Netværksmøde: Æstetik, materialeforståelse og bæredygtighed i bygningskulturen
”Bygningsarven består ofte af bygninger, der er af høj æstetisk kvalitet, tegnet med stor forståelse for de funktionelle forhold og bygget med materialer i høj kvalitet af dygtige håndværkere. Det koster ofte mindre på CO2-regnskabet at bevare og omdanne de bygninger, som allerede eksisterer – især hvis de renoveres med bæredygtige materialer og metoder.
På netværksmødet dykker vi ned i den nyeste forskning inden for bæredygtige materialer og kigger på den rolle, som brugen af klassiske bygningsmaterialer og håndværksteknikker kan spille ift. at lave bæredygtige renoveringer af bevaringsværdige huse. Vi undersøger, hvordan en omdannelse eller en god renovering kan tilføre et nyt lag til en bygnings historie, hvor det oprindelige og det tilførte styrker hinanden i en fælles fortælling.”
Ida Christoffersen, BARK Rådgivning, introducerede mødet med en præsentation af netværket. I netværket sidder på nuværende tidspunkt 46 tilmeldte kommuner/museer, hvoraf 15-30 medlemmer deltager i hvert af de kvartalsvise netværksmøder. Årets fire møder afholdes hos et af netværkets medlemmer, der som værtskommune er med til at planlægge et netværksmøde for netværket. Kommunenetværket er et forum, hvor blandt andet kommunale planlæggere, sagsbehandlere og museumsfolk kan mødes og dele udfordringer og erfaringer i forbindelse med planlægningsarbejdet for bygningskulturen. Netværkets styregruppe består af en projektleder fra Slots- og Kulturstyrelsen, der er en ny på vej og Eske Møller fra Realdania.
Levende bygningskultur – et nyt lag til byens historie
Julia Weisser, teamleder for Plan i Faaborg-Midtfyn Kommune, var første oplægsholder.
Hun fortalte, hvordan man efter kommunesammenlægningen i 2007 blandt andet har brugt udviklingsarbejdet omkring en fælles arkitekturpolitik til at samle de fem sammenlagte kommuner. Arkitekturpolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune fra 2017 har særlige indsatser inden for kulturarv. Kommunen var i den forbindelse en del af pilotprojektet og udviklingen af en ny metode til strategisk screening af kulturmiljøer (SAK), som er udviklet af Arkitektskolen Aarhus og støttet af Realdania.
Læs Kommunens Arkitekturpolitik fra 2017
Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder på at sikre bevaringsværdierne i de bevaringsværdige bygninger gennem dialog og oplysning. I de kommende fem år skal en områdefornyelse, som noget nyt, være med til at udvikle landsbyen Korinths kulturmiljøer. Korinth blev udvalgt på baggrund af en samlet landsbyanalyse af alle kommunens 59 landsbyer. Analysen har udpeget de potentialer og udfordringer, kommunens landsbyer har. Korinth er en landsby med mange værdier, som ligger spredt. Potentialerne ligger i fortællingen og autenticiteten i de stedbundne kvaliteter, og der er i Faaborg-Midtfyn Kommune fokus på, og politisk opbakning til, at styrke den spirende oplevelsesøkonomi, som på både Brahetrolleborg Gods og på Korinth Kro skaber indhold i kulturarven med fokus på jagt- og outdoorsegmentet.
Korinth Kro – lokalt samarbejde redder nedrivningstruet kulturarv
Anne Kyhn fra Foreningen Korinth Kro & arkitekt og byplanlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune, Fay Kirsten Mitchell Nielsen, fortalte i et fælles oplæg om Korinth Kro.
Anne Kyhn og Fay Kirsten Mitchell Nielsen fortalte i deres indlæg om kroens historie, den omfattende renovering og det stærke lokale samarbejde mellem Foreningen Korinth Kro og Faaborg-Midtfyn Kommune omkring en renovering af kroen, som balancerer de bærende bevaringsværdier med en økonomisk virkelighed.
Fay Kirsten Mitchell fortalte, hvordan kroen blev opkøbt til nedrivning efter at have stået tom en årrække. Faaborg-Midtfyn Kommune overtog stedet efter et §14 forbud i 2009 og har siden på forskellig vis forsøgt at støtte en professionel operatør i at påbegynde renoveringen af det historiske hus, blandt andet med finansiering af en bygningsanalyse, en projektbeskrivelse for genrejsning af kroen samt øremærkning af støtte fra byfornyelseslovens landsbypulje til renovering af taget. Operatøren gik konkurs, og kommunen måtte efter en årrække sende en nedrivningshøring på kroen ud i lokalområdet - og det førte til et lokalt opråb.
