Befæstningens historie

  
Klokken var halv otte om aftenen 2. september 1807, da døden begyndte at regne ned over København. Den danske hovedstad var omringet af fjendtlige engelske tropper, der forlangte, at danskerne udleverede hele deres flåde.

Under bombardementet var Danmarks konge officielt Christian VII, men siden 1784 havde hans søn, Kronprins Frederik (senere Frederik VI), styret riget. Under det engelske angreb opholdt kronprinsen sig i Kiel, og han havde beordret Københavns øverstkommanderende, general Ernst Peymann, til under ingen omstændigheder at overgive sig. Men en ting er en ordre, noget andet er virkeligheden. De engelske brandbomber tvang København i knæ, og efter tre døgns bombardement måtte byen kapitulere.

Nederlaget var alvorligt for Danmark, og lagde grunden til diskussionen om, hvordan hovedstaden kunne forsvares i fremtiden. Enden på diskussion blev, at der fra slutningen af 1800-tallet frem til 1918 blev bygget en forsvarsring baseret på datidens højt udviklede militærteknologi rundt om København.

Men siden Befæstningen blev nedlagt, er den langsom gledet ud af de flestes bevidsthed. Borgere og turister har dog gennem de senere år kunnet se Københavns Befæstning genopstå som en sammenhængende helhed, der har forenet et stykke Danmarkshistorie med enestående kultur- og naturoplevelser. 

Det storstilede projekt har givet Befæstningen tilbage til borgerne og de besøgende. Den omfattende forsvarsring, der snor sig rundt om Storkøbenhavn, er blevet synliggjort og formidles nu som en samlet attraktion. De tilhørende bygningsværker og naturarealer er sikret, renoveret og udviklet, så de bliver bevaret til eftertiden.

Tidslinje fra Københavns grundlæggelse til i dag:

Slutningen af 1000-tallet
København grundlægges som permanent bebyggelse i slutningen af 1000-tallet.

Midten af 1100-tallet
Københavns første befæstning bliver anlagt, formodentligt omkring midten af 1100-tallet. Befæstningen består af en vold med voldgrav foran, som omkranser byen.

1167
Absalon bygger en borg på Strandholmen, det senere Slotsholmen, i årene 1167-71. Ruinerne findes i dag under Christiansborg.

Første halvdel af 1200-tallet
København nybefæstes, formodentligt i første halvdel af 1200-tallet. Byens anden befæstning består af en vold med voldgrav foran, der omkranser byen (’Middelalderbyen’), hvori der er tre porte, Østerport, Nørreport og Vesterport.

1369
Absalons borg bliver revet ned til grunden af Hansestæderne, der året forinden har erobret København, for at blive bygget op igen året efter.

Slutningen af 1400-tallet
Københavns befæstnings volde bliver forsynet med mure og tårne bygget af teglsten, samt med jordanlæg omkring befæstningens porte og tårne, formodentligt i slutningen af 1400- og begyndelsen af 1500-tallet.

1581
Frederik 2.s rigshovmester Christopher Valkendorf forestår en gennemgående forstærkning af Københavns befæstning 1581-84, som blandt andet omfatter en restaurering af voldene.

1606
Christian 4. fortsætter moderniseringen og udbygningen af Københavns (ældre) Befæstning. Arbejderne strækker sig fra 1606 til 1624, og resulterer i den tredje landbefæstning og den første søbefæstning.
 

  
1646 - 1647
Rigsmarsken Anders Bille fremlægger i en betænkning i april 1646 det første sammenhængende forslag nogensinde til det danske monarkis fæstningsforsvar. To hjørnestene i dette system var København og det senere Fredericia. Året efter påbegynder Christian 5. og rigsrådet en udbygning af Københavns (ældre) Befæstning, der mere end fordobler byens areal og varer fra 1647 – 57.

1658 – 92
Den 2. Karl Gustav-krig finder sted mellem 1658 – 60, hvor København bliver belejret af den svenske konge Karl 10. Gustav. Den halvfærdige fæstning sættes i forsvarsstand og forstærkes under belejringen. Svenskerne stormer byen mellem den 10. og 11. februar, men byen holder stand og stormen mislykkes. Frederik 3. påbegynder i 1660 en udbygning og modernisering af Københavns landbefæstning. I 1692 er denne færdig og Københavns (ældre) Befæstning følger det bastionære princip.

Begyndelsen af 1700-tallet
Under Den Store Nordiske Krig bliver København bombet fra søsiden. Det medfører at der anlægges to søforter i 1713, Prøvesten I (nedlagt igen i 1777) og Trekroner I (nedlagt igen i 1736), som bestod af grundsatte skibe.

