Byområde - Brøns

KARAKTERISTIK

Brøns ligger placeret på en sydvendt skråning ud til en lille ådal, hvori Brøns Å har sit løb. Vest for byen udvider ådalen sig til store åbne marskområder. Dette præger også overgangene mellem bebyggelse og landskab i den vestlige del at byen, hvor der er vidt udsyn over de vidtstrakte marskområder. Byens profil er domineret af kirken, der med det lange skib, tårnet og tagrytteren kendetegner byen. Den vestligste del af byen er præget af de gamle gårde, der knytter sig ældre landsbydannelse mens den østlige del af bebyggelse i højere grad er præget af den byudvikling, der fandt sted efter anlæggelsen af station og jernbane blev anlagt øst for byen i 1887.

Landsbyen er typologiseret som en vejklyngeby og bebyggelsesstrukturen og det ældre bebyggelsesmønster kan stadig aflæses i den nuværende struktur.

BEVARINGSTILSTAND

Brøns udgør en velbevaret helhed hvor man stadig kan aflæse den ældre landsbystruktur. Byen rummer tillige flere velbevarede enkeltbygninger, der både knytter sig til ældre gårdbebyggelse og til den nyere bydannelse fra begyndelsen af forrige århundredeskifte.

Flere af byens ældre huse er dog præget af ombygninger, ændringer og udskiftninger af originale bygningsdele som vinduer og døre.

Særligt velbevaret er landsbyens sammenhæng med Brøns Å og ådalen syd for byen.

SÅRBARHED

Byens særlige kvalitet er beliggenheden ved ådalen og afgrænsningen til det åbne land, og man bør fortsat værne om den karakteristiske byprofil og byens afgrænsning mod syd afgrænsningen til åen og til marskarelaerne mod vest.

ANBEFALINGER

Man bør særligt værne om bebyggelsesmiljøet omkring kirken og forløbet af gårde, der ligger langs Digevej.

Den smukke afgrænsning mellem Digevej og det åbne flade landskabet vest for byen bør friholdes for bebyggelse.

Man bør søge at undgå flere større byggerier i stil med de nye store haller, der er opført langs Tingvej og som svækker den ellers klare byprofil. Det samme gælder den store kostald, der præger kigget langs ådalen mod vest.

Landsbykarakteren kan styrkes yderligere ved at sikre, at landbebyggelsens særlige karakteristika fastholdes eller reetableres – her tænkes særligt på tagform, tagbelægning, overfladebehandling, vinduer mm.

De fine enkelthuse i "stationsbyen" bør fastholdes i deres nuværende originale stand – særligt de sjældne jugendhuse, der er karakteriseret af en fornem håndværksmæssig bearbejdning, der er sårbare overfor ændringer.

Forløbet langs Landvejen kan fortættes og bearbejdes – både kroen, den gamle købmandsforretning og de to længehuse rummer potentiale til at byrummet og forløbet kan styrkes

KONTEKST

Den vestlige del af Brøns omkring kirken er en gammel vejklyngeby, der som type er beslægtet byer som Sæd, Vester Vedsted, Bådsbøl Ballum og Husum-Ballum.

Den østlige del ad landsbyen – fra hovedvej A11 og frem til jernbanen har stationsbykarakter, der også ses i flere andre af områdets landsbyer – f.eks. Janderup., Tjæreborg og Rejsby

Den landskabelige placering ved en ådal, der udvider sig til marskområder har landsbyen til fælles med Vilslev, ved Kongeådalen.

LANDSKAB

Brøns ligger på den nordre skråning af den ene af to gesttunger. Mellem de to "tunger" løber Brøns Å. Det lave land omkring åen fortsætter med vidstrakte marskarealer mod vest, der afgrænses mod Vadehavet af Kong Christian d. X´s dige, hvor åen løber ud i Vadehavet ved Brøns Sluse.

Hævet over Ådalens enge ligger den karakteristiske kirke, med det markante blytækkede tårn, der kendetegner landsbyen vidt omkring i det åbne landskab. Også den lille blytækkede tagrytter på det lange tag kendetegner kirken og er sigtepunkt når man kommer ad landevejen fra syd. Den særlige landskabelige placering på den sydvendte skråning, der falder ned mod åløbet opleves tydeligt fra Ribevej syd for byen.

Byens placering er tæt knyttet til åen og landevejen og i området hvor broen er i dag, har der også tidligere været hhv. vadested og bro. Placeringen i overgangen mellem gest og marsk har sammen med åen givet gode forudsætninger for bosættelse med adgang til eng, ager og vand.

Øst for byen ligger Brøns Mølle, hvor man har udnyttet kraften fra Brøns Å.

Åen danner en særlig fin afgrænsning af landsbyen mod syd. Vest for byen er der ved Digevej vidt udsyn over marsken.

Mod øst afgrænses byen af jernbanen og et lille, men markant gårdanlæg, der danner overgang til det åbne landskab omkring byen. Jernbanen er ført over ådalen på en lille dæmning, der ses fra broen.

Mod øst afsluttes bebyggelsen af dominerende nye bygninger – dels den gamle skole, der er præget af nyere om- og tilbygninger og dels af større salgsbygninger og anlæg langs landevejen.

Landsbyen Brøns kendes tilbage til 1231, hvor byen benævnes Brytyernes. Betydningen af bynavnet er "Godsforvalterens Næs". Årsagen til forledet i navnet kendes ikke, men efterledet "nes" i betydningen "Næs" referer klart til landsbyens placering på gesttungen.

Landsbyen er karakteriseret som en Vejklyngeby, hvor gård- og husbebebyggelsen ligger grupperet omkring det slyngede og forgrenede vejnet.