Anne Kyhn fortalte, hvordan det lokale opråb blev starten på den almennyttige forening Korinth Kro. Kærligheden til stedets kulturarv har samlet lokale ildsjæle i en forening, som i fællesskab overtog kroen i 2017. Foreningen drives af frivillige i et arbejdsfællesskab, som driver og løfter den etapevise renovering sammen. På arbejdsweekender har professionelle håndværkere oplært de frivillige i at kitte vinduer, og elever fra Syddansk Erhvervsskole er blevet sendt i skolepraktik på kroen for at mure og pudse væggene op. Kroens ene længe er blevet renoveret og omdannet til vandrehjem med 90 pct. frivillig arbejdskraft og 10 pct. arbejdskraft fra håndværkere. Indtægter fra de overnattende på vandrehjemmet, fondsansøgninger og afholdelse af events som gastro-middage har finansieret håndværkerudgifterne til den næste renoveringsetape, som er under afslutning. Snart kan den lille festsal og det tilhørende industrikøkken lejes ud til arrangementer og generere indtægt, som kan bruges til den resterende renovering af kroens store festsal, krostue, værelser og karakteristiske veranda.
Læs mere om foreningen og følg den fortsatte renovering af Korinth Kro
Foreningen Korinth Kro er en almennyttig forening, og fra den dag, hvor kroens indtægter dækker udgifterne til renoveringerne, skal overskuddet gå til gratis ophold på kroen til udsatte børn og familier.
Nye bæredygtige og naturligt intelligente materialer hos Havnens Hænder
Med en baggrund som selvstændige murermestre med mange års erfaring med renovering af historiske ejendomme har Mikkel Damgaard Nielsen og Karl Nørgaard stor erfaring med klassiske byggematerialer og håndværksteknikker. Sammen med en tredje håndværksfaglig startede de Danmarks første biobaserede byggemarked under navnet Havnens Hænder i 2019. I deres oplæg for netværket fortalte Mikkel Damgaard Nielsen og Karl Nørgaard om de materialer, som de arbejder med, og deres vision om at få byggebranchens øjne op for potentialet i naturligt intelligente materialer.
Læs mere om Havnens Hænder på deres website
Mange af de materialer, Havnens Hænder forhandler, er klassiske materialer såsom hamp og ler, som man har brugt i byggeriet i mange hundrede år på grund af deres gode egenskaber. De naturligt intelligente materialer er åndbare og kan optage og afgive fugt, så huset kan ånde, og mange af de bevaringsværdige huse er opført med de samme materialer. Det er godt for indeklimaet, arbejdsmiljøet for de udførende håndværkere, for indlejring af CO2, men også hvis bygningsdelene skal skilles ad og nedbrydes eller genbruges efterfølgende.
Byggemarkedets produkter består af standardiserede og sammenhængende efterisoleringssystemer af fibermaterialer fremstillet af afklip/restprodukter fra hamp, græs, plantefibre fra halm og kork. Isoleringsblokkene er stive og samles med kalkhæftemørtel, hvorefter de pudses op med kalkholdig lerpuds.
Plantefibrene i isoleringsblokkene er restprodukter fra andre produktioner i landbruget, produktion af vinpropper eller som afklip fra offentlige græsarealer. Restmateriale, som i stor stil bliver afbrændt eller anvendt i biogasanlæg, men som med enkle produktionsfaciliteter kan laves til bæredygtige byggematerialer og bidrage til den grønne omstilling. Alle isoleringsprodukterne fremstilles i dag i andre europæiske lande, men der er gode muligheder for at starte en lignende produktion op i Danmark, hvor vi i forvejen har en stor produktion af græs og halm samt en stigende hampproduktion.
Hør podcast fra Havens Hænder om bæredygtige byggematerialer
Udover at være et byggemarked afholder Havnens Hænder også workshops om, hvordan håndværkere, rådgivere og private bygherre kan anvende de nye materialer. Derudover er den lille virksomhed engageret i at sætte gang i den grønne omstilling af byggeriet. De har holdt oplæg for politikerne på Christiansborg med input til udvikling af erhvervsskolerne, laver lobbyarbejde for at påvirke bygningsreglementets tæthedskrav og arbejder på at komme ind i de etablerede byggemarkeder med de naturlige byggematerialer.