Slutningen af 1700 Tallet
I 1767 påbegyndes Lynetten og i 1787 påbegyndes Trekroner II, som de første søforter.

1801 og 1807
Under Englandskrigene, ved Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, bliver det klart, at fæstningen ikke kunne forhindre et bombardement af hovedstaden. Der bliver dog ikke taget yderligere skridt til at sikre hovedstaden, da pengene til dette er få.

1840 – 1842
Christian 8. nedsætter en militærkommission, der skal komme med en betænkning om det danske fæstningsforsvar. Det gjorde den to år efter, hvori den foreslog at nedlægge Københavns (ældre) Befæstning, hvilket dog ikke blev gennemført.

1853 - 1858
Ingeniørkorpset fremlægger i 1853 et forslag til en nybefæstning af København, der omfattede en komplet befæstning mod både sø og landsiden. I 1855 nedsættes en forsvarskommission af regeringen der afgiver betænkning i 1857, hvorefter rigsrådet i 1858 vedtager Lov om Københavns Befæstning mod Søsiden, hvilket var en noget skrabet version af Ingeniørkorpsets forslag. Dog skulle en del søforter opføres.

1859
Prøvesten påbegyndes som en del af Søfronten.

1860
Mellemfort påbegyndes som en del af Søfronten.

1864
Den2. Slesvigske Krig bryder ud og Søbefæstningen sættes i krigsberedskab. Mellemfort og Prøvesten er omtrent færdige og Trekroner ombygges. Strickers Batteri moderniseres og det første Kalkbrænderibatteri (I) anlægges.

1865
Københavns Søbefæstning overføres fra søværnet til hæren.

1866
Kommissionen af 2. februar 1866 nedsættes af regeringen. Kommissionen afgiver betænkning, der bliver udgangspunkt for forsvarsordningen af 1867/1868, som med små justeringer var gældende indtil 1909.

1867
Rigsdagen vedtager Lov om nedlæggelse af en del af Københavns fæstningsværker mm. Det berørte hele den ”ældre” landbefæstning, bortset fra Kastellet og Christianshavns Vold.

1869
De første riflede forladekanoner (11” / 29 cm) anskaffes til Københavns Søbefæstning.

1870
Den Fransk-Tyske Krig 1870-71 bryder ud og Søbefæstningen sættes i krigsberedskab. Københavns Kommune overtager den nedlagte ”ældre” landbefæstning og begynder en bebyggelse af arealet.

1872
Forsvarskommissionen af 15. februar 1872 nedsættes af regeringen. Kommissionen afgiver betænkning, der bliver udgangspunkt for 1870-ernes befæstningsforslag.

1879
Krigsministeriet udarbejder en forsvarsplan, som indeholder en række forsvars- og befæstningsforslag. Disse danner udgangspunktet for Københavns nyere Befæstning.

1880
Bevilling til København Søbefæstning, bl.a. til seks 35,5 cm kanoner (De bergske Kanoner) til Kalkbrænderibatteri (II), Mellemfort og Strickers Batteri.

1881
Ingeniørkorpset og Artilleriet afgiver deres befæstningsforslag, som efter justeringer i 1884 og 1886, sammen med Krigsministeriets forsvarsplan fra 1879, danner udgangspunktet for Københavns nyere Befæstning.

1882
Den største kanon i Københavns Befæstning (14” / 35,5 cm) anskaffes til Søbefæstningen. Søbefæstningens første projektør bliver monteret på Prøvesten.

1884
Foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme”, i daglig tale ”Fædrelandets Forsvar”, stiftes. Foreningen indsamler penge til påbegyndelsen af Garderhøjfortet i Københavns nyere befæstning.

1885
Provisorieårene begynder. Den ”nye” landbefæstning påbegyndes, Søbefæstningen udbygges – og danner dermed den anden søbefæstningskæde.
 

 
1886
Charlottenlundfort og Kastrupfort påbegyndes som en del af Søfronten. Garderhøjfortet påbegyndes som en del af Nordfronten.

1887
Lyngbyfortet, Christiansholms Batteri, Tinghøj Batteri, Bernstorffbatteri, Gentoftebatteri, Vangedebatteri, Ordrupkrats øster Batteri, Ordrupkrats vester Batteri påbegyndes som en del af Nordfronten. Oversvømmelsesanlæggene påbegyndes (Nordre Oversvømmelse og Søndre Oversvømmelse), ligesom Christiansholmslinien påbegyndes, sammen med Christiansholms vester Linie og Christianshavns øster Linie.

1888
Der installeres telefonforbindelser på Søbefæstningen. Arbejdet på Vestvolden (Vestenceinten og Husumenceinten) påbegyndes som en del af Vestfronten. Buddingebatteri og Dæmning I - IV Batteri påbegyndes som en del af Nordfronten.

