Byområde - Emmerlev

KARAKTERISTIK

Emmerlev ligger på den sydlige kant af Hjerpested bakkeø i overgangen mellem gest og marsk. Vest for landsbyen ligger Emmerlev Klev, hvorfra der er en meget fin udsigt over både Vadehavet, Højerdiget og det fremskudte dige.

Den karaktergivende bebyggelse ligger i et spredt forløb langs Emmerlevvej og imellem huse og gårde er der en række meget fine kig over det omkringliggende landskab samt til Emmerlev kirke, der ligger nordøst for landsbyen.

Landsbyen er typologiseret som en vejklyngeby og bebyggelsesstrukturen er stadig karakteriseret af de gamle gårde og huse, der ligger samlet i smågrupper langs det velbevarede vejnet.

BEVARINGSTILSTAND

Emmerlev udgør en velbevaret helhed, der er karakteriseret af den bevarede struktur og flere velbevarede enkeltbygninger, der sammen med det særlige landskab danner en værdifuld helhed.

Den fine sammenhæng mellem bebyggelsen og landskabet er dog noget svækket ved Emmerlev Klev, hvor de nyere hoteller og ferielejligheder danner en ny og selvstændig struktur.

SÅRBARHED

Landsbyen, der er karakteriseret af en fin sammenhæng mellem bebyggelse og landskab, er sårbar overfor byudvidelser, nybyggeri eller beplantning, der svækker den fine landskabelige sammenhæng, som præger oplevelsen af landsbyen.

Den unikke landskabelige situation ved Emmerlev Klev er sårbar overfor yderligere fortætning af bebyggelsen.

En væsentlig del af landsbyens kvalitet ligger i det store antal ældre og velbevarede enkeltbygninger. Som helhed er landsbyen sårbar overfor ændringer i den homogene og ensartede bebyggelse – både hvad angår facader, tagform og tagbelægning. Bebyggelsen er ligeledes sårbar overfor indgreb i karaktergivende bygningsdele som vinduer, døre mm.

ANBEFALINGER

Eventuel byudvidelse eller opførelse af nye bygninger til landbrugsproduktion bør ske med udgangspunkt i de særlige landskabelige kvaliteter, der er kendetegnende for Emmerlev.

De lavtliggende marskområder bør friholdes for bebyggelse og ved eventuel opførelse af nye landbrugsbygninger langs Emmerlevvej, bør man være opmærksom på skalaforholdene i den ældre landsbydannelse og på den særlige sammenhæng med landskabet.

Området ved Emmerlev Klev bør på lang sigt styrkes, og man bør her undgå opførelse af yderligere bebyggelse i det unikke landskab.

For at fastholde den homogenitet, der præger landsbyen i dag, er det vigtigt at den ældre gård- og husbebyggelse vedligeholdes og istandsættes efter fælles overordnede retningslinjer, der sikrer at bygningernes særlige karakteristika bevares. En del bygninger er præget af nyere materialer og byggetekniske løsninger, der er fremmede for ældre byggeskik – f. eks plasticvinduer, nye termovinduer med sprosser og tagkviste i stråtagene.

Man bør fremover undgå udskiftning af originale vinduer og døre, ligesom man bør fastholde de mange tækkede tage, der præger landsbyen.

KONTEKST

Emmerlev er en gammel Vejklyngeby, der som type er beslægtet med landsbyer som Hjerpested, Sæd og Vester Vedsted.

Den meget åbne bebyggelsesstruktur og den tætte sammenhæng med det omkringliggende landskab har landsbyen tilfælles med landsbyer som Juvre, og Mjolden.

Placeringen i den klart markerede overgang mellem gest og marsk ses også i en række af Vadehavsområdets andre landsbyer – f.eks. Vesterende Ballum, Østerende Ballum og Møgeltønder

Koncentrationen af de mange egnstypiske huse er et fællesstræk med landsbyer som Hjerpested, Sæd, Mjolden.

LANDSKAB

Landsbyen Emmerlev ligger på den sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø og hører med i den fine række af geestlandsbyer, der kendetegner Vadehavsområdet. Landsbybebyggelsen strækker sig fra Emmerlev Klev ved Vadehavet mod øst til Højervej. Bebyggelsen ligger i et langstrakt forløb langs Emmerlevvej, der har et let slynget og terrænbestemt forløb i overgangen mellem gest og marsk.

Den landskabelige placering opleves særligt ved Emmerlevvejs afslutning mod vest, hvor man fra den hævede klint ved Emmerlev Klev har frit udsyn over både Vadehavet og de to diger mod syd.

Landskabet syd for Emmerlev og geesten er digebeskyttet marsk, der strækker sig helt ned til Højer og er kogsgrænse både vest og nord for Højer. Hvor Emmerlev slutter ud mod Vadehavet kiler marsken sig ind på byen fra syd og mens klintkysten ved Emmerlev Klev rejser sig mod nord.

Emmerlev er en randbebyggelse, der ligger på grænsen mellem det hævede agerland og de lavtliggende græsningsarealer. Terrænet i den langstrakte bebyggelse falder let fra Emmerlevvej nord for byen mod syd.

