Landskab

SAMMENFATNING

Området omfatter Hjerpsted bakkeø, en flad morænebakke dannet under næstsidste istid, som afgrænses mod vest af Vadehavet og mod øst nord og syd af hedesletter og marskområder. Bakkeøranden er kendetegnende ved meget åbne landskaber, uden væsentlige beplantninger og hegn, med et frit udsyn til de omgivende flade og lave marsk, hedesletter og til Vadehavet. Midten af bakkeøen derimod har enkelte mindre skove og en del markhegn der opdeler landskabsbilledet i rum af varierende størrelser. Her findes også et større vindmølleområde der i uheldig grad dominerer landskabet. Bakkeøen var oprindelig dækket af hede, hvoraf kun få mindre områder er tilbage. Området henligger i dag som traditionelt opdyrket landbrugsjord for fortrinsvis korn- og fodderafgrøder.

De mange gravhøje fra bronzealderen vidner om at bosætningen i området er meget gammel. De ældst bevarede ejendomme er dog ca. 200 år gamle, og bebyggelsen i området knytter sig i det væsentligste til mindre landsbyer, klynger af gårde og geeststrandlandsbyer anlagt som langstrakte bebyggelser på randen mellem bakkeø og marskområderne. Landsbyerne er fortrinsvis placeret i bakkeøens randområder langs geestranden og kystlinien, mens bebyggelsen på midten af bakkeøen består af enkeltliggende gårde. Bebyggelsen har mange steder bevaret sin oprindelige struktur, for at kunne udnytte de forskellige landskabsformer som marskens græsningsarealer og geestens agerjord. Ved kysten har muligheden for fiskeri og sejlads endvidere haft en betydning for livsgrundlaget.

Hovederhvervet har været landbruget, hvor man ved de kystnære bebyggelser her kunnet supplere indkomsten ved fiskeri i Vadehavet. I Vesterende Ballum og i Bådsbøl Ballum findes stadig mindre huse som har været beboet af sømandsfamilier, hvor sejladsen på øerne ud for kysten har spillet en rolle.

BEVARINGSTILSTAND

Bevaringstilstanden af landskabselementer må siges at være god, fordi især landsbystrukturer og en del ejendomme, hovedsageligt gårde, er velbevarede i sin oprindelige form, ligesom bakkeørandene, kirkelandskabet og gravhøjene er holdt åbent de fleste steder. Landskabet er dog delvist forstyrret af vindmøller, og de store tilbygninger til landbrugsejendommene, der er et mere og mere dominerende element. Der er foretaget en hel del udfyldningsbyggeri og udlæg af byområder især i Bådsbøl Ballum/Husum Ballum samt i Sdr. Sejerslev som har ændret den oprindelige landsbystruktur. De øvrige landsbyer har stort set bevaret deres oprindelige struktur, de sidste ca. 200 år, og især Hjerpsted og Vesterende/Østerende Ballum bør fremhæves.

Der har tidligere været hede på midten af bakkeøen, men efter opdyrkningen er der ikke sket markante ændringer i naturgrundlaget. Det åbne landskab omkring geestranden er stort set bevaret, og i disse områder, hvor beplantning og hegn fortrinsvis koncentrerer sig omkring bebyggelsen, fremtræder afgræsningen mellem bebyggelsen og landskabet fortsat meget markant.

SÅRBARHED

Bakkeøens rande er sårbare overfor tilplantning, fordi det vil hindre oplevelsen af terrænformer og det vide udsyn. Omgivelserne omkring kirker og gravhøje er ligeledes sårbare overfor tilplantning, som vil sløre indblikket. Hedearealerne bør plejes og om muligt genskabes for, at bevare den oprindelige landskabskarakter.

Gamle gårde og landsbystrukturer er sårbare overfor nybygninger. Nybygningers placering og dimensioner kan påvirke landskab, og bebyggede strukturer i uheldig grad, fordi de vil kunne dominere i landskabet og den oprindelige bebyggelsesstruktur.

ANBEFALINGER

Beplantning af bakkeøens rande, åbne områder og hede bør undgås. De eksisterende heder bør bevares, og oprindelige hedearealer genskabes.

