Byområde - Hjerpsted
KARAKTERISTIK
Hjerpested ligger højt placeret på Hjerpested Bakkeø, hvilket giver en særlig fin udsigt over Vadehavet vest for landsbyen. Landsbyens profil er kendetegnet af de mange tækkede tage og af lav lægivende beplantning omkring bebyggelsen. Også den fritliggende kirke vest for byen præger byens profil.
Særligt kendetegnende for Hjerpested er det store antal velbevarede huse og gårde, der har bevaret deres placering inde i landsbyen samt bebyggelsens klare og veldefinerede afgrænsning til dyrkede land omkring landsbyen.
Landsbyen er typologiseret som en vejklyngeby og bebyggelsesstrukturen er stadig karakteriseret af de gamle gårde og huse, der ligger samlet i smågrupper langs det velbevarede vejnet.
BEVARINGSTILSTAND
Hjerpested er karakteriseret af en ualmindelig helstøbt gård- og husbebyggelse i en meget velbevaret struktur, som har bevaret sin klare sammenhæng med det omkringliggende landskab. Det flade landskab omkring landsbyen er opdyrket og kultiveret og indgår i en fin sammenhæng med den ældre gård- og husbebyggelse. Landsbyen fortjener alle tiltag, der kan sikre, at denne værdifulde sammenhæng fortsat bevares.
Flere bygninger er prægede af udskiftning af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre til produkter, der på ingen måde modsvarer bebyggelsens og landsbyens kvaliteter, men som helhed har byen bevaret sine væsentligste kvaliteter.
SÅRBARHED
Hjerpesteds kvaliteter er knyttet til strukturen, de rumlige kvaliteter, landskabet og de enkelte bygninger. Byen er særlig sårbar overfor nye bebyggelser og/eller beplantninger, der svækker den fine sammenhæng med landskabet. Særligt er Nørreby sårbar overfor tilføjelser, der bryder med den eksisterende struktur eller svækker helhedens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.
ANBEFALINGER
Byens afgrænsning mod vest bør fastholdes, og man bør friholde arealet mellem landsbyen og Vadehavet for bebyggelse eller beplantning.
Man bør fastholde den eksisterende klare struktur med gårde og huse, der er placeret solret, ligesom man ved eventuel ny bebyggelse børe fastholde den eksisterende skala.
Nørreby og Sønderby bør fortsat friholdes for fortove og dominerende gadebelysning m.v. som vil svække landsbyens særlige karakter. Man bør gennem planlægning og vejledning sikre, at den ældste gård- og husbebyggelse fastholdes i sin grundstruktur og at de særlige karakteristika med rødviolette teglsten med kalkede fuger, tækkede tage med ¾ valmede gavle, vinduer og døre bevares. De fine og karakteristiske kålgårdskanaler, der adskiller husene på Byvej, bør absolut bibeholdes. Det samme gælder rester af kålgårdsdiger langs præstegården og ved Vestervej, hvor det lille dige allerede er brudt ud for nyere parcelhuse. Man bør ligeledes værne om de to jugendhuse.
KONTEKST
Hjerpsted er en gammel vejklyngeby, der som type er beslægtet med landsbyer som Sæd, Emmerlev og Vester Vedsted.
Kombinationen af de mange velbevarede bygninger og den uspolerede bebyggelsestruktur er et træk der også ses i Store Darum og i Vesterende Ballum.
Byens landskabelige placering "oppe" på bakkehalvøen er et træk, der også ses i bl.a. Bådsbøl Ballum og Vesterende Ballum.
Koncentrationen af de egnstypiske huse har Hjerpested til fælles med landsbyer som Emmerlev, Sæd, Sønder Sejerslev og Mjolden.
LANDSKAB
Landsbyen Hjerpsted ligger tæt ud til Vadehavet omgivet af opdyrket landbrugsjord. Det landskabelige grundlag er Hjerpsted bakkeø, der falder mod Vadehavet for byen. Bakkeøen løber først over i marsk mod syd umiddelbart efter Emmerlev Klev. Hjerpsted bakkeø er et af de få steder langs Vadehavet, hvor kysten ikke afgrænses af et dige mod Vadehavet, og landsbyen er derfor præget af ekstraordinært mange fine kig fra stikveje og huse ud over Vadehavet.