De gamle vejforløb, der kan aflæses af Generalstabskortet fra 1870, er i hovedtrækkene bevaret og opleves i dag tydeligst i den vestlige del af byen, hvor en række ældre gårde langs Digevejs sydside, danner et fint sammenhængene forløb.

Den nord-syd gående hovedvej er den gamle vej mellem Ribe og Tønder, mens den øst-vestgående er den gamle vej fra Gram til Vadehavet.

Øst for den ældre landsbydannelse løber jernbanen, der blev anlagt i 1887. Den gamle landsbydannelse og jernbanestationen er forbundet med den vest gående Tingvej, hvor der er tilløb til en lille bydannelse med villaprægede stationsbyhuse samt et anlæg med park, sø og mindesten.

I sidste halvdel af 1900 har byen udviklet sig mod nord med nyere parcelhuse, der udgør en selvstændig struktur, som ikke præger oplevelsen af den ældre bydannelse.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER OG VURDERING

Brøns er i særlig grad begunstiget med en smuk beliggenhed på skråningerne ved åen samt af det fine samspil mellem kirken og gårdbebyggelsen langs Digevej.

Strukturelt er Brøns er præget af 3 områder, der præger oplevelsen af bebyggelsen:

1. Den gamle Landsby, der særligt præger den vestlige del af byen
2. "Landebvejsbebyggelsen" ved gennemgående Ribevej
3. "Stationsbybebyggelsen langs Tingvej mellem Ribevej og stationen.

Den ældre landbydannelse i landsbyens vestlige del ligger primært langs den øst-vestgående Digevej, hvor de ældre gårde sammen med kirken danner et fint og homogent forløb og hvor særligt den gamle præstegård markerer sig og bidrager til den rumlige sammenhæng.

Syd for kirken er et smukt kig ud over markerne mod ådalen og fra Digevej mod øst er der ligeledes et flot kig mod kirketårnet.

Vejforløbet i den vestlige del af landsbyen har bevaret "landsbykarakter" uden større fortove, som det ses i "landevejsbebyggelsen" og "stationsbydannelsen".

Landevejsbebyggelsen er karakteriseret af et blandet bebyggelsesforløb, der dels består at ældre længehuse, som knytter sig til den ældre landsby og dels bygninger fra tiden omkring forrige århundredeskifte med bl.a. den gamle købmandsforretning fra 1910 på Hovedvejen 5 og Brøns Kro opført i 1880 på Hovedvejen 7, hvis funktioner naturligt knytter sig til landevejen. De to bygninger dominerer oplevelsen af forløbet langs landevejen. Den nu nedlagte købmandsforretning er værd at værne om, og bag skiltning og baldakin gemmer sig et fint og tidstypisk hus med fine murværksdetaljer.

Oplevelsen af denne del af byen er præget af den stærkt trafikerede landevej, der deler den samlede bydannelse og svækker rumdannelsen i denne del af byen.

Nord for kroen er en tunnel under den trafikerede landevej, der dominerer forløbet omkring Damvej og Skolevej.

Øst for Ribevej er et lille anlæg med store løvtræer, der styrker til rumdannelsen omkring landevejen.

"Stationsbebyggelsen" ligger langs Tingvej mellem landevejen og stationen. Det sammensatte bebyggelsesforløb består af gadehuse, der er opført i tiden efter 1900 samt af nyere enfamiliehuse, som ligger let tilbagetrukket fra vejen.

Den vestlige del af vejforløbet har den begyndende stationsbys karakter med villaprægede gadehuse og en lille "håndværkergård" med værksted og beboelse, men det er tydeligt, at der ikke har været basis for en egentlig byudvikling. Vejforløbet her er endvidere domineret at en række nyere store maskinhaller, der i kraft af deres størrelse og antal bryder med byens skala og karakter.

Den østlige del er hovedsageligt præget af huse fra sidste halvdel af 1900årene, der ligger let tilbagetrukket fra vejen. Nord for Tingvej ligger et lille anlæg med sø og rumdannende beplantning, der afsluttes ud mod vejen med en mindesten for faldne fra 1. verdenskrig.

Den gamle og nu nedlagte station ligger tilbagetrukket og tilgroet nord for vejen i byen østligste udkant og præger ikke bydannelsen væsentligt.

Den særlige placering og den karakteristiske byprofil sløres en smule af nyere større haller – dels den store staldbygning til landsbrugsproduktion, der skyder ud i Ådalen mod vest og dels de nyere haller der ligger langs Tingvej. Ved Skovevej er der senest opført en meget stor hal, der svækker oplevelsen af byen fra de lavtliggende flade land mod vest.

Langs østsiden af landevejen nord for byen er opført et lille forløb med nyere bebyggelse.

Af enkeltbygninger skal særligt nævnes

Den gamle præstegård, der udgør et fint og velbevaret anlæg, som præger forløbet og bydannelsen i den vestlige del af byen.

Den nye præstegård på Tingvej, der er et fint og velbevaret eksempel på Bedre Byggeskiks indflydelse i begyndelse af dette århundrede.

De jugendprægede gadehuse på Tingvej 26-28, der er sjældne og særdeles velbevarede eksempler på jugend-inspireret byggeri. Stilen slog aldrig rigtig igennem som egentlig byggestil i Danmark, men i Sønderjylland er der bevaret flere fine eksempler, der må tilskrives indflydelsen fra Tyskland, hvor stilen havde en større gennemslagskraft. De to huse fremstår med usædvanlig stor originalitet og med mange fine og velbevarede detaljer udført i høj håndværksmæssig kvalitet. Begge huse er opført i 1905.