Nye bygninger, anlæg og installationer bør indpasses i landskabet uden at være dominerende, og respektere landsbystrukturerne. Udformning og dimensionering, valg af farver og byggematerialer bør ske så det falder ind med landskabet og følger de traditionelle skikke, herunder de typiske øst/vestvendte gavle.

Det anbefales at de oprindelige bebyggede strukturer sikres ved lokalplanlægning. Særlige landskabelige værdier bør sikres ved en helhedsplan for især de åbne kyststrækningen, kirkelandskaber, gravhøje og øvrige randbebyggelser. For den resterende del af hedearealerne bør der udarbejdes plejeplaner, ligesom genetableringen af lyngheden bør ske ved naturgenopretningsprojekter. Adgangen til kysten og naturen bør sikres ved etablering af cykel- og gangstier.

Landskabsområdet består af Hjerpsted Bakkeø der er ca. 13 km lang og ca. 5 km bred. Området afgrænses mod vest af Vadehavet, mod nord af marsken i Ballum enge, mod øst af den lavtliggende hedeslette og moser og mod syd af det smalle lavtliggende område mellem bakkeøen og Højer banke.

Hjerpsted Bakkeø er en oval flad morænebakke fra næstsidste istid, hovedsageligt bestående af moræneler med smeltevandssand på toppen. Bakkeøen hæver sig fra det omgivende flade og lavtliggende landskab til et plateau på 8- 10 meter i den nordlige ende, og op til 24 meter i den sydlige ende. Bakkeøranden er særlig markant mod nord og øst, samt den sydlige kystlinie mod vest, hvor havets erodering har dannet en stejl kystklint. Den nordlige kystlinie har kun en beskeden højde på mellem 2- 3 meter , og der er her opført et lavt sommerdige til beskyttelse mod oversvømmelser. Den øvrige bakkerand har en mere behersket stigning i overgangene mellem de to landskabsformer. Højdeforskellen giver særligt ved Ballum mod nord og ved Emmerlev mod syd, en utrolig flot og overvældende udsigt over marskområderne. Bakkeøen afvandes af 2 vandløb Ålbæk og Rudebæk der løber ud i Vadehavet, og talrige grøfter der hovedsagelig løber fra bakkeøens midte til nærmeste bakkeørand.

Det meste af Hjerpsted Bakkeø var oprindelig dækket af hedearealer. I dag er kun få områder af den oprindelige lynghede bevaret. Landskabet fremstår som traditionelt opdyrket landbrugsjord og græsningsarealer, med kun få og mindre skove, hedearealer, moser og overdrev. Arealanvendelsen på bakkeøen er fortrinsvis intensivt landbrug, med en dominerende produktion af korn og fodderafgrøder, men kun nogle græsmarker hvor de fleste er i omdrift. Der er mange landbrug med produktionsanlæg til kvæg- og svineavl.

Den centrale del af bakkeøen er præget af mange hegn og skovbeplantning der opdeler landskabet i større og mindre lukkede rum. Bakkeørandene, og især kystlandskabet, er mere åbent og stor set friholdt for bevoksning, hvorfor der de fleste steder er udsyn til de omkringliggende områder. Overgangen mellem bakkeøen (geststranden) og de lavtliggende områder er de fleste steder tydelige, dels pga. af markante terrænstigninger, eller højdeforskellen mellem gesten og marsken.

På en strækning fra Emmerlev Klev til Kolby nord for Hjerpsted er der en stor samling af synlige gravhøje fra bronzealderen. Gravhøjene ligger alle ud mod kysten og koncentrerer sig hovedsagelig omkring to områder. Et mellem Hjerpsted og Kolby, et ved Ålbæk syd for Hjerpsted til Emmerlev Klev.

Midt på bakkeøen nord for Hjerpsted (på Rejsby Hede) ligger en vindmøllepark med 40 vindmøller. Vindmølleparken dominerer landskabsbilledet ind mod bakkeøen og kan ses på lang afstand. Det åbne kystlandskab forstærker indtrykket, hvor vindmølleparken er markant synlig fra søsiden og de foran fastlandskysten beliggende øer Sild og Rømø. På Vestermark vest for Sdr. Sejerslev ligger en klynge på 4 store vindmøller. Vindmøllerne, der ligger på et højdedrag, markerer sig tydeligt i det åbne landskab. Der er endvidere få mindre og ældre enkeltstående vindmøller langs kysten.

