Husum-Ballum

KARAKTERISTIK

Husum-Ballum ligger højt placeret på Hjerpested Bakkeø øst for Bådsbøl-Ballum. Det karaktergivende bebyggelsesforløb ligger langs den øst-vest gående Byvej og bebyggelsen er domineret af det gamle forsamlingshus.

Landsbyen er uden større nyere byudviklingsområder hvilket giver nogle gode og fint markerede overgange mellem bebyggelse og landskab nord og øst.

Husum-Ballum er typologiseret som en vejklyngeby og bebyggelsesstrukturen kan stadig aflæses i landsbyen.

BEVARINGSTILSTAND

Husum-Ballum er kendetegnet af en velbevaret struktur og flere bevaringsværdige enkeltbygninger. I landsbyen er bevaret flere af de ældre egnstypiske gårde og huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse, ligesom der i landsbyen findes flere fine bygninger, der er præget af "Bedre Byggeskik". Bygningerne har bevaret deres overordnede karakter i tag og facader, men er prægede af udskiftning af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre.

I den østlige del af byen er opført en lille gruppe nyere rækkehuse.

SÅRBARHED

Byens særlige kvalitet ligger primært i den høje koncentration af bevaringsværdige enkeltbygninger, der er karaktergivende for landsbyen. Bebyggelsen er sårbar overfor forringende udskiftninger af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre, ligesom bebyggelsen er følsom overfor ændringer af facader og tag.

ANBEFALINGER

Man bør sikre, at kvaliteterne i landsbyens bebyggelse fortsat fastholdes og styrkes. Man bør derfor tilstræbe, at de for området karakteristiske huse i blank mur ikke vandskures eller males, at bygningernes tagformer ikke ændres, samt at der ikke anvendes byggematerialer, der er fremmede for området , som f.eks. sortglaseret tegl eller teglimiterende stålplader. Endvidere bør man sikre, at bevaringsværdierne så vidt muligt fastholdes – eller reetableres - ved kommende ændringer af bygningsdele som vinduer, døre mm.

Man bør fremover søge at fastholde og understøtte landsbykarakteren omkring Mølbyvej, Husumvej og Nørrevej – bl.a. gennem at friholde landskabet nord for Hususmvej og Nørrevej for bebyggelse og gennem at fastholde den enkle karakter, der præger veje, belægninger og belysning.

Byens centrale rumdannelse omkring kroen kan styrkes yderligere gennem en arkitektonisk bearbejdning af pladsen foran bygningen, så denne modsvarer bygningens kvaliteter.

Man bør behandle forsamlingshuset og tilbygningen som en helhed, der tager udgangspunkt i facadens kvaliteter og materialeholdninger.

Man bør fortsat friholde områderne nord for landsbyen for bebyggelse.

KONTEKST

Husum-Ballum er en gammel vejklyngeby, der som type er beslægtet med byer som Bådsbøl-Ballum, Emmerlev og Vester Vedsted.

Den karaktergivende nyere bebyggelse langs Byvej har visse fællesstræk med "stationsbybebyggelsen" i Brøns samt med bebyggelsen i Sønder Sejerslev.

LANDSKAB

Husum-Ballum ligger på den nordlige del af Hjerpsted Bakkeø i et jævnt bølget landskab, der stiger svagt mod nord, hvilket særligt opleves ved Mølbyvej i den østlige del af byen.

Vest for byen – ved Bådsbøl Ballum – er et jævnt terrænfald ned mod Vadehavet.

Den østlige del af landsbyen er præget af karakteristiske og markerede overgange mellem bebyggelse og landskab, med smukke landskabelige kig ud over det dyrkede land omkring byen.

Byen har en jævn byprofil med lave tage og lægivende beplantning og er uden høje skorstene eller dominerende enkeltbygninger.

Husum-Ballum – 1:20.000
Generalstabskort 1870

Husum-Ballum – 1:20.000
Målebordsblad Geodætisk Institut - 1990

Husum-Ballum kendes tilbage til 1370, hvor byen benævnes "hwsum". Byens navn har oprindelig betydningen "I / ved husene" og i kombination med "Ballum", der kommer af ordet "balle" i betydningen bakke – og betydningen af bynavnet er således husene på forhøjningen / bakken.

Byen kan typologiseres som en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger samlet langs et let forgrenet vejnet. Denne struktur kan stadig aflæses i byen og det gamle vejforløb og landsbykarakteren opleves i dag tydeligst i områder ved Mølbyvej og Husumvej.

I begyndelsen af 1900 tallet har landsbyen udviklet sig langs den øst-vest gående Byvej, således at Byvej i dag har karakter af hovedgade med enkelte forretninger, villaprægede gadehuse og ikke mindst det fine forsamlingshus fra 1911. Fra denne periode stammer også den gamle skole på Højervej og missionshuset

I de seneste årtier er Husum-Ballum vokset sammen med Bådsbøl Ballum med en række nyere parcelhuse, der ligger langs Byvej

Der er i landsbyen bevaret flere af de ældre gårde og landhuse ligesom byen rummer meget fine eksempler på bedre byggeskik.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Husum-Ballum er præget af to strukturer. Dels den gamle landsbydannelse med de ældre gårde og huse og dels den fortætning af bebyggelsen, der fandt sted langs Byvej fra begyndelsen af 1900 tallet med forretninger og forsamlingshus.

Den tidligere landsbydannelse opleves særligt ved i den østlige del af byen ved Mølbyvej, Husumvej og Nørrevej. Her danner de ældre huse og gårde en fin sammenhæng med de let slyngede grusveje en fin og varieret helhed.