Den åbne bebyggelsesstruktur, der lader eng og mark komme helt ind i byen, giver mulighed for en række landskabelige kig ud af byen mod hhv. de lavtliggende områder mod syd og Emmerlev Kirke, der ligger ensomt placeret i det hævede land mod nordøst.

Bebyggelsens afgrænsning følger de naturlige landskabelige skel mellem gest og marsk, hvilket særligt opleves ved Digevej og Søndervej, hvor der er bemærkelsesværdige fine overgang mellem bebyggelse og landskab.

Det ældste dige til Højer stammer fra 1926-27 og det nye fremskudte dige, der er det seneste havdige i Danmark, er opført i 1979-81.

Navnet Emmerlev har været kendt helt tilbage fra 1292, hvor landsbyen betegnes "Æmmærløf" eller "Embærloof" hvilket har betydningen "indbygger fra Fehmeren" eller "Fehmerboernes arvegods".

Emmerlev er typologiseret som en vejklyngeby, hvor den ældre gård og husbebyggelse ligger i små klynger omkring et forgrenet vejnet.

Landsbyen er en typisk randbebyggelse, der ligger på kanten af geesten mod nord og støde op til eng og marsk mod syd, hvilket er medvirkende til at gøre landsbyen til et fint eksempel på bosættelsesformen i denne del af landet.

Vejforløbet med den ældre gårdbebyggelse er strukturelt velbevaret og landsbyen har udviklet sig med enkelte huse og gårde indenfor den eksisterende struktur.

I begyndelsen af 1900 tallet har byen udviklet sig med en lille, koncentreret bebyggelsesforløb langs Stampemøllevej.

Karakteren af den gamle vejklyyngeby opleves særligt i vejsammenskæringerne imellem Emmerlevvej og Digevej 7, samt mellem Søndervej og Smedevej, hvor bebyggelsen fortættes omkring de let slyngede veje.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Emmerlev er karakteriseret af det langstrakte bebyggelsesforløb, der ligger langs Emmerlevvej fra Kærgård mod øst helt ud til Vadehavet og Emmerlev Klev.

Bebyggelsen ligger i et spredt forløb langs Emmerlevvej, og imellem den ældre gård- og husbebyggelse er der vidt udsyn over landskabet. Mod nord er der en række fine kig op mod den ensomt beliggende Emmerlev Kirke, der ligger på det hævede land mod nord. Mod syd er der en række fine kig mod de lavtliggende marskområder og den lige digekam mod sydvest.

Bebyggelsen fortættes i området hvor Emmerlevvej møder Digevej, Smedevej og Søndervej, hvor de mest markante rumdannelser i landsbyen opstår.

Landsbybebyggelsen er karakteriseret af de egnstypiske længehuse, der stort set alle ligger øst-vestvendt med facader i blank mur eller hvidkalkede facader og for de flestes vedkommende med de karakteristiske frontkviste over indgangsdøren. De ældre gårde ligger let tilbagetrukket fra vejen, mens en stor del af husbebyggelsen ligger tæt ud til vejen.

Foruden de ældre egnstypiske gårde, er forløbet præget at enkelte bygninger med tætsiddende, pudsede blændinger, mønstermurværk og glaserede tegl samt de tysk inspirerede huse med lav taghældning og den typiske trempel (særlig konstruktion, hvor tagfoden er hævet over bjælkelaget, danner overgange etagerne – beskrevet under bygningstyper)

Langs Søndervej, der løber parallelt med Emmelevvej mod vest, er et fint forløb, der er karakteriseret af enkle huse, der ligger langs vejens nordside. Det enkle bebyggelsesforløb danner sammen med vejforløbet og den særlige placering mod det lave land, en fin og velbevaret helhed.

Langs Digevej, der løber fra den gamle skole på Emmerlevvej ud til diget, er ligeledes et fint forløb, hvor man oplever det særlige landskab.

Landskabeligt kulminerer byen mod vest, hvorfra der er en betagende udsigt mod hhv. Vadehavet, digerne og marsken mod syd og Emmerlev Klev mod nord. Den særlige landskabelige situation har dannet basis for opførelse af flere ferielejligheder og hoteller, som ikke bidrager til oplevelsen af de landskabelige kvaliteter. De nyere hoteller bryder både skalaen for landbyens bebyggelse og den ellers klare struktur, der præger området.

Af enkeltbygninger skal særligt fremhæves den gamle skole i Emmerlevvej nr. 20, der er opført i 1857 og som i dag udgør et af landsbyens karaktergivende bygninger, som både bidrager til bebyggelsesforløbet langs Emmerlevvej og forløbet langs Digevej.

Endvidere skal de enkle trempelbygninger - f. eks Søndervej 3 – der er opført 1900 fremhæves. Bygningerne er udført med en fin detaljering af murværket og med murede dekorationer omkring vinduer og i gesimsen, der danner overgang til den lave trempeletage. Hustypen er særligt typiske for det Sønderjyske område.