Bebyggelsen i området består og landsbyer med gårde, og af fritliggende gårde. Den sammenhængende bebyggelse knytter sig fortrinsvis til bakkeøens randområder, der mange steder fremtræder som gestrandbebyggelse på overgangen mellem bakkeøen og de lavtliggende marskområder, henholdsvis langs kysten. Midten af bakkeøen er derimod, ud over enkelte spredte gårde, friholdt for bebyggelse.

Landsbyerne langs kysten består typisk af en lille klynge eller rækker af gårde placeret på naturlige forhøjninger i landskabet. Gårdene ligger i en række eller klynge tæt ved Vadehavet, og de fleste steder med direkte adgang til kysten. Hjerpsted landsby ligger derimod højt oven for et terræn, som falder jævnt mod Vadehavet.

Der er flere kirker i området. Hvor Emmerlev og Hjerpsted kirker ligger markant i åbent terræn, er Vesterende Ballum en godt bevaret kirkelandsby med ældre gårde og huse placeret tæt rundt om kirken og kirkegården. Skast kirke er mindre og placeret i yderkanten af landsbyen, men indblikket sløres af beplantning og den øvrige landsbybebyggelse.

Bebyggelsen bindes sammen af større og mindre asfaltveje der fortrinsvis forløber hen over bakkeøen i stik øst/vestlig retning og i nord/sydlig retning. Der er mange markveje i området. De to større øst/vestlige landeveje rammer ved kysten en nord/syd gående landevej der begynder ved Hjerpsted og løber langs kysten til Rømødæmningen. Fra Vester Gammelby forløber en landevej mod syd gennem Sønder Sejerslev til Højer. En mindre asfalteret vej går fra Vester Gammelby mod nord gennem Skast og ender i Husum-Ballum.

Kortet viser Hjerpsted Bakkeø beliggende ud til Vadehavet, og det omgivende landskab i form af marsk og hedeslette. Bebyggelsen er typisk placeret ved de åbne bakkeørande mellem to resursegrundlag, overgangen geest og marsk, eller bakkeø og hav. Hvor bakkeøranden er meget åben, tiltager bevoksningen på midten af bakkeøen. Vindmøllerne på Vestermark og det store vindmølleområde på Rejsby Hede, er et meget dominerende landskabselement.

KULTURHISTORIE

Bakkeøen var oprindelig dækket af store arealer med lynghede, enkelte små moser og lidt bevoksning i form af krat og små skove på midten af bakkeøen. For ca. 200 år siden skabtes det nuværende landskabsbilledet. Med den tiltagende intensivering af landbruget, blev store dele af de oprindelige hedearealer og moser omdannet til agerjord. Med digebyggeriet nord og syd for bakkeøen, blev det endda muligt at opdyrke den frugtbare marskjord. Med sin placering i et yderområde, har tiden ikke bragt de store forandringer til området, og hovederhvervet er forsat traditionelt landbrug.

På Hjerpsted Bakkeø ligger bronzealderhøjene tæt, 32 er bevaret og over 20 er nedpløjet. Højene vidner om, at bosætningen på bakkeøen er meget gammel. Det var på Hjerpsted Bakkeø, i sikkerhed for oversvømmelser, at jyderne bosatte sig. Den frugtbare agerjord, nærheden til hav og marsk gav gode livsbetingelser, og mange små bosætninger opstod i form af klynger af gårde og landsbyer. Tilgangen til 2 landskabsformer og havet har været grundlaget for bosættelsen, hvorfor der ikke har været et incitament til at foretage en større udflytning af gårdene, som det ellers er sket mange andre steder. Ballum sogn hørte siden 1200-tallet, sammen med sognene Daler og Møgeltønder, til Ribe stift. I 1407 blev disse sogne (de kongerigske enklaver) af dronning Margrethe I knyttet til besiddelserne i Nørrejylland.