Hjerpsted er kendetegnet af den fritliggende, kystnære kirke, hvis tårn kan ses langvejs fra i det åbne landskab og som benyttes som pejlemærke for skibstrafikken.
Byprofilen er karakteriseret af den fritliggende kirke og den lave homogene bebyggelse, der er friholdt for dominerende siloer. Nordøst for byen er placeret en vindmøllepark, som præger landskabet og udsigten fra landsbyen ganske meget.
Nord for Hjerpsted er der tillige et fint kig til både Vadehavet og en gruppe af gravhøje. Gravhøjene er karakteristiske for området omkring Hjerpsted både mod nord mellem Hjerpstede og Kolby og mod syd ved Ålbæk, hvor der til sammen er bevaret 32 gravhøje.
Landsbyens tilliggende jorde fremstår frugtbare og opdyrkede med markante, beplantede skel imellem markerne. Øst for Hjerpsted er enkelte lyngklædte områder. Imellem landsbyen og de marker, der støder op til Kystvejen, er udlagt eng til græsning, hvilket giver en fin overgang fra by til land / Vadehav og et flot kig ud over Vadehavet til Rømø fra landsbyens stikveje og fra de yderst beliggende huse og gårde.
Størstedelen af bebyggelsen er samlet omkring den vest-østgående Hjerpstedvej og den nord-sydgående Byvej og følger den højeste beliggende kote 15. Hjerpstedvej har en næsten alle' agtig karakter med en kilometer lang strækning med grantræer langs begge sider af vejen mod øst. Syd for byen mellem Hjerpslev og Emmerlev ligger Tingdal Plantage.
KULTURHISTORIE
Landsbyen Hjerpsted kendes helt tilbage fra år 1340 som Hyarpzhøgh og 1485 hvor den benævnes Hyerepsted. Ordet "Hjarp" er nært beslægtet med det jyske ord "harp", der betyder "ujævn hud, udslæt, skorpe" el. "høj". Navnet Hjerpsted betyder dermed "højen med ujævnheden", hvilket svarer fint til topografien, hvor landsbyen ligger langs det højeste koteforløb omkranset af gravhøje i periferien både mod nord og syd.
Landsbyen er typologiseret som en vejklyngeby, der er karakteriseret af et grenet net af veje i hvis masker gårde og huse placerer sig. Hjerpsted har også den slyngede vejbys karakteristika med sin fine tilpasning til terrænforholdene, hvor bygaden stort set følger højdekurverne i sit slyngede forløb mod øst.
Byen blev udskiftet i 1774-75 men bybilledet har bevaret en sjælden helhed, der domineres af stråtækte gårde og huse. Bebyggelsen ligger uudflyttet på toften, flere steder kun adskilt af lave render eller af kålgårdsdiger mellem haverne, hvilket giver landsbyen et uspoleret og stemningsfuldt udtryk.
ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER
Strukturelt er Hjerpsted præget af tre områder, der præger oplevelsen af bebyggelsen.
- Nørreby - Byvej, Syrenvej, Vestervej og Vesterled
- Sønderby - Sønderbygade,
- Forløbet langs Hjerpestedvej
Nørreby er karakteriseret af en ualmindelig velbevaret gård- og husbebyggelse, der har bevaret sin klare sammenhæng med det omkringliggende landskab.
Bebyggelsen i Nørreby består for langt størstedelen af velproportionerede længehuse, der er opført i det særlige varierede røde murværk, som er karakteristisk for området. Som det er typisk for egnen er indgangspartierne markerede med frontkviste og mange af de halvvalmede tage er tækkede med rør. Alle beboelseshuse i Hjerpested ligger solret, og de mange øst-vest vendte huse, der er opført som elegante variationer over samme tema, giver Hjerpsted et usædvanligt helstøbt præg.
