14. Kødbyen, København
I 1879 opførte Københavns Kommune et kvægtorv på Vesterbro, der hurtigt blev udvidet med slagtehaller. I 1934 kom Den Hvide Kødby til. Her blev køerne sendt gennem et effektivt maskineri fra slagtehal til køddisk. Først i 1991 fik kødbyen andre funktioner.
Den Brune Kødby og Den Hvide Kødby
Den Brune og Hvide Kødby ved Halmtorvet i København var det største og mest omfattende kvæg- og kødmarked i Danmark. Det skulle sikre hovedstadens beboere friske, hygiejniske og sunde slagtervarer.
Før Kødbyen solgte slagterne nemlig deres varer fra boder i gaderne, og der var ingen kontrol med slagtedyrene eller de forhold, kødet blev solgt under. Derfor besluttede Københavns Kommune at opføre et kvægtorv i 1879, som skulle forsyne alle slagtere i København.
Den første
Den Brune Kødby - der fik sit navn efter opførelsen af Den Hvide Kødby - er fra 1878 og blev bygget på et område, hvor der oprindeligt var stalde for byens kvægmarked.
I 1883 blev der opført tre mindre slagtehaller, så man fra 1888 kunne forbyde slagtning i private slagtergårde . I 1901 kom Øksnehallen til, som var et overdækket marked for levende kvæg.
Selvom Den Brune Kødby oprindeligt var et stort fremskridt, var den omkring 1930 for lille og utidsvarende . Derfor blev Den Hvide Kødby - i hvidmalet beton - opført 1931-34.
Øxens Skaft
I en af slagtehallerne ved Kvægtorvet 1889
”Ved Aftenstid, naar de elektriske Lamper oplyser Hallernes Indre, modtager man et yderst forvirret Indtryk af det brogede Billede, der atter og atter skifter som kalejdoskopiske Figurer… Virkelig kan man i enkelte Øjeblikke blive Vidne til plastisk skjønne Grupper, som kan tage sig helt prægtig ud: den lænkede Fange, der bogstavelig ser Døden lige i Øjnene, staar som tryllet fast paa Pletten i muskelstærk Urokkelighed. Den føler ikke den brede Haand, der glider hen over dens laadne Pels, som kunde det være et Kjærtegn – en blodig Ironi! Men den ser heller ikke den overmodige Gladiator, der maaler Arenaen med et eneste sikkert Blik. Sikkert! Thi Vilkaarne er jo højest ulige. I en tilbagebøjet Stilling med fremstrakt Hals og dukkkende Nakke staar dens overlegne Banemand. Med Haanden knuger han om Øxens Skaft. Kniven, som han holder mellem de sammenbidt Tænder, giver hans Ansigt et vildt Udtryk. Kun det agtsomme, mønstrende Blik meddeler Skikkelsen et Strejf af Besindighed. Her var virkelig et Motiv for en Kunstner.”
Illustreret Tidende 16.6.1889. Citeret efter Hanne Abildgaard og Aase Bak (red.): Industriens billeder. København Arbejdermuseet og Nordjyllands Kunstmuseum 2007, side 32-33.
Som biler på et samlebånd
Den Hvide Kødby var et moderne funktionalistisk betonbyggeri og rummede slagteri, lokaler til kødforarbejdning og salgshaller.
Den Hvide Kødby med dens skarpe linjer og hvide murflader opfattes som et af hovedværkerne i dansk funktionalistisk arkitektur. Et nøje planlagt anlæg med en produktionslinje, som en amerikansk bilfabrik, hvor det levende kvæg kom ind i den ene ende, og de døde kødstykker ud i den anden, og hvor alt var gjort for at sikre hygiejnen.
Den Hvide Kødby blev også symbol på et moderne rationelt industrisamfund, fordi det ikke var tegnet af en privat arkitekt eller ingeniør, men af et kollektiv af arkitekter og ingeniører, der var ansatte i en offentlig institution, Stadsarkitektembedet i Københavns Kommune.