Ved de kystnære bebyggelser har søfart og fiskeri haft en stor betydning. Bådsbøl Ballum var udskibningssted for færgefarten til Rømø indtil 1922. I Vesterende-Ballum består bebyggelsen overvejende af småhuse, hvis beboere til omkring år 1900 var sømænd. Ballum var et af 1800-tallets talrige små udskibningssteder for kvæg til England, idet den i 1850-51 flere gange havde dampskibsforbindelse til London og Lowestoft. Men dermed var dens storhedsdage som verdenshavn også talte. I ældre til var Vesterende Ballum endog en lille handels- og håndværkerby.

Vadehavet ringe dybde og store tidevandsforskel gjorde det nemt at drive kystfiskeriet. Ved ebbe, når vaderne var tørlagte, kunne man til fods eller i vogn tage ud og sætte eller rygte sine garn. Fiskeriet er i dag begrænset til hobbybrug, og udgør ikke længere en indtægtskilde for befolkningen.

Historisk kort af Hjerpsted bakkeø afgrænset af hav, marsk og mose. Bakkeøen er kendetegnende ved sine bebyggelser der koncentrerer langs bakkeøranden ud mod marsk eller hav, mens midten af bakkeøen er friholdt for bebyggelser.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Bebyggelsen i området koncentrerer sig hovedsageligt langs bakkeøens rande som landsbyer eller klynger af gårde, og i mindre grad som spredt bebyggelse . Landsbybebyggelsen har flere steder undgået udflytninger, og har bevaret sin oprindelige struktur. Der er mange velbevarede bebyggelser fra 1700- og 1800-tallet. Typisk er enlængede gårde med øst-vest vendte gavle og stalden placeret i den østlige ende, længernes store dybde, og de markante gavlkviste over indgangsdørene, opført med stråtag og i røde teglsten. Mange steder dominerer nye store tilbygninger til landbrugsejendommene den oprindelige bebyggelse og landsbystruktur.

Specielt om bebyggelsen langs kysten

For bebyggelsen langs kysten har nærheden til havet haft betydning. Søfart, fiskeri og handel har sammen med landbrugsdriften været grundlaget for den kystnære bebyggelse. Landsbyer og gårde er hovedsageligt placeret på højreliggende terræn for at undgå oversvømmelser, men enkelte steder ligger bebyggelsen så lavt, at der er risiko for oversvømmelser ved stormfloder. Til beskyttelse mod disse oversvømmelser er der rundt om de mest udsatte gårde etableret et lavt dige.

Perspektiv af Hjerpsted landsby med Hjerpsted Kirke liggende foran. Landsbyen ligger højt i terrænet der falder ned mod kysten, hvor bakkeøen ender i en klintekyst ud mod havet.

( Gengivet fra "Den jyske vestkyst” fra forlaget BYGD med tilladelse fra Fiskeri & Søfartsmuseet i Esbjerg)

Hjerpsted er placeret højt oven for et åbent terræn, som falder jævnt mod Vadehavet, med Hjerpsted Kirke liggende yderst ud mod kysten. Fra ældre tid har heden domineret landskabet øst for byen, mens der var frugtbar agerjord ned mod kysten. Tilgangen til agerjorden og havet, som ligger i kort afstand fra landsbyen, har haft betydning for placeringen af bebyggelsen. De omgivende marker går tæt ind til afgræsningen af landsbyen. Fra vest ses afgræsningen mellem bebyggelsen og det åbne landskabet tydeligt, mens det fra øst er mere sløret eftersom markhegnene tiltager ind mod midten af bakkeøen.

Koldby, Rejsby-Ballum, Nørrehus-Ballum og Buntje-Ballum er små landsbyer bestående af klynger af gårde og huse, der ligger i det åbne landskab langs landevejen tæt ved kysten. Bebyggelsen er de fleste steder lagt på lidt højere liggende terræn, men for enkelte gårde er der risiko for oversvømmelser ved stormfloder. Den sparsomme bevoksning knytter sig til de enkelte ejendomme, hvor typisk græsmarker går helt ind, og imellem de enkelte bygninger. Her er tilgang til marskjord og forland der giver gode græsningsmuligheder, ligesom placeringen helt ud til havet har givet muligheder for at drive kystfiskeri. Bebyggelsen domineres flere steder af endog meget store tilbygninger i form af produktionsanlæg til landbrugsejendommene.

