, men husene er stærkt ombygget eller nedrevet. De grønne arealer er marsk og engarealer. De fleste områder ligger under kote 4 DNN. Kortet er tegnet af landinspektør G. Thoböll.

Jannerup 1870
Det fremgår af kortet at kirkebyens struktur som landsby fortsat er bevaret. Landsbyen indeholder smedje og præstegård samt en lille pladsdannelse. Vejene er i dette punktændre lidt men ellers ligger Åkirkevej det samme sted som i 1800-tallet. Stationen og banen er vist på kortet, placeret på sydsiden for banen. Den ligger reelt på nordsiden. Vesterled er endnu ikke etableret.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Jannerup stationsby er som helhed i sit arkitektoniske udtryk præget af de hustyper, der blev opført i begyndelsen af sidste århundrede omkring banen og vejene Vesterled og Nybrovej. Bebyggelserne består hovedsagligt af villaer og enkelte større bygninger, f.eks. et andelsmejeri, forretninger og en stor rødstensbygning i dansk funktionalisme, der anvendes til plejehjem. Landsbyen har en tæt karakter i den centrale del, men åbner sig mere op mod landskabet i begge ender af Vesterled. Nord for den gennemgående landevejs bebyggelser er der igennem årene fra 1950 og frem til i dag opført villabebyggelse. Husene omkring Nybrovej er præget af Bedre Byggeskik arkitekturen og andre stilarter, som var fremherskende for 75 - 100 år siden. På strækningen imellem stationsbyen og kirken ligger enkelte ældre gårde. Opført formentlig mellem 1775 og 1850. Husene er egnstypiske med stråtage og kalket murværk. Flere er ombygget. Kirkebyen er en spredt bebyggelse af oprindelige gårde. Åkirkevej har endnu sit oprindelige snoede forløb, som giver en helt særlig karakter, når man kører fra stationsbyen ned til kirken og ladepladsen. Kirken ligger solitær på kanten af marsken. Kirkegården ligger i ca. kote 2,5 DNN. Kirken er en stor smuk romansk kirke, opført af granitkvadre, tufsten og tegl. Kirken er delvis hvidkalket og dominerer landskabet med sin volumen. Stationsbyens huse er røde. En murstensfarve som er brugt til det meste blanke murværk og til de fleste gamle tage. I dag bliver der dog anvendt andre typer af tagsten, f.eks. glaserede tagsten, som præger bygningerne og bebyggelserne meget. Byplanarkitekttonisk virker Vesterleds lige vejforløb gennem byen stærkt. I midten af byen mødes Vesterled med Nybbrovej i et vejkryds. Herfra kan man køre mod syd til kirken og mod nord til de nyere bebyggelser og videre til andre landsbyer. Nybrovej møder i den nordlige del af byen Hebovej, som er en af de gamle veje som forbandt Jannerup Ladeplads med Varde og omegnen.

Jannerup stationsby. Hovedgaden Vesterled med andelsmejeriet til højre. Mejeriet er lukket som mejeri. (1)

Åkirkevej med sit næsten uændrede forløb siden middelalderen. Der er her et meget fint samspil mellem den oprindelige bebyggelse og den enkle måde man i dag vedligeholder vejen. (2)

Skippergården ved den gamle ladepladsen. (3)

Sydsiden af kirkediget hvorfra der er en udsigt milevidt ud over marsken omkring Varde Å. Selve kirkegården ligger lidt højere – ca. 2,5 m over åen. Kirkediget virker også som et havdige ved stormflod. (4)

Jannerup kirke set fra Åkirkevej. Kirken ligger for sig selv på kanten af engene og marsken i kote 2,5 DNN. Den store bygning virker som et fikspunkt som på en meget smuk måde præger området. (5)