Langs Nørrevej, der har et fint og enkelt forløb nord for byen, er tillige en række fine kig ud mellem bebyggelsen over markerne mod nord.

Den ældre gårdbebyggelse præger også oplevelsen af Byvej, hvor bebyggelsesforløbet rummer flere fine og velbevarede bygninger, der knytter sig til den ældre bydannelse. Særligt er Byvej nr. 58 og Husum nr. 2 karaktergivende for byen.

Landsbyens centrale rumdannelse sker ved vejkrydset i byens østlige ende, hvor det gamle forsamlingshus, købmanden og den velbevarede gård ved Husum nr. 2 danner en fin og sammensat helhed.

Det gamle forsamlingshus, der i dag er Kro, danner sammen med annekset et usædvanligt fint eksempel på bedre byggeskik i sikker og tidstypisk form. De velproportionerede og fint modulerede bygninger står med facaderne i blank mur med hvidkalkede detaljer og med teglhængt tage. Det tidligere forsamlingshus er noget ombygget bagtil, samt mod vest hvor den store blå facade dominerer og er helt fremmed i sit udtryk, skala og farver. Alligevel udgør bygningen et helstøbt og meget fint eksempel på Bedre Byggeskik. Desværre er vinduer og døre udskiftede med en nyere typer, der ikke har samme bearbejdning og udtryk som de oprindelige, og som i nogen grad svækker bygningens udtryk. I Annekset, hvor den oprindelige dør og nogle af vinduerne er bevaret, ser man et fint eksempel på den fine detaljering af snedkerarbejderne, der er karakteristisk for perioden. Forsamlingshuset er oprindelig opført i 1911 og annekset opført i 1934.

Uagtet at det gamle forsamlingshus i dag er præget af senere ændringer, der i nogen grad har forringet det oprindelige udtryk, rummer bygningen store bevaringsværdier og er i høj grad karaktergivende for byen.

Langs Byvej, vest for den centrale rumdannelse ved forsamlingshuset, er et varieret men dog homogent bebyggelsesforløb. Her ligger enkelte ældre gadehuse, der er knyttede til den ældre landsbydannelse, samt enkle villaprægede huse og forretninger, der knytter sig til bydannelsen omkring 1900.

På en af de gamle gårdes placeringer nord for Byvej er opført en række nyere klyngehuse, der i deres placering og struktur bryder med den eksisterende bebyggelsesstruktur, og svækker rumdannelsen langs Byvej .

På området umiddelbart nord herfor er et område tæt tilplantet med grantræer, hvilket også medvirker til at svække såvel karakteren af den tidligere landsby som forløbet langs hovedgaden.

Den gamle landsbykarakter er bevaret ved Mølbyvej i den nordøstlige del af byen, hvor bebyggelse, landskab og vejbelægning danner en fin helhed. (1)

Langs den gennemgående Byvej ligger flere af de ældre gårde og huse, der knytter sig til den oprindelige landsby. De velbevarede og egnstypiske huse bidrager positivt til oplevelsen af byen og man bør værne om disse. Byvej 58, huset er opført 1857. (2)

Velbevaret gårdanlæg, der er med til at kendetegne bebyggelsesforløbet langs Byvej og som bidrager til den centrale rumdannelse i området omkring Forsamlingshuset.
Husumvej 2, opført 1853. (3)

Forløbet langs Byvej har i dag karakter af byens hovedgade, præget af villaprægede gadehuse og enkelte forretninger. Her Byvej 50 med butiksindretning og markant blændingsgavl – Bygningen opført i 1912. (4)

Det gamle forsamlingshus er i kraft af dets størrelse og fine arkitektoniske bearbejdning et fint og karaktergivende hus i Husum-Ballum. Bygningen, der er opført i 1911, er stærkt præget af Bedre Byggeskik med en fin afbalanceret facade, hvor de forskellige bygningsdele – kvist – karnap og de fremhævede indgangspartier – danner en velproportioneret, helstøbt og varieret helhed.

De nyere tilbygninger svækker det ellers helstøbte anlæg noget, men som helhed udgør anlægget en væsentlig og karaktergivende del af byen og kommende istandsættelsesarbejder og eventuelle tilbygninger, bør foretages med udgangspunkt i bygningens særlige kvaliteter og den oprindelige materialeholdning. (5)

Annekset, der ligger ved siden af det gamle forsamlingshus, indgår i den centrale rumdannelse i byen. Bygningen er opført i 1936 og er, ligesom forsamlingshuset, præget af "Bedre Byggeskik". Trods enkelte ændringer i facaden fremstår bygningen ualmindelig velbevaret. (6)

Fint eksempel på Højervej 5, der er opført 1911, er endnu et fint eksempel på indflydelsen fra Bedre Byggeskik. Her i en lokal variant, der inddrager og fortolker den lokale byggeskik med de karakteristiske murankre og frontkvisten.

Bygningen har bevaret sin oprindelige tagform, tagbelægning og det karakteristiske murværk med de oprindelige åbninger, der prudes af de fint forarbejdede stik. På trods af at de oprindelige vinduer og døre er udskiftet til en nyere vinduestype, der hvad angår materialer og detaljering er fremmede for huset, har bygningen en høj bevaringsværdi. (7)

De nye klyngehuse ved Byvej danner en selvstændig struktur. (8)

Fra landsbyens afgrænsning mod nord og øst er der udsigt over det dyrkede land omkring byen. (9)