Aarhus Universitet indstilles til fredning som et arkitektonisk hovedværk
Aarhus Universitet er et arkitektonisk og landskabsarkitektonisk hovedværk og et enestående eksempel på et såkaldt park-universitet i Danmark. Universitetet er særligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter, hvor det sociale og faglige flyder sammen.
I fredningsindstillingen skriver Det Særlige Bygningssyn, under ledelse af formand Jens Toftegaard, bl.a.:
”Aarhus Universitet er tænkt og planlagt som et landskabsarkitektonisk værk, hvor bygninger og bygningsdele er udformet og formgivet, så de indgår i en samlet helhed med det mesterligt bearbejdede morænelandskab. Planen er så stærk, at den har kunnet absorbere en løbende udvikling af universitetet til over hundrede bygninger over en snart hundredårig periode og er et eksempel på en bebyggelsesudvikling på allerhøjeste arkitektoniske niveau.”
Det var landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der i 1931 vandt konkurrencen om at udforme parken i samarbejde med C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker. Det mundede ud i en plan om at gruppere bygningerne frit omkring den centrale morænedal med åbne græsarealer og egetræer.
Balancen mellem beskyttelse og benyttelse
I et anlæg så stort som Aarhus Universitet er der ofte behov for funktionsændringer. I arbejdet med at frede universitetets parker og flere bygninger har der derfor været tæt dialog med dets ejere og brugere for at finde den rette balance mellem beskyttelse og fortsat benyttelse.
Merete Lind Mikkelsen, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen:
”Som arkitektonisk og landskabsarkitektonisk værk besidder universitetet både en monumentalitet og en smidighed, der har gjort universitetet i stand til følge med tiden. Slots- og Kulturstyrelsen har gennem de seneste tre år gennemgået hver enkelt bygning minutiøst for at kortlægge fredningsværdierne. Selvom vi står overfor en ganske stor fredning, omfatter den derfor kun en lille del af den samlede bygningsmasse – nemlig den der viser de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, vi absolut ikke må miste.
Det gør også, at Aarhus Universitet kan fortsætte deres drift af universitetet, ligesom fredning af parkarealerne selvfølgelig også kan rumme de traditionsrige arrangementer
– herunder den legendariske kapsejlads.”
For at belyse mulighederne for udvikling inden for en fredning vil Slots- og Kulturstyrelsen nu igangsætte en undersøgelse af, hvordan eventuelt nybyggeri vil påvirke de landskabsarkitektoniske værdier. Undersøgelsen kan indgå i den fortsatte, vigtige dialog mellem myndighed, ejere og brugere.
Fredningen af Aarhus Universitet er i høring frem til den 11. december 2022.
Alle der ønsker det, kan indgive høringssvar på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
Universitetet er oprindeligt indstillet til fredning af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Danmark.
Fredningens omfang
Universitetsparken og Vennelystparken indstilles til fredning som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygninger:
- Den første institutbygning
- Naturhistorisk Museum
- Kollegium 4
- Hovedbygningen
- Kollegium 7 med eforbolig
- Tandlægeskolen
- Bogtårnet
- Stakladekomplekset
- Institut for Matematik
Bygninger og parker er ejet af Bygningsstyrelsen, Naturhistorisk Museum, FEAS, Det Kongelige Bibliotek og Aarhus Kommune.
Hvad er en fredning?
Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over Danmark. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.
Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, De Geometriske Haver i Herning og Tivolis Parterrehave.
Hent pressefotos af Aarhus Universitet
Yderligere oplysninger:
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: 22 61 19 95