Bådsbøl-Ballum, Husum-Ballum og Harknag oprindeligt 3 landsbyer der er vokset sammen. Landsbyerne er beliggende i et åbent terræn, og bebyggelsen koncentrerer sig på begge sider af en bred gade, og mindre parallelt forløbende gader. Bådsbøl-Ballum og Husum-Ballum har både gårde og bymæssig bebyggelse der rummer nyere boligkvarterer og udfyldningsbyggeri, samt enkelte mindre håndværks- og servicevirksomheder. Husene ligger tæt, med en klar afgræsning til de åbne marker der omgiver bebyggelsen. Bådsbøl Ballum, der ligger tættes kysten, har haft betydning som udskibningssted, mens Husum-Ballum og Harknag er omgivet af agerjord.

Specielt om randbebyggelser

Vesterende/Østerende Ballum, Emmerlev, Sdr. Sejerslev, Kærgård, Vrågård og Nr. Sejerslev er alle placeret på randen af bakkeøen (geststranden) mellem gest og marsk, højt nok til at undgå oversvømmelser. Her er huse og gårde typisk placeret i én eller to rækker langs én langstrakt gade. Skast adskiller sig ved at være placeret på randen mellem bakkeøen og en stor mose.

Perspektiv af Vesterende Ballum og Østerende Ballum der er to sammenbyggede landsbyer placeret hvor hav, marsk og geest mødes. Vesterende Ballum består mest af mindre huse centreret omkring sognets kirke, Ballum Kirke, der ligger tæt ud til kysten. Østerende Ballum består af gårde placeret langs 2 langs geestranden.

(Gengivet fra "Den jyske vestkyst" fra forlaget BYGD med tilladelse fra Fiskeri & Søfartsmuseet i Esbjerg)

Vesterende og Østerende Ballum er to sammenhængende landsbyer. Vesterende Ballum består af få gårde og mange mindre huse der centrerer sig omkring Ballum Kirke. Bebyggelsen ligger i overgangen mellem marsk, hav og geest, men det har fortrinsvis været nærheden til havet der har haft betydning for placeringen af landsbyen. Østerende Ballum består af to rækker af gårde, der er placeret i overgangen mellem geest og marsk med tilgang til både agerjord og græsningsarealer. Bebyggelsen er domineret af enkelte store produktionsanlæg til landbrugsejendommene. Den sammenhængende bebyggelse ligger i et meget åbent terræn, der er friholdt for beplantning. Overgangen mellem geest og marsk er meget stejl her, og bebyggelsen ligger helt ud til bakkeøens stejle rand. Terrænforskellen mellem geest og marsk gør, at landsbyerne markerer sig særligt stærkt ud mod marsken i Ballum Enge. På bakkeøen går markerne tæt ind til og imellem bebyggelsen, og ved Vesterende Ballum er afgræsningen markant grundet den tættere bebyggelse.

Emmerlev, der er en langstrakt bebyggelse opført langs én lang gade, er placeret på bakkeøen sydligste kant i overgangen mellem gest og marsk. Landskabet er meget åbent og friholdt for beplantning. Bebyggelsen ligger mange steder ikke særlig tæt, hvorfor markerne går tæt ind til og mellem de enkelte ejendomme. Længst mod vest helt ud til Vadehavet ved Emmerlev Klev, ligger et ferie- og fritidsområde med hotel ferielejligheder og campingplads. Emmerlev placering mellem bakkeøens agerjord og græsningsarealer i marsken, men før inddigningen lå Emmerlev ved kysten, og søfart og fiskeri var dengang en væsentlig indtægtskilde. Mod øst udgør Emmerlev og Kærgård en sammenhængende bebyggelse. Kærgård består dog af en mere spredt samling af gårde, der ligeledes er placeret på bakkeøranden mellem bakkeøens agerjord og engene i Sejersbæk Kog. Der er igen klar afgræsning mellem bebyggelsen og det åbne landskab. Både i Emmerlev og i Kærgård er der mange velbevarede gårde. Bebyggelsen domineres dog flere steder af store tilbygninger i form af produktionsanlæg til landbrugsejendommene.