Den Hvide Kødby har sine paralleller i de andre nordiske lande: Vinmonopolet (1933) i Oslo, Konsumhuset (1933) i Stockholm og kødbyen (1933) i Helsingfors. Men trods den nye rationelle planlægning var arbejdet alligevel fysisk hårdt og til akkordløn. Desuden var 1930'ernes hygiejniske krav begrænsede sammenlignet med nutidens krav.
Offentlig kontrol med sundheden
Kødbyerne er et af få eksempler på, at det offentlige udlejer lokaler til private virksomheder. Det gjorde kommunen for at sikre hygiejnen, den offentlige orden og dermed befolkningens levestandard, som havde været dårligere i byerne end på landet, og som truede med at blive værre efterhånden som byerne voksede.
Andre europæiske storbyer fik også overdækkede markedshaller fra midten af 1800-tallet. I London fik de Covent Garden og i Paris Les Halles.
Arkitektur
”Den nye Slagtehal, der er opført til Erstatning for de ældre utidssvarende Slagtehaller, indeholder 46 Slagtepladser for Storkreaturer med en Kapacitet af ca. 690 Slagtninger pr. Dag, 2 Slagtepladser for Heste samt en Afdeling for Smaakreaturer med en Kapacitet af ca. 1500 Slagtninger pr. Dag. Endvidere findes en særlig Afdeling for Schäctning af saavel store som smaa Kreaturer. Langs Hallens Sider og med direkte Adgang fra denne, saaledes at Transport i fri Luft undgaas, er de forskellige Rum for Tarmrensning, Skoldning af Hoveder, Maveudtømning og lign. Anbragt…
Efter Forslaget, der udarbejdedes i Samraad med Borgmester P.J. Pedersen, indføres de levende Kreaturer gennem Kvægtorvetsbanegaarden til Kvægtorvet, hvor de sælges, for derefter at blive slagtede i Slagtehallen, hvorfra de føres over Svalehal og Kølehus til Flæskehallen, hvor Salget af de slagtede foregaar til de omliggende Virksomheder, der er basede paa Fabrikation af Pølser, Konserves m.m. Tllige er tilsigtet en Forbedring af de hygiejniske Forhold, saaledes at Salg og Tilberedning kan foregaa i lyse og luftige Lokaler med Anvendelse af de forhaandenværende moderne Hjælpemidler.”
Stadsarkitekt Poul Holsøe: Kødbyen Omordningen af Københavns Torve- og Slagtehaller. Arkitekten M 1935, side 2 og 1.
Øksnehallen - stor og moderne
Øksnehallen i Den Brune Kødby er tegnet af arkitekt Ludvig Fenger. Det er en såkaldt fladebygning, en bygning der dækker et stort areal, og hvor taget bæres af piller. Bygningens midterdel er hævet for at skabe ventilation. Det var en kæmpe hal med plads til 1600 kreaturer og en meget moderne hal.
Bygningen er typisk for fabriksbyggeriet under den anden industrialiseringsbølge 1890-1950, hvor ingeniører og arkitekters ideal var at planlægge fabriksanlæggene rationelt - altså tilpasse bygningerne til deres funktion. Øksenehallen viser også, at flere af principperne i den rationelle planlægning blev anvendt før funktionalismen blev et ideal i arkitekturen.
Fra kød til kreativitet
I dag har både Den Brunge og Den Hvide Kødby fået nye funktioner. Der er rykket nye trendy restauranter, fitness-centre, kunstnere, gallerier og barer ind. Al slagteri er væk, men der er stadig engrossalg af køkkenvarer og kød enkelte steder.
Kødbyen repræsenterer vigtige faser i slagteribranchens udvikling. Den er et symbol på det rationelt planlagte anlæg, som var et ideal for arkitekter og ingeniører under den anden industrialiseringsbølge.
Nationalt industriminde
Kødbyen, København er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er udtryk for vigtige faser i slagteribranchens udvikling
- er symbol på den rationelle planlægning, der var idealet under den anden industrialiseringsbølge, 1890-1950
- for den Hvide Kødbys vedkommende er et hovedværk i dansk funktionalistisk arkitektur
Guide til Kødbyen, København
Tag guiden med på tur til Vesterbro og oplev Den brune og Den Hvide Kødby. Her er masser af leben - restauranter, gallerier og barer og de flotte funktionalistiske bygninger står endnu.