Bebyggelsen – især på Byvej- udgør en sjælden velbevaret helhed, der er domineret af de gamle gårde og huse, som stadig ligger på toften kun adskilt af grøfter og render, der løber langs vejen.
Sønderby er ligeledes domineret af de egnstypiske huse, der ligger langs Sønderbygade og Hjerpestedvej, og sammen med det slyngede velforløb og de to gadekær danner en velbevaret helhed. Særligt omkring gadekæret med den gamle smedje og den gamle kro er en fin rumdannelse.
Bebyggelsen langs Sønderbyvej og Hjerpestedvej er mere kompleks end i Nørreby. Særlig markant er husene på Hjerpstedvej 26 og Sønderbygade 9, der begge er sjældne eksempler på jugenstilen i Danmark.
Nørreby og Sønderby mødes ved den gennemgående Hjerpstedvej, der har et fint slynget forløb igennem landsbyen og er karakteriseret af et smukt kig mod den fritliggende kirke mod vest.
I den østlige ende af Hjerpstedvej er området karakteriseret af en fin og enkel pladsdannelse, hvor præstegården og den øvrige hus- og gårdbebyggelse danner en fin helhed omkring gadekæret. Langs den fredede præstegård fra 1843 ses tydelige spor at de oprindelige kålgårdsdiger. Præstegården har tillige en fin, lav kampestenssætning mod Hjerpstedvej.
Hjerpsted er ikke præget af fortove, gadebelysning eller andet byinventar, hvilket er en styrke for oplevelsen af landsbyen.
En del bygninger i Hjerpsted er præget af nyere materialer og byggetekniske løsninger, der er fremmede for ældre byggeskik – f. eks plasticvinduer, nye termovinduer med sprosser og tagkviste i stråtagene, hvilket på sigt kan medvirke til en svækkelse af miljøet.
Der er i nyere tid opført en række markante landbrugsbygninger i og omkring byen ligesom der er opført en vindmøllepark nord for landsbyen.
De nye haller vest for byen er opført uden sammenhæng med den eksisterende struktur og skala, og svækker den ellers meget fine sammenhæng med det åbne land og vadehavet mod vest.
Langs Hjerpstedvej mod øst er et karakteristisk vejforløb med grantræer, der danner optakt til Hjerpsted. (1)
Den gamle fredede præstegård Hjerpstedvej 22, der er opført i 1843, er smukt beliggende ud til den fine lille pladsdannelse med gadekæret hvor Hjerpstedvej og Sønderbygade mødes. (2)
Bebyggelsen i Nørreby er karakteriseret af de egnstypiske huse, hvor stuehusene er øst-vest vendte og ligger med gavlen ud mod Byvej. Bebyggelsen på toften er adskilt af grøfter og kålgårdsdiger, hvilket giver bebyggelsen en åben karakter. (3)
Den slyngede og grusbelagte Syrenvej i Nørrebyen danner et fint og helstøbt forløb sammen med den velbevarede og egnstypiske bebyggelse (4)
Den gamle landsbykarakter opleves tydeligt ved Vestervej i Nørrebyen, der afgrænser landsbyen mod det åbne land mod vest. (5)
Fra den gennemgående Hjerpstedvej, der løber mellem Nørreby og Sønderby, er et fint kig til den fritliggende kirke, der ligger udenfor den egentlige bydannelse. (6)
Hjerpestedvej 26 er opført i 1908 i jugendstil. Det rigt udsmykkede hus fremstår med stor originalitet og udgør et sjældent eksempel på jugendstilen i Danmark. Man bør absolut værne om de originale bygningsdele som vinduer og døre. (7)
Hjerpested og kirken ligge relativt højt på Hjepested Bakkeø, og fra landsbyens afgrænsning mod vest er der vidt udsyn over Vadehavet, der ellers normalt er gemt bag diger. (8)
Omkring det gamle gadekær på Sønderbygade er et fint miljø med den gamle kro og den gamle smedje. (9)