Sønder Sejerslev en gammel geestlandsby med mange flotte, gamle og velbevarede gårde og huse. Den bymæssige bebyggelse rummer et nyt boligkvarter og udfyldningsbyggeri, samt enkelte mindre håndværks- service- og fremstillingsvirksomheder, der slører den oprindelige bebyggelsesstruktur. Landsbyen har en klar afgræsning til det omgivende landskab. Markerne går tæt ind til landsbyen, med få markhegn i et ellers åbent terræn. Sammen med landsbyerne Nr. Sejerslev, og Vrågård, udgør Sdr. Sejerslev tre sammenhængende landsbyer, der er placeret som en randbebyggelse der knytter sig til én lang gade. Her er adgang til bakkeøens agerjord, og de gode græsningsmuligheder i engene i Sejersbæk Kog.

Skast er en gammel landsby beliggende på rande af bakkeøen ud mod et lavtliggende moseområde. Landsbyen har en del gamle gårde, hvor bebyggelsen veksler mellem sammenhængende og mere spredt bebyggelse, eller små klynger af huse og gårde, omkring mange små veje. En del bevoksning i form af hegn præger landsbyen og dens omgivelser. Bevoksningen tager til på den side der vender ind mod bakkeøens midte. Markerne går tæt ind til og imellem bebyggelsen, og giver mange steder en uklar afgræsning mellem landsbyen og det omgivende landskab. Landsbyen er præget af mange landbrugsejendomme, med nyere dominerende produktionsanlæg.

Ved Emmerlev Klev har havets erodering dannet en stejl og geologisk værdifuld klintekyst. Mellem bakkeø og hav ligger en strandeng. Dette er et af de få steder, hvor kystlinien ud til Vadehavet byder på en afveksling i forhold til de mange diger og flade overgange der ellers præger kysten. (1)

Dige, Marsk og bakkeø mødes. Emmerlev Klev hvor Højer Dige fra 1861 inderst og Margrethe Diget fra 1982 yderst rammer Hjerpsted Bakkeø. Herfra er en storslået udsigt over Margrethekog og Vadehavet helt ned til Hindenburgdæmningen. (2)

Emmerlev Kirke og den gamle Højkro. Kirken ligger på en højderyg i et markant i åbent terræn mellem landsbyerne Sønder Sejerslev, Kjærgård og Emmerlev. Indblikket til kirken er uforstyrret, og den kan ses viden om. (3)

Hjerpsted kirke beliggende ud mod kysten i åbent terræn.
I baggrunden ses del af Hjerpsted landsby. Kirken ses viden om, og er et tydeligt landkendingsmærke fra søsiden. (4)

Bevaret lynghede ved Ålbæk Skydebane. I baggrunden kystlinien og ådalen hvor det lille vandløb Ålbæk løber ud i Vadehavet. Heden er her sikret sin bevarelse ved en plejeplan for området. Særligt skal fremhæves det åbne landskab som præger kystområdet. (5)

I det forholdsvis flade og åbne landskab er virker større anlæg forstyrrende på helheden, som her ved vindmølleparken på Rejsby Hede. De 40 vindmøller kan ses viden om, og er et meget dominerende landskabselement. (6)

Landsbyerne langs kysten består typisk af en lille klynge af gårde som her ved Kolby. Gårdene ligger i en række eller klynge tæt ved kysten. En enkeltstående vindmølle dominerer kysten og det omgivende åbne landskab. (7)

Store tilbygninger til landbrugsejendommene er et mere og mere dominerende element, som her ved Rejsby-Ballum. (8)

Geststranden med den markante overgang mellem Hjerpsted Bakkeø og marsken i Ballum Enge. Bebyggelsen i Vesterende og Østerende Ballum er placeret i rækker langs bakkeøranden, i sikkerhed for oversvømmelser. Her er der direkte adgang til den fede marskjord og bakkeøens agerjord. Ballum kirke ses tydeligt i landskabet. (9)