21. Håndværkerbyen, Valby
Før Anden Verdenskrig arbejdede mere end halvdelen af landets industriarbejdere under usle kår i små lokaler eller skure. Først i efterkrigstiden blev de danske byer byfornyet, og industriarbejderne fik bedre kår. Håndværkerbyen i Valby er den første af sin slags i Danmark.
En mønsterby bliver født
Håndværkerbyen ligger syd for Københavns grønttorv i Valby. Byen er bygget i 1950’erne som en model for, hvordan værksteder for den mindre industri skulle være. Anlægget er tegnet af arkitekt Ole Vinter og opført i tre etaper mellem 1953 og 1962.
Selvom tendensen under den tredje industrialiseringsbølge i 1950-1970 gik mod etablering af større virksomheder, så voksede antallet af små virksomheder også. Der opstod et stort behov for en ny type håndværksbyer.
Lokalenødens virkninger
Blandt virkningerne af den uheldige tilstand er de hygiejniske og sociale ulemper de mest iøjnefaldende. Det kan dokumenteres gennem fabrikstilsynets kartoteker og deres tilstedeværelse afføder den latente spænding mellem lovgivningens krav og de praktiske muligheder for kravenes opfyldelse, som præger tilværelsen for så mange mindre virksomheder.
En anden klasse af ulemper er de byplanmæssige. Lokalenøden, og den dermed følgende ”fastlåsning” af virksomheder i gamle og uegnede lokaler, hindrer gennemførelsen både af ønskelige saneringer af dårlige kvarterer og af påkrævede bymæssige reguleringer, gadegennembrud og lignende. Desuden modvirker de den udflytning af virksomheder fra byernes indre kvarterer, som er ønskelig af trafikmæssige grunde, dette sidste gælder ganske særlig for Københavns Vedkommende.
Endelig medfører lokalevanskelighederne betydelige driftsøkonomiske ulemper for de pågældende, først og fremmest derved, at den hæmmer gennemførelsen af påkrævede rationaliseringsforanstaltninger. Derigennem bliver hele problemet af samfundsøkonomisk betydning, og i denne forbindelse er det, Landsforeningen Dansk Arbejde har fundet særlig anledning til at beskæftige sig med det. I en tid med fuld beskæftigelse er rationalisering den eneste vej til forøgelsen af produktionen…
Dårlige arbejdsforhold
Optællinger fra 1948 har vist, at næsten halvdelen af de beskæftigede inden for industri og håndværk var i små virksomheder med under 20 ansatte. Lokale- og arbejdsforholdene for den mindre industri var på den tid meget dårlige. Håndværkerne arbejdede typisk i kældre, loftslokaler eller baggårdsskure med dårligt klima, arbejdsforhold og dårlig lagerplads.
Med håndværkerbyerne blev det anderledes. Her blev bygget store fladebygninger, der blev placeret i særskilte industriområder, så de lå væk fra boligområderne. Byerne blev typisk afskærmet fra den øvrige bebyggelse af bælter med træer og buske, så man kunne begrænse spredningen af røg og støj fra værkstederne.
Hjælp fra Marshall
Initiativet til byggeriet i Valby kom fra landsforeningen Dansk Arbejdes Københavns Afdeling, som siden slutningen af 1930'erne havde propaganderet for opførelsen af værkstedshuse til håndværkere og den mindre industri efter engelsk og svensk forbillede.
I forbindelse med Marshall-hjælpen, hvor USA ydede støtte til bland andet Danmarks genopbygning efter krigen, blev der i 1950 vedtaget en lov, der gav mulighed for billige lån til erhvervsbyggeri. Håndværkerbyen i Valby blev delvist finansieret herfra, og den blev en model for, hvordan tilsvarende værkstedsbyer skulle udformes og planlægges.
Fælles om det meste
Håndværkerbyen består af værkstedhuse i et plan og udformet som røde murstensrækkehuse. Husene ligger i blokke og i midten løber en vej. Hver blok indeholder otte værkstedsenheder parvist samlet under et shedtag. Til byen hører fælles varmeanlæg og elinstallationer, der er toilet, fælles affaldsrum og en badeanstalt.
De første virksomheder, der rykkede ind i byen i 1950'erne, var maskin- og værktøjsfabrikker, metalvarefabrikker, bogtrykkerier, metalsliberier og andre. I dag er virksomhederne mere blandet, hvor der er kommet flere kreative kunstnere og fotografer til.
Løsningen: Fælles værkstedshuse
"Den løsning på problemet om småvirksomhedernes lokalemangel, der umiddelbart frembyder sig, er opførelsen af kollektive værkstedshuse, hvor flere virksomheder indretter sig under fælles tag og med udnyttelse af en række fælles anlæg og installationer…
For at en virksomhed overhoved skal kunne indrette sig i et værkstedshus må det nemlig være en forudsætning, at den ikke er alt for snævert bundet til en bestemt beliggenhed. Håndværksvirksomheder, der jo karakteriseres gennem afhængighed af en bestemt, oftest lokalt afgrænset forbrugerkreds…vil kun sjældent opfylde denne forudsætning…
For de små industribedrifter måtte et sådan hus derimod synes ideelt. Disse virksomheder er i forhold til håndværket karakteriseret ved, at de driver seriefabrikation, ”masseproduktion en miniature”, enten for nogle få større aftagere eller for net mere ubestemt marked, og de er derfor delvis uafhængige af beliggenheden…
Den logiske konsekvens heraf er, at de større kollektivhuse for industri og håndværk ikke nødvendigvis behøver at være placeret centralt i byerne… I de nyere industrikvarterer i byernes periferi, vil disse betingelser i reglen være til stede, samtidig med at grundpriserne er moderate, og her vil fælles værkstedshuse derfor med fordel kunne placeres.
Ud fra disse betragtninger bestemte vi os til at lægge det københavnske værkstedshus indenfor industrikvarteret i Valby på en grund tilhørende Københavns Kommune.”
Ole Vinter, arkitekt, og Niels Hoff, kontorchef i Landsforeningen Dansk Arbejde: Rækkehus – Værksteder på Andelsbasis, en vej til småindustriens rationalisering. Privattryk Charlottenlund 1951, side 4-7.
Flere byer
Dansk Arbejde lobbyede derefter for at få opført flere værkstedshuse ved at udsende kampagnemateriale om ”Rækkehus-værksteder på andelsbasis – en vej til småindustriens rationalisering”. Senere blev der opført flere værkstedsbyer efterhånden som de fleste kommuner udlagde industrikvarterer. Der findes dog ikke noget samlet overblik over deres udbredelse og betydning, men vi ved, at den i Valby blev brugt som et forbillede.
Håndværkerbyen i Valby var den første af sin slags i Danmark og viser, hvordan amerikanske planlægningsidealer under den tredje industrialiseringsbølge inspirerede danske arkitekter og planlæggere og blev tilpasset den mindre industri.
Nationalt industriminde
Håndværkerbyen i Valby er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er den første værkstedsby i Danmark og siden forbillede for mange kommuners nyudlagte industrikvarterer
- er et eksempel på, hvordan amerikanske planlægningsidealer blev tilpasset til Danmarks småindustri
Guide til Håndværkerbyen, Valby
Tag guiden med på tur til Håndværkerbyen i Valby og se værkstederne med shedtage og fællesfaciliteter.