1890
Middelgrundsfort påbegyndes som en del af Søfronten.

1891
Lynetten får et tungt (29 cm) haubitsbatteri 1891-93. Fortunfortet påbegyndes som en del af Nordfronten.

1892
Hvidørebatteri påbegyndes som en del af Nordfronten (overføres senere i 1897 til Søfronten) og Avedørebatteri påbegyndes som en del af Vestfronten. Gladsaxefortet og Bagsværdfortet påbegyndes som en del af Nordfronten.

1893
Præstesletteskanse påbegyndes som en del af Nordfronten.

1894
Provisorietiden slutter, hvilket medfører at arbejdet på Befæstningen stort set stopper. Søbefæstningens øvelsesskydninger fra Faste Batteri på Amager ophører. Al øvelsesskydning foregår fremover fra værkerne.

1895
Indelukkebatteri og Grusgravbatteri påbegyndes som en del af Nordfronten.

1902
Forsvarskommissionen af 1902 nedsættes af Rigsdagen. Kommissionen afgiver sin betænkning i 1908, hvilket danner grundlag for forsvarsordningen af 1909, som varede til 1922.

1904-05
Den Russisk – Japanske Krig bryder ud og Søbefæstningen sættes i krigsberedskab, ligesom der opføres to midlertidige skanser på Saltholm (De madsenske Skanser). Barakke Batteri påbegyndes som en del af Søfronten.

1909
Love om Hærens ordning, befæstningsanlæg og Søværnets ordning mm. under Forsvarsloven af 1909 bestemmer, at Landbefæstningen skulle nedrives i 1922, hvorimod Søbefæstningen skulle udbygges.

1910
Flakfort, Saltholmbatteri og Dragørfort påbegyndes som en del af Søfronten. Ordrup Mitraillieuse Batteri påbegyndes som en del af Nordfronten.

1913
Mosedebatteri påbegyndes som en del af Tunestillingen. Taarbækfort påbegyndes som en del af Søfronten.

1914
1. Verdenskrigs bryder ud og sikringsstyrken indkaldes, ligesom der foregår en delvis armering af Københavns Befæstning. Baunehøjstillingen, Dyrehavestillingen II, Hovmarkstillingen, (Lundtoftestillingen) og Vintappergaardstillingen opføres. Tømmerupstillingen opføres som en del af Sydfronten. Kongelundfort påbegyndes som en del af Søfronten.

1915
Tunestillingen opføres fra 1915.

1916
Christianshavns Vold nedlægges som en del af Københavns Landbefæstning. Sydamagerstillingen opføres som en del af Sydfronten. Roskilde Fjordstillingen påbegyndes for at sikre Tunestillingens ryg.

1919 – 1922
Forsvarskommissionen af 1919 nedsættes af Rigsdagen. I 1920 vedtager Rigsdagen Lov om nedlæggelse af Københavns Landbefæstning. Københavns Fæstning (myndigheden), Københavns Landbefæstning (befæstningen på landsiden) og Fæstningsartilleriregimentet nedlægges. I 1922 afgiver kommissionen betænkning, hvilket bliver udgangspunkt for nedlæggelsen af Københavns Landbefæstning og de ældre dele af Københavns Søbefæstning, samt for forsvarsordningen af 1922. Hvidørebatteri, Mellemfort, Prøvesten, Kastrupfort og Avedørebatteri nedlægges i 1922.

1932
Det faste Kystforsvar overgår fra hæren til søværnet, herefter som kystbefæstningen. Charlottenlundfort, Trekroner og Saltholmværkerne nedlægges.

1940 – 45
Danmark besættes af Tyskland.

1950-erne
Kystbefæstningen reorganiseres og det tidligere kanonluftforsvar skiftes efterhånden ud med raketforsvar. Ejbybunkeren påbegyndes i 1952.

1960-erne
Under forsvarsordningen af 1961 nedlægges Kystbefæstningen, hvorefter en række kystbefæstningsanlæg nedlægges og andre, herunder Kongelundsfort, overgår til raketforsvaret. Vestvolden overgår fra Forsvarsministeriet til henholdsvis Miljøministeriet og en række Kommuner og åbnes for offentligheden.

1980-erne
Raketluftforsvaret omorganiseres. Middelgrundsfort og Kongelundsfort rømmes.

2000
Dragørfort nedlægges, som det sidste befæstningsanlæg fra Københavns Befæstning.

2007-2016
Slots- og Kulturstyrelsen, RealDania og Naturstyrelsen renoverer og udvikler Københavns Befæstning som en del af Projekt Revitalisering.