Rundvisning i Korinth
v/ museumsinspektør Tissel Lund-Jakobsen, Øhavsmuseet og arkitekt og byplanlægger Fay Kirsten Mitchell Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Tissel Lund-Jacobsen fortalte, at navnet Korinth stammer fra udskiftningen af Brahetrolleborgs jordstykker, hvor godsejeren Johan Ludvig Reventlow navngav flere jordlodder med klassiske græske navne langs den gamle kongevej fra Nyborg til Faaborg. Matriklen med kroen blev navngivet Korinth. Korinth Kro blev kongelig privilegeret kro i 1801. Inden da havde bygningen fungeret som både spindeskole for unge piger og som provinsens første lærerseminarium. Da jernbanen kom til området, blev der anlagt en station, og landsbyen, der voksede frem, blev kaldt Korinth efter kroen.
Fay Kirsten Mitchell Nielsen fortalte, hvordan Korinths kulturmiljø omfatter kro, købmandsgård, villaer, station, landbrugsskole og savværk. På turen rundt i Korinth besøgte vi Korinth Savværk, der har eksisteret siden 1885 og stadig leverer lokalt skovet egetræ til producenterne af danske møbelklassikere. Vi besøgte den nyistandsatte stationsbygningen fra 1882, hvor lokale foreninger holder til - blandt andet Syd Fyenske Veteranjernbane, der arrangerer veterantogture mellem Korinth og Faaborg igennem det sydfynske landskab.
Læs mere om Korinth station og den sydfynske veteranjernbane
Bygningskultur og klima – ny undersøgelse af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier
Professor Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus fortalte i sit oplæg om den aktuelle analyse "Bygningskultur og Klima - Undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier". Analysen er udviklet i et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet og Realdania under projektet ”Bygningskultur og Klima”. Ingeniører fra Aarhus Universitet og arkitekter fra Arkitektskolen Aarhus har lavet en analyse af eksisterende viden i krydsfeltet mellem klima, forstået som livscyklusanalyse, og bevaringsværdige bygninger. Igennem et casestudie af fire udvalgte cases med etagebyggerier i Lyngby-Taarbæk Kommune har projektet undersøgt, hvordan vi bedst muligt kan renovere huse bygget i perioden 1930-1975 og samtidig tage hensyn til miljøet og bevaring af bygningsarven.
Projektets arkitekter har på hver af de fire cases lavet en værdisætning med prioritering af de bevaringsværdige værdier, som ingeniørerne skulle forholde sig til i de renoveringstiltag, der blev foreslået efterfølgende. Forhandlingsrummet i renoveringen har handlet om at finde en balanceret sammenhæng mellem kulturarvsværdier og ændringsmuligheder. Jo flere kulturarvsværdier, jo færre ændringsmuligheder og omvendt. 12 renoveringstiltag, der potentielt kan reducere CO2-belastningen, blev testet i analysen. For tre af casene er det bedre at renovere end at bygge nyt, hvis man udelukkende kigger på CO2-udledningen, men som professor Mogens A. Morgen påpegede, er analysen uden forbehold for nedrivning og bortskaffelse.
Læs mere om Realdanias projekt ”Bygningskultur og Klima” og hent den fulde analyse
Oplægget satte gang i en spændende debat i netværket, som afløste den ellers planlagte afsluttende workshop. I flere kommuner udgør livscyklusanalyser i højere grad en del af beslutningsgrundlaget for den politiske beslutning om renovering af eksisterende bygningsmasse eller nedrivning af eksisterende bygningsmasse for at bygge nyt. Netværket drøftede, hvordan analyserne ofte mangler at medregne CO2-udledning til nedrivning og bortskaffelse af den eksisterende bygningsmasse, og at mange af de beregninger, som ligger til grundlag for livscyklusanalyserne, bliver foretaget af store byggefirmaer og producenter, som selv har en finansiel gevinst ved at bygge eller udskifte til nyt fremfor at renovere. Det blev desuden påpeget, at tilslutning til et fælles fjernvarmesystem er et af de mere effektfulde greb man kan anvende for at nedbringe CO2 udledningen i bygningskulturen, men at tilslutningspligten er trukket tilbage i den seneste planlovsrevidering.